 |
 |
|
 |
 |
Genoptræning og træning af handicappede
Træning og genoptræning
Dansk Handicap Forund finder
det meget vigtigt, at borgere har adgang til gode træningsmuligheder - både når det gælder genoptræning, men også vedligeholdelsestræning, som kan have stor betydning i forhold til mange forskellige diagnoser.
Dansk Handicap Forbund arbejder politisk for:
Gode overgangsordninger efter endt behandling på sygehus.
Gode genoptræningsplaner, som efterleves ude i kommunerne.
Kompetent vedligeholdelsestræning til borgere, som har særligt behov, for ikke at få forringet deres eksisterende funktionsniveau.
Vederlagsfri fysioterapi til alle, som har behovet
Genoptræning (SUND. LOV §§ 84,140 og SEL § 86)
Hvis du er blevet behandlet på et sygehus, vil man ofte have behov for genoptræning. Det er kommunen som er ansvarlig for genoptræningen, og
den skal være baseret på en plan, som er udarbejdet af regionen (sygehuset). Når du udskrives fra sygehuset og sendes hjem til din bopælskommune, skal der udleveres en genoptræningsplan fra sygehuset.
Link
til vejledning om genoptræning:
http://www.ism.dk/data/Dokumentertillovstof/VEJ%20nr%2010131%20af%2011-12-2006.pdf Vedligeholdelsestræning (SEL § 86 stk. 2)
Selvom du ikke direkte er udskrevet fra et sygehus efter endt behandling, kan du have brug for vedligeholdelsestræning i hverdagen. Mange mennesker med handicap kan have
progredierende sygdomme, eller sygdomme som kræver, at ens funktionsniveau løbende holdes ved lige fx gennem kommunens tilbud om fysioterapi eller ergoterapi.
Afgørelser
Afgørelsen om kørsel efter SEL § 112 kan ankes. Læs mere om dine ankemuligheder i afsnittet 'retssikkerhed'.
Vederlagsfri fysioterapi (SUND. LOV §§ 140)
I sundhedsloven er det fastsat, at to grupper personer har mulighed for at få bevilget 'vederlagsfri fysioterapi:
Personer med 'et svært fysisk handicap'
Man har ikke et svært fysisk handicap, såfremt
man kan klare sig i eget hjem indenfor en 24 timers periode uden brug af hjælpemidler.
Denne gruppe kan få bevilget individuel fysioterapi.
Personer med progressive sygdomme
Personer som for
eksempel har sclerose, gigt, spasticitet eller andre progredierende sygdomme har ofte perioder, hvor de ikke falder indenfor den ovenstående definition. Alligevel er det afgørende, at denne gruppe modtager fysioterapeutisk behandling, som kan
udskyde de negative
virkninger af sygdommen.
Denne gruppe kan få bevilget vederlagsfri fysioterapi som holdtræning.
Man henvises til vederlagsfri fysioterapi gennem en henvisning til egen læge
Nedenstående diagnoser er
IKKE omfattet:
Artrose
Diskusdegeneration / diskusprolaps
Osteoporose
Ablatio mammae
Whiplash
Bækkenløsning
Hypermobilitet
Fibromyalgi
Myoser
Mb.Scheuermann
Kroniske, erhvervede lungesygdomme eks. KOL.
Afgørelser
Afgørelsen om vederlagsfri fysioterapi kan ankes. Læs mere om dine
ankemuligheder i afsnittet 'retssikkerhed'.
Link
til vejledning om vederlagsfri fysioterapi:
🙂🙂 teknologi og handicap. [PDF]
Hjemmetræning af handicappede børn fortsætter | |
| | | | Forældre skal fortsat kunne træne deres børn i hjemmet.
Socialministeriet arbejder på en ny model for hjemmetræning med en tættere
involvering af det autoriserede sundhedsfaglige personale.
Satspuljepartierne er enige om, at der skal udarbejdes en ny model for hjemmetræning af handicappede børn. Beslutningen er truffet, fordi blandt
andet Sundhedsstyrelsen, Dansk Pædiatrisk Selskab, Lægeforeningen og nogle kommuner har rejst fornyet bekymring for, hvorvidt nogle dele af træningen kan være skadelige for børnene, fortæller en pressemeddelse fra Socialministeriet
den 18.03.2011 og fortsætter:
Den model, der drøftes politisk vil bevare hjemmetræning. Reglerne vil fortsat give forældre mulighed for at træne deres børn hjemme, og forældrene har fortsat indflydelse på, hvilke metoder, de kan træne efter. Og forældrene skal også
fremover i høj grad inddrages, når træningen tilrettelægges.
Ændringerne af reglerne vil i givet fald betyde, at træningen fremover skal ske under vejledning af sundhedsfagligt autoriseret personale. Regelændringerne skal sikre, at kommunerne ikke godkender træningsmetoder, der potentielt kan være sundhedsskadelige for børnene – et hensyn, der vægter meget højt hos de partier, der står bag hjemmetræningsreglerne.
– Lige nu sidder satspuljepartierne og kigger på løsninger med satspuljebevilling til området samt hvordan vi skal håndtere de meldinger som sundhedssstyrelsen er kommet med i forhold til trykkammerbehandling
og respirationsbehandling udført af forældre. Formålet med §32 og forældrenes involvering fastholdes, udtaler Benedikte Kier til Hjernetips.dk hvortil Larz Thielemann kommenterer:
– Ingen tvivl
om at den nye socialminister har været under et hårdt pres. Hele den romerske hær, er sat ind ind for at bekæmpe vores ret til at fravælge institution, opbevaring og medicin for selv at tage over. Hun agter åbenbart at fastholde
hjemmetræningsprincippet, men hvis tanken er, at vi skal have de selvsamme fysioterapeuter rendende, som vi alle
har fravalgt, fordi de intet ved om neurologisk træning, så låser jeg min hoveddør. |
Ordinære træningsprogrammer for handicappede børn fokuserer
på udviklingen af muskulatur og centralnervesystem. Men denne tilgang overser det faktum at børn med cerebral parese og en række andre relaterede lidelser, som alle påvirker udviklingen af den motoriske funktion, fremstår med helt anderledes strukturelle svagheder end sunde børn. Disse svagheder
er tydeligvis forankret i en mangelfuld udvikling af selve bindevævets struktur. Svagheden i disse strukturer viser sig sum en "tryk-svaghed": Compressional
Weakness. Kompressiv svaghed betyder at kroppen ikke kan modstå de belastninger der stilles til den ved udførelse af vægtbærende funktioner - hvad enten dette skal foregå i liggende, siddende, knælende eller i stående
position. Kompressiv svaghed optræder i bindevævsstrukturerne i overkroppen,
men også i andet blødt væv som sener og ledkapsler. Tilstanden kan være mere udtalt i bestemte områder, som hos et barn med halvsidig Cerebral Parese hvor den svækkede side klart er mere påvirket. I alvorlige tilfælde kan disse svækkelser være meget udtalte- i mindre alvorlige tilfælde
er de imidlertid til stede i en tilstrækkelig høj grad til at inhibere et barns grundlæggende funktionelle udvikling og funktionsevne. Ingen af disse svagheder kan ophæves ved hjælp af almindelig
fysisk træning. Vi er her konfronteret med nødvendigheden af en helt ny teknik som formår at fremkalde en automatisk respons inde i selve de strukturgivende dybe facia. Facia er kroppens strukturgivende organ
og porten til legemets lokale selvregulation. Det er her ABR teknikken tager sit afsæt og det er derfor er ABR teknikken er lige velegnet til børn med både milde og svære former for handicap.
Trylletrøjen træner handicappede børn Børn med halvsidig lammelse er ikke altid gode til at få genoptrænet den side, når de kommer væk fra træningslokaler og fysioterapueter og hjem til
sig selv. Og det går ud over kroppen. Fysioterapeuter har derfor henvendt sig til Rikke
Koch for at høre, hvad der kan gøres for at få børnene til at træne kroppen.
- Børnene er ikke motiverede på samme måde som voksne. Hvis man beder voksne om at træne, så gør
de fleste det. Med børn skal der andre motivationsfaktorer til, siger seniorforsker, Rikke
Koch, Alexandrainstituttet, der er idèkvinde bag projektet.
Børnene skal lære at bruge den halvdårlige side, når de børster tænder eller skærer en kage, også selvom det er anstrengende. Nu
vil et forskningsprojekt undersøge, om et intelligent tekstil i form af en Trylletrøje, kan hjælpe børnene med at få trænet begge sider af kroppen. Det skal trøjen gøre gennem små sensorer, der bliver
sat ind i trøjen.
Ved at være et træningsredskab båret tæt på kroppen kan Trylletrøjen gøre træning til en del af dagligdagen og udnytte dagligdagssituationer til træning.
Skal
trylletrøjen ændre farve og rose barnet? Via sensorerne skal Trylletrøjen skabe den rigtige, motiverende feedback
og interaktion med barnet. Enten direkte til barnet fx ved lyde eller billedet af en blomst, der vokser frem på trøjen ved en rigtig bevægelse. Eller som får trøjen til at skifte farve. Eller ved smsafsendelser til forældre
og fysio- og ergoterapeuter. Eller måske ved signaler til sociale netværk mellem de handicappede børn, som så positivt kan motivere hinanden i et fællesskab.
- Det er ikke så nemt, som det måske lyder.
For hvis rosen til barnet bliver generende i stedet for motiverende, når trøjen har skiftet farve en mængde gange, eller barnet har fået den anerkendende feedback i form af lyde 10-20 gange på den dag, så bliver trøjen
måske en plage. Meningen er, at den skal ses som en helt naturlig del af barnet, forklarer Rikke Koch.
Hun har sammen med kolleger studeret en gruppe børn med lammelser i den side og set, hvordan de bruger deres krop samt fået
en snak med børnene selv, hvilke ønsker de har til Trylletrøjen, så den også bliver fed og sjov at have på.
Hjemmetræning - en god ide
Som forældre ønsker vi alle at give vores børn det bedste. |
| | I familier med børn med handicap kan det være svært at vide, hvad det bedste er, og mange familier bruger mange ressourcer på f.eks. at søge den meste effektive træningsform
til deres barn. For nogle familier kan hjemmetræning være den træningsform, der passer bedst ind i deres ønsker og muligheder. Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) tilbyder et færdigt
hjemmetræningskoncept til familier med børn med Handicap, der søger hjemmetræning. Konceptet er familiecentreret og tager således hånd om hele familien. Træningen bygges op omkring familiens behov og ressourcer og
tilgodeser hermed både barnet og familiens øvrige medlemmer. Konceptet
er målrettet og dokumenterbart. Det bygger på anerkendte behandlingsmetoder og -koncepter fra ind- og udland og inddrager størst mulig grad af evidens.
Vi ved, at hurtig og målrettet indsats til børn med komplekse
problemstillinger er afgørende for behandlingsresultatetVi anvender viden om sansning og motorik, kommunikation og kontakt,
psykologi og følelsesliv, neuropædagogik samt benytter vores samlede viden omkring børns læring på alle områder.
Et hjemmetræningsforløb udfærdiges helt specielt til det enkelte barn, så
netop dette barns unikke behov bliver tilgodeset. Som danske terapeuter er vi certificerede og underlagt dansk lov om autorisation i Danmark.
Link til lov om hjemmetræning § 32 i Lov om social service
Læs mere her
- Målgruppe - Hvem er vi? - Hvordan fungerer træningen gennem IKH? - Hvad
går træningen ud på? - Hvordan kommer vi som forældre
igang? - Mest til kommuner
Målgruppe IKH´s hjemmetræning er for børn med alle typer af vanskeligheder. Det er ikke bygget op omkring specifikke diagnoser, men tilrettet det enkelte barn med
funktionsnedsættelse. Ofte vil det være familier med børn med særlige og meget komplekse problemstillinger, der ønsker hjemmetræning. Det er derfor også væsentligt i IKH´s tilbud, at
det enkelte barn ikke skal følge standardiserede træningsprogrammer, men at træningen udvikles helt specielt til det enkelte barn sammen med forældrene. For nogle familier kan ønsket om at træne intensivt
med barnet i en kortere eller længere periode være en stor drivkraft til bedre funktion for barnet. Undersøgelser
peger på, at netop intensiv træning i perioder og træning med regelmæssighed og gentagelser har en positiv effekt på barnets funktion. I IKH har vi stor forståelse for ønsket om at træne sammen med barnet og
selv yde en indsats som familie.
Hvem er vi? I IKH er der bl.a. ansat fysioterapeuter, ergoterapeuter, musikterapeuter, talepædagoger,
psykologer og specialpædagoger. IKH´s terapeuter og ansatte har stor specialviden og mange års erfaring med børn med forskellige funktionsnedsættelser og komplekse vanskeligheder. Vi har ligeledes mange og forskelligartede
kompetencer, som alle tjener til at kunne give det helt rigtige tilbud til det enkelte barn. Se
beskrivelse af de forskellige faggrupper
(Læs om en terapeuts beskrivelse af fordelen ved at arbejde sammen med andre faggrupper - kommer snart).
Hvordan fungerer træningen gennem IKH? I IKH har vi meget fokus på at støtte barnets motivation.
Vi ser hver dag, hvordan man kan opnå meget læring, når barnet er motiveret og dermed åben for det, der skal ske. Vi ved også fra tilgængelig forskning, at barnets egen aktivitet frembringer størst læring og
aktiverer flere områder i hjernen end passiv behandling/stimulation. Bl.a. derfor er motivationen og lysten til flere gentagelser meget afgørende i vores måde at stimulere og træne barnet på. Træning gennem
IKH skal for barnet opleves som sjov og spændende og dermed give energi og glæde til barnet og familien. Vi ved, at hele familiens trivsel er afgørende for behandlingsindsatsen og for behandlingseffekten. En væsentlig
faktor i træning er indlæggelse af pauser. Undersøgelser
peger på, at pauserne har stor indflydelse på læring og integration af de færdigheder, barnet tilegner sig. Hjernen har brug for tid til at lagre det, der er nyindlært for at gøre det brugbart for barnet. Det betyder, at
der i den daglige og ugentlige træning bevidst indlægges tid uden træning. Som forældre har man brug for løbende at få hjælp til de spørgsmål, der dukker op. Det er en stor opgave at
have et barn med vanskeligheder, og det er bestemt også en stor opgave at træne sit barn selv. Vi ved, at forældre undervejs har brug for hjælp til at justere træningen, at få nye ideer, at have en sparringspartner
omkring det helt praktiske i dagligdagen og meget mere. På IKH har vi stor erfaring med at hjælpe forældre med dette. Vi stiller os til rådighed for undervisning, sparring og vejledning efter behov. Vi ved, at det skal være nemt
at komme i kontakt med os. Vi er derfor fleksible for besøg og kontakt
på mail/mobiltlf. Selve grundtanken i træning for barnet er, at den i høj grad tilrettelægges som en del af den daglige rutine i familien og bliver på den måde mest mulig funktionel og kommer til at give
mening for barnet. Dele af træningen kan mere have karakter af aktiviteter, der udføres som leg med mening. Træningen vil altid blive tilrettelagt sammen med forældrene, som er dem, der kender barnet bedst og ved,
hvordan og hvornår der er bedst mulighed for tilegnelse af ny læring. Når man er tilknyttet IKH´s hjemmetræning påtager IKH sig den koordinerende rolle i forhold til træningen og tilrettelæggelsen
af den. Dvs. man som forælder kan forvente, at vi tager hånd om sagsgangen, timingen i undersøgelser,
målsætninger, evalueringer og opfølgning. Træningen forsøges i vid udstrækning tilrettelagt, så hele hjemmet ikke ligner en institution.
Hvad går træningen ud på? Opstart IKH ´s hjemmetræning opstartes med en undersøgelsesfase. Måske er der allerede lavet
undersøgelser mhp. godkendelse til hjemmetræning, og så tager vi afsæt i dem. Vi anvender standardiserede undersøgelser til afdækning af barnets funktionsevne. Vi vurderer sammen med forældrene,
hvilke undersøgelser der er relevante, og vi afklarer ligeledes hvilke faggrupper, der skal inddrages i første omgang. De forskellige faggrupper kan inddrages efter behov, og der kan på den måde være et skift af fokusområde
undervejs, hvis det skønnes relevant. Vi undersøger barnets evne til at bruge sin grov- og finmotorik i hverdagen og beskriver både ressourcer og begrænsninger i aktivitet og deltagelse i almindelig socialt liv. Vi
undersøger barnets oralmotorik, dvs. dets mulighed for at bruge mund, tunge, læber mhp. på at kunne f.eks. spise og tale. Vi undersøger samspillet og kontakten med barnet, og de muligheder og forudsætninger
barnet har for dette, og vi undersøger ligeledes dets evne og forudsætninger for at kommunikere med omverdenen. Vi undersøger barnets måde at lære på for på den måde bedst at kunne tilrettelægge
et effektivt program for barnet. Vi undersøger barnets evne til at bruge sine sanser og bearbejde de indtryk barnet får fra syn, hørelse, berøring, lugt, smag, muskel-/ledsans og balancesans. Vi
vurderer barnets mentale funktioner, og vi kortlægger de sociale behov og muligheder, der er for barnet og for familien. Når disse undersøgelser er afsluttede, udfærdiger IKH en status, hvor såvel forældrenes
informationer om barnets funktionsevne, samt informationerne fra de tværfaglige undersøgelser samles. Den status kalder vi en Funktionsevneoversigt. Oversigten danner grundlag for udvælgelse af fokusområder og fastsættelse
af mål i samarbejde med forældrene. Funktionsevneoversigten struktureres med ICF-CY referenceramme. ICF-CY er et internationalt anerkendt redskab, som er udarbejdet af WHO. Formålet med denne referenceramme er at sikre en
helhedsvurdering af det enkelte barns samlede funktionsevne. Målsætning Når funktionsevneoversigten er færdig, opstiller vi mål for barnet sammen med forældrene. Ofte har forældrene
jo allerede på forhånd en ide om, hvilke områder de mener skal prioriteres, og ud fra en snak om barnets ressourcer og begrænsninger sammenholdt med barnets og familiens ønsker opstilles mål for barnet. Målene
kan ligge indenfor alle ovennævnte områder, og vi udvælger sammen med forældrene, hvilke områder der skal satses på i den første periode. Når områderne er besluttet, opstiller vi målbare
mål og kan anvende f.eks. Goal Attainment Scale (GAS), som er et målsætningsredskab, hvor barnet måles mod sig selv, dvs. målene omhandler specifikt dette ene barn. (For at se
et eksempel på et målsætningsskema med forskellige målområder, click HER. For at se en terapeut fortælle om anvendelsen af GAS, click HER - kommer snart) Træningen igangsættes Når målene er lavet, skal familien klædes på til at træne barnet. IKH giver forældrene den nødvendige viden gennem undervisning målrettet barnets behov. Herefter
igangsættes træningen gennem et dagsprogram, som tilrettelægges til den enkelte familie. Træningen foregår i størst mulig omfang gennem de daglige gøremål, der er i en familie. Dvs. træning omkring af- og påklædning skal lægges ind på de tidspunkter, hvor det er naturligt for barnet, dvs. morgen og aften. Træning omkring mund og spisning vil typisk ligge omkring måltiderne
osv. Derudover vil et dagsprogram kunne indeholde ideer til aktiviteter, som kan indlægges som leg med mening i løbet af en dag. Aktiviteterne har træningslignende karakter, men er for barnet blot leg med forældrene.
Barnets motivation er i højsædet, og muligheden for at overføre aktiviteter og færdigheder til dagligdagen er stor, fordi træningen tilrettelægges på denne måde. Familien får besøg
af en terapeut efter aftale. I starten vil der være brug for lidt flere besøg, indtil træningen og dagsprogrammet er godt i gang. Her er der mulighed for at justere træningen, give forældrene feedback på håndteringen
og niveauet til barnet. Når træningen har været i gang en periode, f.eks. 2 måneder, laves en opfølgning på de mål, der blev sat. Målene evalueres, og der laves nye mål,
eller der arbejdes med de samme områder, men nu med et højere mål end tidligere. Fordelen ved at arbejde med meget konkrete mål er, at vi altid kan se, at barnet udvikler sig, og vi kan dokumentere det med det samme. Gennem hele forløbet laves nye mål, når de gamle er evalueret, så der hele tiden er en relevant målsætning for barnet. Halvvejs i forløbet udarbejdes en ny funktionsevneoversigt, hvor barnets funktioner,
ressourcer og begrænsninger endnu engang kortlægges. Her vil vi kunne se effekten af træningen, og denne beskrives og dokumenteres. Selve træningsforløbet evalueres og justeres efter behov. Undervejs har familien
mulighed for at kontakte IKH´ s terapeuter for jævnlig vejledning og sparring omkring den daglige træning. Vores opgave er løbende at klæde forældrene godt på til at varetage den fornemme opgave at træne deres
barn efter de bedste metoder ud fra den bedste viden. Når hjemmetræningsforløbet nærmer sig sin afslutning udarbejdes igen en funktionsevneoversigt, og både barnets udvikling og hele forløbet evalueres. Her ses en skematisk oversigt over et eksempel på et hjemmetræningsforløb. Opbygning af hjemmetræning ved
Institut for Kommunikation og Handicap Ved Opstart
| Udfærdigelse af funktionsevneoversigt ud fra undersøgelse ved fysioterapeut,
ergoterapeut samt musikterapeut og/eller specialpædagogisk konsulent. Undersøgelsen vil bl.a. indeholde undersøgelse og vurdering omkring: ·
Grovmotorik/bevægelse · Finmotorik · Oralmotorik ·
Samspil og kontakt · Læring og anvendelse af den · Kommunikation
· Sansebearbejdning, bla. i forhold til lyd, lys, berøring, muskel-/ledsans (proprioception), balancesans (vestibulært). ·
Mentale funktioner · Stemme og tale
Til undersøgelsen anvendes relevante, standardiserede undersøgelser. Herudfra udfærdiges en behandlingsplan og målsætning sammen med forældre. | Hver 6. uge
| Behandlingsplan og målsætning (Goal Attainment Scale) evalueres hver 6. uge. Herefter justeres behandlingsplanen, og der lægges nye mål for den
næste periode. Målene følges af konkret vejledning. | Ugentligt
| Besøg af terapeut i hjemmet med behandling
og vejledning ud fra mål. Her er der mulighed for en løbende justering og tilretning i takt med den udvikling, barnet udviser. Der er ligeledes mulighed for at justere den vægtning, hvert enkelt udviklingsområde skal have. Feedback på forældrenes håndtering og træning i dagligdagen. | Dagligt
| Forældrene træner
selv med barnet i hjemmet. Støtte til at etablere et dagsprogram, hvor de udvalgte områder for træning/stimulation tilgodeses i løbet af en dag. Etablering af logbog |
Efter 6 måneder
| Der udfærdiges en ny funktionsevneoversigt. Evaluering af det første halve år med træning.
Hvor er den største udvikling sket, hvad har været fokusområder, skal der en anden vægtning til, er der noget, der ikke tilgodeses ved hjemmetræning – hvordan kan vi gøre det? | Efter 1 år | Der udfærdiges en ny funktionsevneoversigt Det samlede forløb evalueres og beskrives. |
Hvordan kommer vi i gang som forældre? Hvis I ønsker hjemmetræning til Jeres barn, skal I søge
kommunen om godkendelse til at træne i hjemmet. Ifølge lov om social service skal der forud for en godkendelse laves en § 50 undersøgelse, hvor et tværfagligt team skal undersøge Jeres barn og kortlægge
dets ressourcer og behov. Herudfra skal teamet udarbejde forslag til støtte og behandling af barnet. I udredningsforløbet har kommunen pligt til at inddrage Jer og Jeres barn - hvis det er muligt, så familien bliver aktive
i processen. Udredningen skal også indeholde Jeres viden om barnet og dets ressourcer og behov. IKH kan foretage dele af denne udredning. Når udredningen er færdig, kan kommunen godkende Jer til træning
af Jeres barn i hjemmet. (håndbog om udredning, visitation og hjemmetræning). Hvis I ønsker at høre mere om hjemmetræning ved IKH, kan I kontakte afdelingsleder Ingeborg Lysdal på tlf: 21 17 39 24 eller
på mail ingeborg.lysdal@ps.rm.dk
Mest til kommunerne Med loven om hjemmetræning har kommunerne fået en række
forskelligartede opgaver. Vi tilbyder kommunerne mulighed for at anvende vores mangeårige erfaring med børn og unge med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne i varetagelsen af disse opgaver. Vi tilbyder således vores
deltagelse i én eller flere af følgende opgaver: - Kommunens vurdering af muligheder og behov for hjemmetræning
- Udredninger, som grundlag for kommunens vurdering og visitation til hjemmetræning
- Sammensætning af et konkret hjemmetræningsforløb eller alternativ hertil
- Opfølgning og tilsyn med hjemmetræningen.
Ydelserne sammensættes efter behov monofagligt eller tværfagligt af fysioterapeuter,
ergoterapeuter, musikterapeuter, specialpædagogiske konsulenter, logopæder, psykologer og IT-konsulenter. Deltagelse i vurderings- og visitationsudvalg indeholder bl.a.: - Journallæsning,
videnopsamling og deltagelse i vurderingsudvalgsmøde.
- Vurdering af oplysningsbehov samt opfølgning på beslutningerne med baggrund i en tværfaglig specialiseret tilgang.
- Kvalificerer beslutningsgrundlaget i forhold
til hjemmetræningens art og omfang.
Udredning Udredningen vil kunne forgå i nærmiljøet eller på IKH og kan indeholde følgende: - Afdækning af familiens
behov, forventninger og mål.
- Målsætning, på kort/lang sigt (baseret i ICF målsætningsmateriale).
- Vurdering af barnets funktionsniveau ud fra målsætninger, samt kvalificering af vurderingsudvalget.
- Skriftlig formidling af udredning/vurdering til familie og vurderingsudvalg.
- Mulighed for individuelle løsninger på baggrund af kompleksitet og de kommunale faglige ressourcer.
Opbygning af hjemmetræningsforløb Som beskrevet i det foregående. Deltagelse i tilsyn med hjemmetræning Vi tilbyder deltagelse i den kommunale opfølgning og tilsyn. Vi tilbyder fire årlige opfølgningsbesøg
hos familien af relevante fagpersoner. Her følges op på de fastlagte mål for hjemmetræningen og foretages eventuelle justeringer efter behov i samarbejde med familien. Tilsynet foretages altid i samarbejde med kommunen,
som har tilsynspligten, og kan indeholde følgende: - Forberedende møde i det kommunale tilsynsteam og planlægning af tilsyn.
- Tilsyn i forhold til vurderingsudvalgets opsatte mål, udviklingsperspektiver
og status.
- Tilsyn i forhold til barnets og familiens trivsel.
- Observation af træningsindsats og rammer i hjemmet.
- Justering og tilpasning af hjælpemidler og træningsredskaber.
- Medvirke til opsætning
af nye mål for den næste periode i samarbejde med forældre og det kommunale tilsynsteam.
- Afsluttende rapportskrivning i forbindelse med tilsyn.
Der er faktisk uanede muligheder for motion, når man er handicappet og/eller sidder i kørestol. Har du lidt funktion i benene er ridning, sejlads og svømning en god mulighed.
I kørestolen har du rigtig mange muligheder, fx atletik,
aerobic, basketball, bordtennis, bueskydning, kørestolsdans, skydning osv. Dansk Handicap Idræts Forbund tilbyder 29 forskellige idrætsgrene, så der er masser at tage fat på.
Når du skal afgøre hvilken
motionsform du vil kaste dig over er det vigtigt at overveje:
* Hvad har du lyst til. Hvad synes du er spændende og hvad har du temperament
til. * Hvordan er din kondition, hvor hurtigt bliver du træt. Nogle idrætsgrene er mere fysisk krævende end andre fx basketball og dans, hvorimod andre fokusere mere på koncentration og stabilitet som fx skydning. * Er der
bestemt dele af kroppen du specielt vil træne eller ikke kan bruge – så kan idrætsgrenen tilpasses hertil. * Hvilke muligheder er der i dit lokalsamfund?
Du kan kontakte Dansk Handicap Idræts Forbund på www.dhif.dk
og få mere inspiration og evt. kontakt med en konsulent, der kan fortælle hvilke muligheder
der findes i det område.
Mange motionscentre har også adgang for handicappede og det kan være en fordel at træne i maskinerne i motionscenteret, fordi de hjælper til med stabiliteten af bevægelserne. Dette gælder
både i kredsløbsmaskinerne fx cykel, roning eller armcykel og styrketræningsmaskinerne. Der er som regel instruktøre i motionscentrene, som med glæde vil hjælpe dig med at sammen sætte et program der passer til dig.
Mange styrkeøvelser kan man også gennemføre hjemme fx på gulvet eller
en briks. Fx mave/ryg øvelser, arm/ben og skulder/nakke øvelser. Mange af øvelserne til fx nakke, skuldre, arme kan også laves i kørestolen. Få
hjælp til din træning her
Der findes også maskiner man kan få til hjemmet som hjælper til med at træne både arme og ben om de er svage eller stærke, som et supplement til fx fysioterapeuten.
Her kan du fx se mere info på: www.lemco.dk
Jeg håbet dette kan hjælpe
dig på vej og husk, at det er vigtigt, at motion er lystbetonet, og at du oplever en glæde ved det. Prøv nogle forskellige ting og find ud af, hvad der giver dig både livskvalitet og træning.
Links:
www.dhif.dk www.handicap-ridning.dk www.scleroseforeningen.dk
|
|
 |
|
|
|