Standardside

Mere overskud i hverdagen

I en presset hverdag kan du sikkert ønske, at du sommetider havde lidt mere overskud, når det gælder dit barns (eller børns) trivsel – især hvis du er helt alene om opgaverne. Prøv at se, om du kan nikke genkendende til nogle af udsagnene nedenfor. Er det tilfældet, kunne du måske få glæde af, at dit barn får en voksenven via Børns Voksenvenner.

  • føler du, at en stabil voksenkontakt kunne tilbyde dit barn mere frirum, tid, ro og tryghed

  • tror du, at dit barn oplever en følelse af ensomhed og af social isolation, fx i kammeratskabsgruppen

  • mener du, at dit barn i et trygt voksent samvær kan blomstre og få ny energi - finde større glæde og blive udfordret af sjove og anderledes oplevelser

  • tror du, at en voksenven, som et stabilt holdepunkt, vil kunne indgyde dit barn mere mod på tilværelsen og tillid til at turde møde verden og udvikle sine evner til skabe gode relationer

  • føler du, at dit barn vil få glæde af at møde et anderledes miljø, andre måder, andre regler, som evt. kan betyde et nyt syn på livet og nyt perspektiv i tilværelsen

  • ville du ønske, at dit barn gennem en voksenven kan inspireres og motiveres for skole og uddannelse

Husk, at enhver henvendelse til Børns Voksenvenner behandles fortroligt, og ethvert samarbejde med foreningen naturligvis er gratis.

 

- Børns Voksenvenner kan ikke hjælpe specielbørnene, men Børns Voksenvenner kan måske hjælpe deres søskende, som skal dele deres forældres opmærksomhed. Børns Voksenvenner skaber sikre venskaber mellem børn i 6-13 års alderen med et spinkelt voksennetværk og ressourcestærke voksne (’voksenvenner’), samt fædre/mødre med børn mellem 0 og 6 år med et spinkelt voksennetværk og frivillige voksne (’familievenner’). Børn kan ofte savne voksne, som har tid til at snakke om sjove og alvorlige ting. Børn har ofte brug for opmærksomhed, har brug for at blive set og hørt, og har brug for voksne til at spejle sig i som rollemodeller.

- Børns Voksenvenner Køge er nu kommet godt i gang i Køge kommune og er ved at udbrede sig til Greve og Solrød kommunerne.

- Denne sætning må fjernes, for nu er vi også begyndt med at lave familievenskaber. "Hvis din lokalforening ikke formidler familievenskaber, er du velkommen til at kontakte Landssekretariatet, så vi kan prøve at finde frem til en anden løsning."

- Se mere information her: www.facebook.com/voksenvennerkoege og www.voksenven.dk/koege

 

Familievenskaber

Familievenskaber


Små børn har både brug for et tæt følelsesmæssigt forhold til deres forældre og for andre personer, som følelsesmæssigt er knyttet til den lille familie. Det giver positiv energi og gør hverdagen mere sikker og tryg.

Der lægges i samværet ikke op til, at børnene skal passes af familievennen, men at barn, mor eller far og familievennen er sammen. På længere sigt vil barnet føle sig så tryg ved familievennen, at de to godt en gang imellem kan være alene sammen uden mor eller far.

Familievennerne er modne kvinder, mænd eller par, som har overskud til at indgå i netværket omkring mor eller far og barn/børn. De går aktivt ind i at udvikle et venskab med familien og er sammen med mor eller far og barn i noget af fritiden.

Familievennen kan også være en stor støtte for den nybagte mor. Familievennen kan trække på egne tidligere erfaringer og dermed vejlede den nye mor og forkæle hende lidt. Vennen læser måske historier for den nybagte storebror eller storesøster eller går måske tur med barnevognen. Vennen lytter til bekymringerne, men får også lov at dele moderens glæde over barnet/børnene og får lov at følge barnets/børnenes udvikling.

Hvis din lokalforening ikke formidler familievenskaber, er du velkommen til at kontakte Landssekretariatet, så vi kan prøve at finde frem til en anden løsning.

Lokalforeninger

Lokalforeninger

Vent et øjeblik, så kommer der et landkort frem til højre, hvor du kan trykke dig ind på den nærmestliggende forening.

 

Landsforeningen Børns Voksenvenner er paraplyorganisation for 40 lokalforeninger/styregrupper. Det lokale græsrodsarbejde er i centrum. Det skaber en unik organisationsstruktur.

Derfor er det vigtigt, at du kontakter din lokale forening, hvis du ønsker at blive voksenven eller hjælpe til med forskellige opgaver, og naturligvis også hvis du søger en voksenven til dit barn.

I det tilfælde, hvor der ikke er en lokalforening i din kommune, kan du henvende dig til landssekretær Charlotte Schultz i Landsforeningen Børns Voksenvenner på telefon: 35 36 01 26 eller på laf@voksenven.dk.

Start en ny lokalforening – vi kan ikke blive for mange


Landsforeningens sekretariat hjælper alle, der er interesserede i at starte en ny lokalforening i deres område. Vi bidrager med materialer, oplysninger og besøg for at sætte skub i processen. Kontakt: Landsforeningen Børns Voksenvenner

 

 

    

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 11:08

Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min kæreste på gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min ma

...
18.03 | 14:58

Det vil til næste opdatering komme på. Tusind tak.
Inge Volder

...
18.03 | 14:52

Super med alle de informationer og links til de forskellige steder, hvor man kan søge hjælp. https://slipangsten.dk/ er også et fint sted at finde info om angst

...
12.11 | 09:22

Ikke for mange skift. Fornedrelse. Vær klar til at lytte. Spørg ind da det tit bliver et tabu emne

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE