Forældres diagnoser

Må forældres diagnoser bruges som trussel til børns trivsel



 

AUTISME-SPEKTRET
6. dec. 2018 | kl. 15:37  13

Minister: Kommuner må under ingen omstændigheder true forældre til børn med autisme

Stadig flere forældre oplever, at kommunen truer med at anbringe deres svært autistiske barn uden for hjemmet. Det har fået børne- og socialminister Mai Mercado til at tage fat i KL med en opfordring om at diskutere problemet med autismeforeningen.

Når forældre til børn med svær autisme beder om en ydelse som aflastning eller behandling af angst, så taler kommunerne om deres forældrekompetencer og om anbringelse af barnet for at få dem til at tie stille. Det fortalte Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, til TV2/Fyn for en måned siden.

Indslaget fik Karina Adsbøl og Pernille Bendixen, henholdsvis handicapordfører og børne- og familieordfører i Dansk Folkeparti, til at indkalde børne- og socialminister Mai Mercado (K) i samråd.

"Det handler om at hjælpe familierne frem for at true dem med en anbringelse, men de oplever, at de ikke får den hjælp, de har brug for. Imens risikerer børnene at blive så dårlige, at det ender med en tvangsanbringelse. Derfor vil vi gerne vide, hvad ministeren mener om stigningen, hvad ministeren mener, er årsagen til den, og hvad ministeren vil gøre ved det", indledte Karina Adsbøl samrådet tidligere i dag.

Pernille Bendixen supplerede:

"Om forældrenes oplevelse er rigtig eller ej er ligegyldigt, men når et stigende antal føler sig truet, må der være noget om snakken".

En anbringelse skal altid være sidste udvej

Mai Mercado såede ikke tvivl om stigningen. Hun er derimod bekymret over de historier, der har været fremme om forældre, som føler sig presset og truet af deres kommune.

"Vi kan på ingen måde acceptere, at forældre bliver mødt med trusler om anbringelse, når de efterlyser ekstra støtte. Det er fuldstændig uacceptabelt, det kan jeg ikke understrege nok", sagde ministeren.

En anbringelse skal altid være den sidste udvej, tilføjede hun.

"Kommunerne er forpligtede til at støtte og hjælpe forældrene og til at sikre en god dialog med dem. Det kan give god mening at lave en børnefaglig undersøgelse og vurdere forældreevnen, fordi det giver bedre mulighed for at støtte familien. Men det er helt afgørende, at kommunen fortæller, hvorfor den foretager disse undersøgelser. Det behøver ikke være en optakt til en anbringelse", siger Mai Mercado og tilføjede, at en anbringelse i nogle tilfælde er den bedste løsning.

Mange har stort behov for socialfaglige kompetencer

Om antallet af anbringelser er steget kunne Mai Mercoda ikke dokumentere.

"Vores seneste tal er fra 2016 og viser, at cirka 1.000 børn og unge med autisme var anbragt ved udgangen af året. Fra 2010 til 2016 er der sket en stigning i anbringelserne på 46 procent. Så kan man tænke 'Hold da op, det lyder voldsomt', men i samme periode er antallet af børn diagnosticeret med autisme steget med 67 procent", fortalte hun.

Cirka to ud af tre anbragte børn og unge med autisme bor på en døgninstitution eller et opholdssted.

"Vi anbringer helst børn og unge i familiepleje, så jeg tolker, at mange børn og unge med autisme har så stort behov for socialfaglige kompetencer, at de er svære at rumme i en familie", sagde Mai Mercada

Hun gentog, at hun ikke kan sætte tal på antallet af anbringelser i de seneste måneder, hvor familier er kommet på banen med kritik af deres kommuner.

"Mange af sagerne skyldes dårlig kommunikation. Her må kommunerne stramme op, for det må ikke må være sådan, at forældre til børn med et handicap ikke tør bede om hjælp, fordi de er bange for at blive truet. Derfor har jeg opfordret KL til at tage en dialog med autismeforeningen om de alvorlige anklager fra forældre", sagde ministeren.

Kommunen skal sætte sig ind i familiens situation

Karina Adsbøl er glad for, at Mai Mercoda kalder truslerne uacceptable.

"Ministeren siger samtidig, at mange børn bliver anbragt, fordi de har et stort behov for hjælp og støtte. Ja, men hvis de ikke kan få den hjælp, der er bedst for familien, så forværres barnets tilstand. Det handler om empati og om at sætte sig ind i familiens situation", sagde DF-politikeren.

Pernille Bendixen hæftede sig ved, at KL har afvist anklagerne om, at kommuner truer forældre.

"Med den ene sætning negligerer KL forældrene", sagde hun.

Orla Hav fra Socialdemokratiet oplever sagerne som et udslag af, at kommunerne ikke nødvendigvis har forudsætningerne til at etablere den gode dialog.

"Og har de den fornødne respekt for borgerne? Det tricker mig, når forældre oplever sig som modstandere", sagde handicapordføreren.

Socialrådgivere er ikke eksperter i forskellige handicap, svarede Mai Mercado.

"De kan søge hjælp hos både VISO og en hotline, og en række handicaporganisationer arbejder på at skabe mere viden om forskellige handicap. Om kommunerne har respekt for borgerne er svært at generalisere på, for vi hører ikke fra alle dem, som føler sig set, hørt, inddraget og hjulpet. Vi hører kun om de sager, hvor det går rigtig galt".

Ministeren begræder ikke, at flere diagnosticeres med autisme

Orla Hav udtrykte også bekymring for, at 67 procent flere børn er blevet diagnosticeret med autisme. Det gjorde Mai Mercado ikke.

"Det er positivt, at børn med autisme bliver opdaget, for så er det muligt at give den nødvendige støtte, så de kan klare sig godt. Nogle går i almen folkeskole, mens andre kommer i specialtilbud, hvor de tidligere fik lov at passe sig selv, fordi vi accepterede, at børn kom igennem folkeskolen uden at lære at læse og skrive. Jeg begræder ikke, at vi får flere børn med diagnoser", sagde Mai Mercoda.

Du kan høre hele samrådet via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

 OPRET PROFIL
 
 
JOSEPHINE KALDAN (PENS. TALEPÆDAGOG OG OVERLÆRER.)
06. dec. 2018 19:372

Kommuner og handicap

Kommuner skal ikke tage sig af handicapområdet. Skolerne skal hele tiden vurdere eet barns behov i forhold til hele skolens elevgruppes behov. Kommunerne bør ikke have den opgave. Der sker fejl hele tiden i sagsbehandlingen på dette område. Ligesom på pensionsområdet. Det er en skændsel. Trusler forekommer over hele landet over for damilier, men også over for de ansatte. I det hele taget er indskolingen formodentlig det mest udsatte område pt.

SØREN PEDER MØLLER (BØRNEFORSORGSPÆDAGOG / OMSORGSPÆDAGOG & DATAMATIKER)
07. dec. 2018 20:312

Børnefaglig undersøgelse

Jeg syntes, som socialministeren, at en forældreevneundersøgelse er en meget god ide, idet den vil vise hvor meget støtte en familie har brug for til deres udviklingforstyrrede barn. Men ved socialministeren at mange kommune ofte afviser at lave disse undersøgelser? jeg undrer mig hver gang. Er undersøgelserne dyre at lave? Er kommunerne bange for konsekvenserne, der jo kan være en dokumentation af et omfattende hjælpebehov?

MAJKEN ALBRECHTSEN (LEDER)
08. dec. 2018 11:191

Diagnosen som redskab

Folkeskolen skal på én gang - gøre eleverne forandringsparate og robuste - håndtere flere elever med færre midler - træne børn til stærke sociale kompetencer - træne børn til abstrakt tænkning - træne børn i præsentationsteknik - træne børn til at indgå i skiftende grupperinger der løser skiftende opgavetyper under skuftende forudsætninger Børn med neurobiologiske og neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD skal inkluderes i ovenstående skoleliv. Ssch! Det er tabu at stille spørgsmålstegn med fornuften deri. Inklusion handler jo om at tilpasse rammerne til barnet, ikke omvendt. Når skolerne forsøger at leve op til kravene øverst, for flertallet af børn, så nedbrydes de udfordrede børn psykisk og kommer i mistrivsel. Desperate forældre jagter diagnoser for at få hjælp til deres børn. Det er svært, for kommunerne skal også spare. Men diagnoserne kan noget. De fortæller noget om hvad man kan google på, for at få pædagogiske redskaber til at hjælpe sit barn hjemme. De udløser i sig selv ikke hjælp fra kommunen, men de er en nøgle til forståelse, forklaring og vejledning på nettet. Forældrene får måske lidt selvtillid tilbage - til egen evne ift at drage omsorg for barnet. For skolen bør diagnosen åbne døre til nye rammer, ressourcer og muligheder. Der bør åbnes specialafsnit på mange flere skoler, så inklusionscentrene decentraliseres til lokalsamfundene. Der skal følge massive ressourcer og uddannelse med. Specialuddannet personale både til undervisning og pædagogik. Diagnoserne hjælper os med at identificere børn med ADHD og autisme. Nu skal vi opbygge dem og udvikle dem med fokus på deres styrker og potentialer. Vi skal ikke presse dem ind i krav og rammer designet til flertallet, og vi skal ikke bedrive specialpædagogik og skabe autismevenlige rammer og strukturer for alle børn i folkeskolen. Vi skal bruge diagnoserne til at få viden og ressourcer i skolerne. Til at få lov til at skabe en skole med plads til trivsel og relevante, udviklende rammer, krav og vilkår for alle.

 

LÆS OGSÅ

LIGE NU PÅ FOLKESKOLEN.DK

#INKLUSION
18. feb. 2019 | kl. 00:28 - Folkeskolen nr. 03 2019  8

Esbjergs lærere: »Vi samarbejder gerne med kommunen«

I Esbjerg forsøger den lokale lærerkreds at samarbejde med kommunen om god inklusion i projektet »Målrettede inkluderende læringsmiljøer«. Men lærernes værdier sættes gang på gang under pres i et skolevæsen med resurseknaphed.

 

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
9.260 andre er allerede tilmeldt
 

Mest populære

115. februar 2019 kl. 00:37

Læringsmålstyring: Okay, ministeriet, forskere, Eva og Skolerådet får kritik – men er det virkelig en nulfejlskultur, vi ønsker?

211. februar 2019 kl. 17:25

Jeg har fået en kniv i ryggen - tak!

311. februar 2019 kl. 06:07

Over 130 lærere fik en fyreseddel i januar

430. januar 2019 kl. 09:04

Her er folkeskole-aftalen

516. april 2018 kl. 11:20

Hjerneforsker: Broderi og sløjd er lige så vigtigt som bevægelse i undervisningen

 
 
 
 
 

Minister om forældres kamp, når børn får en diagnose: Det er beskæmmende

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) langer ud efter kommunernes indsats efter forældre og foreningers kritik af behandlingen af deres adhd- og autisme-ramte børn.  

 
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) mener ikke, at kommunerne løser deres opgave med at tage vare på forældre til børn med adhd eller autisme. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Der er store problemer med de systemer, der er sat i verden for at hjælpe familier, der har børn med adhd- eller autismediagnoser.

Det erkender børne- og socialminister Mai Mercado (K), der sagtens kan genkende de udfordringer, som en række forældre har fortalt til DR, at de står over for i forbindelse med deres børns diagnoser.

LÆS OGSÅ:Forældre i oprør: Systemet belaster dem mere end deres børns ADHD eller autisme

Forældrene presses ud i at fungere som socialrådgivere, jurister og eksperter, fordi de enkelte instanser ikke taler sammen, lyder kritikken, som ministeren godt kan genkende.

- Næsten dagligt bliver jeg på de sociale medier mødt med familier, der fortæller, hvor vanskeligt, det er, siger Mai Mercado.

- Og jeg kan levende sætte mig ind, at det er en sorgens dag at opdage, at ens barn har et handicap. Det er oven i næsten ubærligt og ikke til at forestille sig, at dem, man faktisk troede skulle være ens sparringspartner, bliver dem, man kæmper med, siger hun.

Forældre føler sig tyndslidte

Flere forældre har fortalt, hvordan kampen mod systemet faktisk er værre end udfordringerne ved barnets diagnose, og det dilemma har Mai Mercado forståelse for.

- Det kan ikke være rigtigt, at der er så mange familier, der føler sig tyndslidte. Det er beskæmmende. Det skal aldrig være sådan, at kampen mod systemet næsten bliver en større udfordring end det at få et handicappet barn, siger hun.

Læs eksempler på familiernes problemer herunder.

Ansvaret for problemerne skal dog placeres hos kommunerne, mener ministeren.

- Kommunerne skal steppe op og sikre, at der bliver givet den rette omsorg og hjælp fra starten af. Det skal være sådan, at i mødet med kommunen bliver man tryg og taget hånd om, siger Mai Mercado.

I Kommunernes Landsforening er Joy Mogensen (S) formand for socialudvalget, og hun genkender billedet af forældre, som kæmper for deres børn.

- Men det er bestemt en kamp, vi gerne vil kæmpe med forældrene. Vi er dog udfordrede, for antallet af børn, der får diagnoser, er fordoblet på syv år, og det har gjort det meget svært for kommunerne at følge med, siger hun.

De kommunale systemer er under massivt pres

Når et barn og en familie skal have hjælp, er der ofte mange instanser i sving.

- Jeg mener, at systemet er sat under massivt pres de seneste år. Vi har ikke fået ressourcer til at følge med, og de kommunale medarbejdere knokler, siger Joy Mogensen.

Det er Mai Mercado dog ikke enig i. Hun mener, at redskaberne til en helhedsorienteret indsats fra kommunernes side allerede er til stede.

Hun opfordrer til, at kommunerne øger opmærksomheden på en helhedsorienteret indsats over for borgerne fra start af, så de ikke oplever at blive kastet rundt i systemerne.

- Der er intet til hinder for, at kommunerne tænker helhedsorienteret og samler de forskellige dele af forvaltningen, siger hun.

Fra Kommunernes Landsforening lyder det dog fra Joy Mogensen, at udviklingen og arbejdsbyrderne er vokset så hurtigt, at der er ting, som kommunerne ikke har kunnet følge med til.

- Systemet prøver at følge med udviklingen, men det kan blive bedre. Heldigvis er der kommet mere opmærksomhed på det, og vi vil gerne kæmpe sammen med forældrene, for vi skal have vores børn og unge godt i gang med livet, siger Joy Mogensen.

 
 
FACEBOOK
 
TWITTER

Mere om historien

Nyhedsoverblik

 
Brøndby fyrer Zorniger med øjeblikkelig virkning
Brøndby IF har valgt at stoppe samarbejdet med cheftræner Alexander Zorniger med øjeblikkelig virkning.
 

 
 
 
 

Minister om forældres kamp, når børn får en diagnose: Det er beskæmmende

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) langer ud efter kommunernes indsats efter forældre og foreningers kritik af behandlingen af deres adhd- og autisme-ramte børn.  

 
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) mener ikke, at kommunerne løser deres opgave med at tage vare på forældre til børn med adhd eller autisme. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Der er store problemer med de systemer, der er sat i verden for at hjælpe familier, der har børn med adhd- eller autismediagnoser.

Det erkender børne- og socialminister Mai Mercado (K), der sagtens kan genkende de udfordringer, som en række forældre har fortalt til DR, at de står over for i forbindelse med deres børns diagnoser.

LÆS OGSÅ:Forældre i oprør: Systemet belaster dem mere end deres børns ADHD eller autisme

Forældrene presses ud i at fungere som socialrådgivere, jurister og eksperter, fordi de enkelte instanser ikke taler sammen, lyder kritikken, som ministeren godt kan genkende.

- Næsten dagligt bliver jeg på de sociale medier mødt med familier, der fortæller, hvor vanskeligt, det er, siger Mai Mercado.

- Og jeg kan levende sætte mig ind, at det er en sorgens dag at opdage, at ens barn har et handicap. Det er oven i næsten ubærligt og ikke til at forestille sig, at dem, man faktisk troede skulle være ens sparringspartner, bliver dem, man kæmper med, siger hun.

Forældre føler sig tyndslidte

Flere forældre har fortalt, hvordan kampen mod systemet faktisk er værre end udfordringerne ved barnets diagnose, og det dilemma har Mai Mercado forståelse for.

- Det kan ikke være rigtigt, at der er så mange familier, der føler sig tyndslidte. Det er beskæmmende. Det skal aldrig være sådan, at kampen mod systemet næsten bliver en større udfordring end det at få et handicappet barn, siger hun.

Læs eksempler på familiernes problemer herunder.

Ansvaret for problemerne skal dog placeres hos kommunerne, mener ministeren.

- Kommunerne skal steppe op og sikre, at der bliver givet den rette omsorg og hjælp fra starten af. Det skal være sådan, at i mødet med kommunen bliver man tryg og taget hånd om, siger Mai Mercado.

I Kommunernes Landsforening er Joy Mogensen (S) formand for socialudvalget, og hun genkender billedet af forældre, som kæmper for deres børn.

- Men det er bestemt en kamp, vi gerne vil kæmpe med forældrene. Vi er dog udfordrede, for antallet af børn, der får diagnoser, er fordoblet på syv år, og det har gjort det meget svært for kommunerne at følge med, siger hun.

De kommunale systemer er under massivt pres

Når et barn og en familie skal have hjælp, er der ofte mange instanser i sving.

- Jeg mener, at systemet er sat under massivt pres de seneste år. Vi har ikke fået ressourcer til at følge med, og de kommunale medarbejdere knokler, siger Joy Mogensen.

Det er Mai Mercado dog ikke enig i. Hun mener, at redskaberne til en helhedsorienteret indsats fra kommunernes side allerede er til stede.

Hun opfordrer til, at kommunerne øger opmærksomheden på en helhedsorienteret indsats over for borgerne fra start af, så de ikke oplever at blive kastet rundt i systemerne.

- Der er intet til hinder for, at kommunerne tænker helhedsorienteret og samler de forskellige dele af forvaltningen, siger hun.

Fra Kommunernes Landsforening lyder det dog fra Joy Mogensen, at udviklingen og arbejdsbyrderne er vokset så hurtigt, at der er ting, som kommunerne ikke har kunnet følge med til.

- Systemet prøver at følge med udviklingen, men det kan blive bedre. Heldigvis er der kommet mere opmærksomhed på det, og vi vil gerne kæmpe sammen med forældrene, for vi skal have vores børn og unge godt i gang med livet, siger Joy Mogensen.

 
 
FACEBOOK
 
TWITTER

Mere om historien

Nyhedsoverblik

 
Brøndby fyrer Zorniger med øjeblikkelig virkning
Brøndby IF har valgt at stoppe samarbejdet med cheftræner Alexander Zorniger med øjeblikkelig virkning.
 

 
 
 
 

Flere børn får psykiatriske diagnoser: "Jeg kan ikke se ulempen"

- Måske er der endda flere derude, der ikke kommer i behandling, siger Børnepsykiatrisk Selskab.

 
Ifølge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab skyldes stigningen i andelen af børn med diagnoser, at flere og flere børn bliver henvist sig børnepsykiatrisk afdeling - og ikke at flere børn har en lidelse.

Andelen af børn under 15 år, der får stillet en psykiatrisk diagnose, er mere end fordoblet fra 2010 til 2017. Men det er ikke ensbetydende med, at flere børn har en psykiatrisk lidelse.

Sådan lyder det fra Anne Marie Råbjerg Christensen, der er formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.

- Det er fordi, flere børn og unge kommer i behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, og det, mener vi faktisk, er godt, siger hun og fortsætter:

- Vi tænker, at de har været derude hele tiden. Måske er der endda flere derude, der ikke kommer i behandling. Der er både udenlandske og danske undersøgelser, der tyder på, at der er flere børn med angst, end vi ser.

LÆS OGSÅ:Amalie på 11 år fik diagnosen ADHD: Nu ved mine venner, hvorfor jeg gør, som jeg gør

I 2010 var det fire procent af danske børn under 15 år, der blev diagnosticeret med angst, ADHD, autisme eller depression. Sidste år var det tal steget til ni procent.

- Det er langt fra tegn på, at vi ser for mange, eller at der er flere syge. Det er mere et tegn på, at vi ser, at børnepsykiatrien er blevet udbygget. Vi ser ikke helt nok. Der er nogle grupper, som for eksempel børn med angst, og måske nogle geografiske problemer stadig med et lidt plettet danmarkskort, siger Anne Marie Råbjerg Christensen.

- Jeg kan ikke se ulempen

Ifølge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab skyldes stigningen i andelen af børn med diagnoser, at flere og flere børn bliver henvist til børnepsykiatrisk afdeling, hvor de bliver udredt og får iværksat behandling.

- Der er stor forskel på, om det barn har opmærksomhedsforstyrrelse og skal have skærmning mod for mange impulser, eller om det barn har nogle autistiske vanskeligheder og har svært ved gruppearbejde eller at skulle holde oplæg, siger Anne Marie Råbjerg Christensen og fortsætter:

- En diagnose skulle gerne være en stor fordel. Jeg kan slet ikke rigtig forstå, hvordan man kan vende det til en ulempe at forstå præcis, hvad det er for nogle behov, det enkelte barn har, og hvad der skal til for at opfylde det.

LÆS OGSÅ:Fordobling af diagnoser til børn og unge sætter kommuner under pres

Sidste år var det 2,8 procent af alle danske børn, der fik stillet diagnosen ADHD. Det er dermed den psykiatriske diagnose hos børn, der stilles oftest - og også oftere end i 2010.

- Forældre er interesserede i at få stillet en diagnose på deres barn, fordi det gør en forskel efterfølgende. Flere steder er det næsten et krav, at der bliver sat nogle konkrete ord på situationen med barnet eller en diagnose, før kommunen vil gå ind og hjælpe forældrene, siger ADHD-foreningens direktør, Camilla Louise Lydiksen.

Presser kommunerne

Mens Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og ADHD-foreningen ikke umiddelbart ser et problem i, at flere børn får en diagnose skrevet i deres journal, giver tallene panderynker hos formanden for KL's socialudvalg, Joy Mogensen (S).

- Det er en frygtelig situation, når så mange børn og unge får en diagnose, siger hun.

- Presset øges på os i kommunerne, der møder dem i skolerne og institutionerne. Og vores personale løber i forvejen rigtig stærkt for at nå det hele.

Den pressede situation genkender Ditte Randal-Lund, der er leder af Ressourcecentret i Sønderborg Kommune, og som har fokus på skole og børn.

Hun fortæller, at der er en stigning af henvendelser fra kommuner og skoler, som ønsker sparring og viden, og hun oplever også en stigning af forældre, som ønsker at deres børn får en diagnose.

- At sende børn i psykiatrien løser intet, hvis vi ikke ser på, hvilket samvær børnene har med andre, og hvilke miljøer de befinder sig i. Vi skal tættere på dem, så vi kan blive bedre til at se, hvad der bedst hjælper barnet.

 
 
FACEBOOK
 
TWITTER
 
 
 
 
 

 

Kritik: Holbæk Kommune svigter familier og børn med diagnoser

05:19
 

Holbæks Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen erkender i dag at det er et problem - og vil nu have lavet et såkaldt praktisk eftersyn af børneindsatsen i Holbæk Kommune. Video: TV ØST

Tip osHAR DU ET GODT TIP?

Holbæk Kommune har svigtet i sager, hvor familier har haft brug for støtte til at håndtere deres diagnoseramte børn. Det har fået fatale konsekvenser.

Søndag aften kunne vi fortælle historien om Oliver, der er autist og ikke har været i skole i over et år. Familien føler ikke, den har fået den hjælp fra Holbæk Kommune, som den har bedt om.

Og familien er langt fra alene.

- Inden for det sidste halvandet år har vi haft ekstraordinært mange sager fra Holbæk, siger Heidi Thamestrup, der er formand for Autismeforeningen.

"Der er noget galt i Holbæk"

Også andre mener, der er noget galt i Holbæk. I et indlæg i Nordvestnyt under overskriften ”Der er noget galt i Holbæk Kommune” kritiserer en række organisationer Holbæk Kommune for ikke at tage ansvar, når det handler om handicappede børn, men blot ”skubbe det over på systemet”.

Sytter Kristensen, formand for Handicaprådet i Holbæk, er medunderskriver på indlægget.

- Vi ser nogle familier, der går i opløsning, vi ser nogle børn, der ikke trives, og vi ser nogle forældre, der selv om de måske har været ressourcestærke, så magter de ikke mere. Det er en trist udvikling på noget, som måske ved den rigtige tilgang havde givet en helt anden familie og en helt anden måde at leve sit liv på, siger hun.

Flere sager om familier, der ikke har fået støtte

TV ØST har tidligere i år fortalt om August, som nu skal anbringes uden for hjemmet, selvom forældrene længe har råbt Holbæk Kommune op for at få et specialiseret dagtilbud.

LÆS OGSÅForældre har tryglet om hjælp: Nu skal 10-årige August anbringes

Sidste år kunne vi på TV ØST også fortælle om en familie, der endte med at måtte flytte efter lang tids kamp med Holbæk Kommune. De var tvunget til at rykke til en billigere bolig på grund af økonomiske vanskeligheder.

LÆS OGSÅMor til handicappet datter fik inddraget støtten, da hun flyttede kommune

- Vi synes, der bliver tænkt for meget i økonomi. Og det har der været en grund til – selvfølgelig med den økonomi Holbæk Kommune har haft – men det giver altså nogle konsekvenser for nogle udsatte børn og unge, som er katastrofale. Vi bliver nødt til at råbe op og sige, at nu bliver I altså nødt til at vende skuden og kigge på, hvad er forebyggende og hvad er godt for familierne og for børnene, siger Sytter Kristensen.

I 2016 fortalte vi på TV ØST om, at moren i samme familie, Jeanette Ussing, har en handicappet datter og fik inddraget støtten, da hun flyttede fra Slagelse til Holbæk Kommune. Ankestyrelsen afgjorde, at Holbæk Kommune var forpligtet til at udbetale tabt arbejdsfortjeneste.

Billigere for kommunen at tvangsfjerne

Holbæk Kommune er ifølge tal fra Ankestyrelsen en af de kommuner, der har flest fejl i fejlafgørelser på børnehandicapområdet. Sidste år fandt Ankestyrelsen fejl i 66 procent af de i alt 41 klagesager, som de behandlede.

- Vi har indtryk af, at kommunerne tænker på, hvad der er den billigste løsning, siger formand for Autismeforeningen Heidi Thamestrup.

Hun påpeger, at det er billigere at tvangsfjerne et barn end at sætte et barn på en specialskole. Hvis man tvangsfjerner et barn, får man statsstøtte.

- En specialskole koster 100.000 kroner, og hvis barnet går her, kan der oveni komme udbetalinger til hjælpemidler til familien og tabt arbejdsfortjeneste. Det virker til, at kommunerne tænker, ’det er alt for dyrt at prøve at sætte særlige tiltag i stand i forhold til barnet, så fjerner vi det i stedet for’, siger Heidi Thamestrup.

Særlig slemt i Holbæk

Det billede kan formanden for Handicaprådet i Holbæk godt genkende. Hun mener, det er særlig galt i Holbæk, fordi det er på mange forskellige områder, kommunen ikke gør det godt nok.

- Det er på mange punkter. Det er på ankeafgørelser, det er på lang tid på sagsbehandling, og det er for nogle beslutninger, hvor man ikke vælger den rigtige løsning første gang, fordi den har været dyr. Det er tydeligt, at det budskab, forældre hører, er, at vi skal spare. Og det ved vi godt som borgere, at vi skal. Men man kan også spare så meget, at det går ud over nogle og på sigt bliver rigtig dårligt for en familie, men også for en kommunes økonomi, siger Sytter Kristensen.

Flere klagesager om specialundervisning fra Holbæk

I 2014 besluttede byrådet i Holbæk Kommune, at skolerne selv skulle beslutte og betale for specialundervisningen.

- Her er vi i en situation, hvor skolelederen sidder med pengepungen og skal dele pengene ud på mange børn, og når der så er et barn, der har et handicap, der er svært at forstå, kan det være svært at finde penge til de her børn, siger formanden for autismeforeningen.

I 2015 kunne vi på TV ØST fortælle, at Klagenævnet for Specialundervisning afgjorde, at Holbæk Kommune tog fejl i en sag om skoletilbud til ordblinde Sara Maqvorsen.

LÆS OGSÅFamilien Marqvorsen: Vi håber Holbæk Kommune lærer af vores sag

Hos Klagenævnet for specialundervisning indtager Holbæk Kommune en fjerdeplads over de kommuner, der har flest klagesager.

Borgmester vil have eftersyn af praksis

Borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen (S), siger, hun er berørt af sagerne og derfor nu vil gøre noget ved problemet.

- Det er jeg som borgmester rigtig ked af. Jeg har faktisk ondt i maven over det. Derfor har jeg sammen med udvalgsformanden for Socialudvalget og udvalgsformanden for Børn- og Skoleudvalget nu valgt, at vi med det samme skal have taget et praksiseftersyn af børneindsatsen. Jeg kan ikke leve med, at der børn i Holbæk Kommune, der bliver svigtet. Det skal simpelthen stoppe nu.

Er det ikke noget, man skulle have gjort langt tidligere?

- Jo, men det er nu, jeg som borgmester er blevet klar over sagen, og det er derfor, vi med det samme går i gang med at lave det her eftersyn.

Direkte adspurgt vil hun ikke svare på, om man ændrer praksis i forhold til skoleledernes rolle med at vurdere og tilbyde specialundervisning til børnene.

Dog siger udvalgsformanden i Børn- og Skoleudvalget, Susanne Utoft (L), til TV ØST, at det blandt andet er den model, man ønsker at gøre op med.

 
 Hent vores nye TV ØST Play App

SENESTE NYT

  • 12:01
    Sorø vil give bedre tilbud til børn i specialklasse – men forældrene siger nej
  • 11:55
    Efter voldsomt hjemmerøveri: Politi vil gerne høre fra vidner
  • 11:50
    18-årige Patrick fra X Factor vil promovere Lolland-Falster i bedste sendetid
  • 11:05
    Nummerpladebetaling breder sig: Nu kan den også betale færgen
  • 09:33
    Er du den heldige? Danske Spil efterlyser lottomillionærer
  • 09:17
    To butikker fik knust facaden: Politiet efterlyser gerningsmænd
  • 07:12
    Regler for biogas strammet op: Anlæg kan blive bremset
  • 06:48
    Forårsvejret tager pause i plaskvåd uge
  • 06:36
    Vær forsigtig i morgentrafikken – saltbilerne kører mange steder
  • søn 16:43
    ​​​​​​​Sag om mangelfulde brystundersøgelser lå stille i seks måneder

MEST LÆSTE

  • søn 12:53
    En 66-årig mand blev lørdag aften udsat for groft hjemmerøveri
  • søn 08:45
    Beslutning om overtagelse af elefanter trækker i langdrag
  • søn 10:23
    Nyt varmepust på vej - nærmer os 146 år gammel varmerekord

MERE FRA HOLBÆK

  • 09:17
    To butikker fik knust facaden: Politiet efterlyser gerningsmænd
  • søn 14:44
    Firma bag omdiskuteret biogasanlæg: - Der er ikke noget, vi holder skjult
  • ons 19:54
    Jarl Sabroe forlader Radikale Venstre
  • ons 10:43
    Holbæk er udpeget som talentkommune

MERE OM SAMFUND

  • 09:33
    Er du den heldige? Danske Spil efterlyser lottomillionærer
  • 07:12
    Regler for biogas strammet op: Anlæg kan blive bremset
  • fre 21:09
    Fællesspisning skal bekæmpe ensomhed og øge sammenholdet i Rødby
  • fre 16:18
    Flokken af Natteravne er vokset i Slagelse

TV- OG NYHEDSARKIV

SE NYHEDER FRA

Vælg dato
ARKIVET I DAG

MEST LÆST I DENNE UGE

  • ons 15:09
    Sygehusdirektør fyret efter skandalesag på Ringsted Sygehus
  • fre 10:35
    En person mister livet i voldsomt trafikuheld - passager fløjet væk i lægehelikopter
  • fre 17:08
    Voldsom ulykke på Sorøvej: 23-årig anholdes efter mistanke om spirituskørsel
  • tor 17:08
    Løse hunde skaber utryghed i Mern - ænder og høns dræbt
  • tor 07:34
    Ansat stjal flere millioner kroner fra apotek
  • lør 13:06
    Efter voldsom ulykke ved Sorø – Den varetægtsfængslede 23-årige måtte ikke køre bil
 

SORØ

Sorø vil give bedre tilbud til børn i specialklasse – men forældrene siger nej

HOLBÆK

To butikker fik knust facaden: Politiet efterlyser gerningsmænd

LOLLAND

18-årige Patrick fra X Factor vil promovere Lolland-Falster i bedste sendetid

SJÆLLAND OG ØERNE

Er du den heldige? Danske Spil efterlyser lottomillionærer

SJÆLLAND OG ØERNE

Regler for biogas strammet op: Anlæg kan blive bremset

GULDBORGSUND

Efter voldsomt hjemmerøveri: Politi vil gerne høre fra vidner

SJÆLLAND OG ØERNE

Nummerpladebetaling breder sig: Nu kan den også betale færgen

SJÆLLAND OG ØERNE

Forårsvejret tager pause i plaskvåd uge

HOLBÆK

Firma bag omdiskuteret biogasanlæg: - Der er ikke noget, vi holder skjult

FAXE

DIT NÆROMRÅDE

fre 07:33

Mor og datter skralder sig til bæredygtighed: - Der bliver smidt for meget ud

10. feb

Efterlyst kvinde fundet død langt fra sit hjem

 

01. feb

Pendlertalsmand går i protest

31. jan

Afdød greve stod til at overtage Danmarks største gods

 

31. jan

Ung greve er død på skiferie i Japan

 

Kritik: Holbæk Kommune svigter familier og børn med diagnoser

05:19
 

Holbæks Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen erkender i dag at det er et problem - og vil nu have lavet et såkaldt praktisk eftersyn af børneindsatsen i Holbæk Kommune. Video: TV ØST

Tip osHAR DU ET GODT TIP?

Holbæk Kommune har svigtet i sager, hvor familier har haft brug for støtte til at håndtere deres diagnoseramte børn. Det har fået fatale konsekvenser.

Søndag aften kunne vi fortælle historien om Oliver, der er autist og ikke har været i skole i over et år. Familien føler ikke, den har fået den hjælp fra Holbæk Kommune, som den har bedt om.

Og familien er langt fra alene.

- Inden for det sidste halvandet år har vi haft ekstraordinært mange sager fra Holbæk, siger Heidi Thamestrup, der er formand for Autismeforeningen.

"Der er noget galt i Holbæk"

Også andre mener, der er noget galt i Holbæk. I et indlæg i Nordvestnyt under overskriften ”Der er noget galt i Holbæk Kommune” kritiserer en række organisationer Holbæk Kommune for ikke at tage ansvar, når det handler om handicappede børn, men blot ”skubbe det over på systemet”.

Sytter Kristensen, formand for Handicaprådet i Holbæk, er medunderskriver på indlægget.

- Vi ser nogle familier, der går i opløsning, vi ser nogle børn, der ikke trives, og vi ser nogle forældre, der selv om de måske har været ressourcestærke, så magter de ikke mere. Det er en trist udvikling på noget, som måske ved den rigtige tilgang havde givet en helt anden familie og en helt anden måde at leve sit liv på, siger hun.

Flere sager om familier, der ikke har fået støtte

TV ØST har tidligere i år fortalt om August, som nu skal anbringes uden for hjemmet, selvom forældrene længe har råbt Holbæk Kommune op for at få et specialiseret dagtilbud.

LÆS OGSÅForældre har tryglet om hjælp: Nu skal 10-årige August anbringes

Sidste år kunne vi på TV ØST også fortælle om en familie, der endte med at måtte flytte efter lang tids kamp med Holbæk Kommune. De var tvunget til at rykke til en billigere bolig på grund af økonomiske vanskeligheder.

LÆS OGSÅMor til handicappet datter fik inddraget støtten, da hun flyttede kommune

- Vi synes, der bliver tænkt for meget i økonomi. Og det har der været en grund til – selvfølgelig med den økonomi Holbæk Kommune har haft – men det giver altså nogle konsekvenser for nogle udsatte børn og unge, som er katastrofale. Vi bliver nødt til at råbe op og sige, at nu bliver I altså nødt til at vende skuden og kigge på, hvad er forebyggende og hvad er godt for familierne og for børnene, siger Sytter Kristensen.

I 2016 fortalte vi på TV ØST om, at moren i samme familie, Jeanette Ussing, har en handicappet datter og fik inddraget støtten, da hun flyttede fra Slagelse til Holbæk Kommune. Ankestyrelsen afgjorde, at Holbæk Kommune var forpligtet til at udbetale tabt arbejdsfortjeneste.

Billigere for kommunen at tvangsfjerne

Holbæk Kommune er ifølge tal fra Ankestyrelsen en af de kommuner, der har flest fejl i fejlafgørelser på børnehandicapområdet. Sidste år fandt Ankestyrelsen fejl i 66 procent af de i alt 41 klagesager, som de behandlede.

- Vi har indtryk af, at kommunerne tænker på, hvad der er den billigste løsning, siger formand for Autismeforeningen Heidi Thamestrup.

Hun påpeger, at det er billigere at tvangsfjerne et barn end at sætte et barn på en specialskole. Hvis man tvangsfjerner et barn, får man statsstøtte.

- En specialskole koster 100.000 kroner, og hvis barnet går her, kan der oveni komme udbetalinger til hjælpemidler til familien og tabt arbejdsfortjeneste. Det virker til, at kommunerne tænker, ’det er alt for dyrt at prøve at sætte særlige tiltag i stand i forhold til barnet, så fjerner vi det i stedet for’, siger Heidi Thamestrup.

Særlig slemt i Holbæk

Det billede kan formanden for Handicaprådet i Holbæk godt genkende. Hun mener, det er særlig galt i Holbæk, fordi det er på mange forskellige områder, kommunen ikke gør det godt nok.

- Det er på mange punkter. Det er på ankeafgørelser, det er på lang tid på sagsbehandling, og det er for nogle beslutninger, hvor man ikke vælger den rigtige løsning første gang, fordi den har været dyr. Det er tydeligt, at det budskab, forældre hører, er, at vi skal spare. Og det ved vi godt som borgere, at vi skal. Men man kan også spare så meget, at det går ud over nogle og på sigt bliver rigtig dårligt for en familie, men også for en kommunes økonomi, siger Sytter Kristensen.

Flere klagesager om specialundervisning fra Holbæk

I 2014 besluttede byrådet i Holbæk Kommune, at skolerne selv skulle beslutte og betale for specialundervisningen.

- Her er vi i en situation, hvor skolelederen sidder med pengepungen og skal dele pengene ud på mange børn, og når der så er et barn, der har et handicap, der er svært at forstå, kan det være svært at finde penge til de her børn, siger formanden for autismeforeningen.

I 2015 kunne vi på TV ØST fortælle, at Klagenævnet for Specialundervisning afgjorde, at Holbæk Kommune tog fejl i en sag om skoletilbud til ordblinde Sara Maqvorsen.

LÆS OGSÅFamilien Marqvorsen: Vi håber Holbæk Kommune lærer af vores sag

Hos Klagenævnet for specialundervisning indtager Holbæk Kommune en fjerdeplads over de kommuner, der har flest klagesager.

Borgmester vil have eftersyn af praksis

Borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen (S), siger, hun er berørt af sagerne og derfor nu vil gøre noget ved problemet.

- Det er jeg som borgmester rigtig ked af. Jeg har faktisk ondt i maven over det. Derfor har jeg sammen med udvalgsformanden for Socialudvalget og udvalgsformanden for Børn- og Skoleudvalget nu valgt, at vi med det samme skal have taget et praksiseftersyn af børneindsatsen. Jeg kan ikke leve med, at der børn i Holbæk Kommune, der bliver svigtet. Det skal simpelthen stoppe nu.

Er det ikke noget, man skulle have gjort langt tidligere?

- Jo, men det er nu, jeg som borgmester er blevet klar over sagen, og det er derfor, vi med det samme går i gang med at lave det her eftersyn.

Direkte adspurgt vil hun ikke svare på, om man ændrer praksis i forhold til skoleledernes rolle med at vurdere og tilbyde specialundervisning til børnene.

Dog siger udvalgsformanden i Børn- og Skoleudvalget, Susanne Utoft (L), til TV ØST, at det blandt andet er den model, man ønsker at gøre op med.

 
 Hent vores nye TV ØST Play App

SENESTE NYT

  • 12:01
    Sorø vil give bedre tilbud til børn i specialklasse – men forældrene siger nej
  • 11:55
    Efter voldsomt hjemmerøveri: Politi vil gerne høre fra vidner
  • 11:50
    18-årige Patrick fra X Factor vil promovere Lolland-Falster i bedste sendetid
  • 11:05
    Nummerpladebetaling breder sig: Nu kan den også betale færgen
  • 09:33
    Er du den heldige? Danske Spil efterlyser lottomillionærer
  • 09:17
    To butikker fik knust facaden: Politiet efterlyser gerningsmænd
  • 07:12
    Regler for biogas strammet op: Anlæg kan blive bremset
  • 06:48
    Forårsvejret tager pause i plaskvåd uge
  • 06:36
    Vær forsigtig i morgentrafikken – saltbilerne kører mange steder
  • søn 16:43
    ​​​​​​​Sag om mangelfulde brystundersøgelser lå stille i seks måneder

MEST LÆSTE

  • søn 12:53
    En 66-årig mand blev lørdag aften udsat for groft hjemmerøveri
  • søn 08:45
    Beslutning om overtagelse af elefanter trækker i langdrag
  • søn 10:23
    Nyt varmepust på vej - nærmer os 146 år gammel varmerekord

MERE FRA HOLBÆK

  • 09:17
    To butikker fik knust facaden: Politiet efterlyser gerningsmænd
  • søn 14:44
    Firma bag omdiskuteret biogasanlæg: - Der er ikke noget, vi holder skjult
  • ons 19:54
    Jarl Sabroe forlader Radikale Venstre
  • ons 10:43
    Holbæk er udpeget som talentkommune

MERE OM SAMFUND

  • 09:33
    Er du den heldige? Danske Spil efterlyser lottomillionærer
  • 07:12
    Regler for biogas strammet op: Anlæg kan blive bremset
  • fre 21:09
    Fællesspisning skal bekæmpe ensomhed og øge sammenholdet i Rødby
  • fre 16:18
    Flokken af Natteravne er vokset i Slagelse

TV- OG NYHEDSARKIV

SE NYHEDER FRA

Vælg dato
ARKIVET I DAG

MEST LÆST I DENNE UGE

  • ons 15:09
    Sygehusdirektør fyret efter skandalesag på Ringsted Sygehus
  • fre 10:35
    En person mister livet i voldsomt trafikuheld - passager fløjet væk i lægehelikopter
  • fre 17:08
    Voldsom ulykke på Sorøvej: 23-årig anholdes efter mistanke om spirituskørsel
  • tor 17:08
    Løse hunde skaber utryghed i Mern - ænder og høns dræbt
  • tor 07:34
    Ansat stjal flere millioner kroner fra apotek
  • lør 13:06
    Efter voldsom ulykke ved Sorø – Den varetægtsfængslede 23-årige måtte ikke køre bil
 

SORØ

Sorø vil give bedre tilbud til børn i specialklasse – men forældrene siger nej

HOLBÆK

To butikker fik knust facaden: Politiet efterlyser gerningsmænd

LOLLAND

18-årige Patrick fra X Factor vil promovere Lolland-Falster i bedste sendetid

SJÆLLAND OG ØERNE

Er du den heldige? Danske Spil efterlyser lottomillionærer

SJÆLLAND OG ØERNE

Regler for biogas strammet op: Anlæg kan blive bremset

GULDBORGSUND

Efter voldsomt hjemmerøveri: Politi vil gerne høre fra vidner

SJÆLLAND OG ØERNE

Nummerpladebetaling breder sig: Nu kan den også betale færgen

SJÆLLAND OG ØERNE

Forårsvejret tager pause i plaskvåd uge

HOLBÆK

Firma bag omdiskuteret biogasanlæg: - Der er ikke noget, vi holder skjult

FAXE

DIT NÆROMRÅDE

fre 07:33

Mor og datter skralder sig til bæredygtighed: - Der bliver smidt for meget ud

10. feb

Efterlyst kvinde fundet død langt fra sit hjem

 

01. feb

Pendlertalsmand går i protest

31. jan

Afdød greve stod til at overtage Danmarks største gods

 

31. jan

Ung greve er død på skiferie i Japan

SYNSPUNKT

Tvangsfjernelse og retssikkerhed

Forældrekompetenceundersøgelser tillægges betydelig vægt i sager om tvangsfjernelse, men der er intet lovkrav, som sikrer kvaliteten af disse, og kommunen kan tvangsfjerne alene på begrundet formodning. Det stiller store krav til den etiske praksis

  • AF DORTE BRODKA
  • 02-2017 3. FEBRUAR 2017

 

Hvornår er du god nok som forælder? De fleste vil sikkert mene at helbred, intelligens og forældres fysiske- og mentale form er af afgørende betydning for barnet. Men i børnesager medregnes også andre parametre, som beror på et skøn: Hvor speciel må du være? Hvor specielt må du leve? Hvor vildt må du have skejet ud i din fortid? Hvor svær/afvigende må din opvækst have været, før det antages at påvirke din forældreevne?

Det er ikke bare i familier med vold, kronisk psykisk sygdom eller svært misbrug, at der tvangsfjernes børn. Det sker også i almindelige familier fx efter trafikulykker, hvis et barn pludselig mistrives, eller en forælder rammes af alvorlig depression.

Og det sker, at forældre, som frivilligt har anbragt deres barn, for at skåne det for en familiekrise, ikke kan få det hjem igen, fordi de pludselig vurderes som uegnede til at være forældre.

Kriminelle får ren straffeattest efter 5-10 år, og er uskyldige indtil det modsatte er bevist. Men ved vurdering af børnesager tæller alt med, lige fra du gik med sut: Svær opvækst, svær skolegang, tidligere misbrug eller kriminalitet, tidligere psykiatriske diagnoser, selvom du for længst er erklæret rask og der er enighed om, at diagnoser kun er et øjebliksbillede. Selv fejlagtige oplysninger, som du insisterer på at få slettet, sletter kommunen ikke.

Du kan få din indsigelse noteret. Problemet er bare, at de fejlagtige oplysninger også bliver stående.

Der er ingen tvivl om, at anbringelse i nogle sager er det bedste for barnet. Men det er også et overgreb, der i sig selv påfører barnet et traume, som skal lægges til barnets øvrige problemer. Ny forskning konkluderer, at anbragte børn ‘er mindre gunstigt stillede end deres jævnaldrende i almindelighed, når det kommer til børn og unges dannelse eller omverdensforståelse’, samt at ‘mange anbragte børn og unge befinder sig i et lukket univers på anbringelsesstedet uden udfoldede muligheder for at etablere omverdensrelationer til jævnaldrende, der lever et ‘normalt’ liv’ (SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2014: Anbragte børn og unges trivsel, side 7).

Fjernelse fra hjemmet anses af WHO for så alvorlig en sundhedsrisiko, at fænomenet har sin egen diagnosekode, hvorfor en psykologfaglig vurdering af den samlede belastning af barnet ved en anbringelse burde være obligatorisk.

Skøn og spinkle grundlag

Danske socialrådgivere har gennemsnitligt 35-40 børnesager, det vil sige 30-35 effektive arbejdstimer om året til hver sag, og der er stor forskel på hvordan kommunerne opfatter alvorsgraden af sagerner og på, hvordan de håndterer børnesager med identiske problemstillinger.

Derfor bekymrer ‘gråzone-sagerne’, hvor man fjerner på baggrund af indicier frem for konstaterbare forhold, fx med en forældrekompetenceundersøgelse som ‘bevis’ på, at det er berettiget. Konklusionen på en forældrekompetenceundersøgelse er nemlig ikke et bevis, men en fortolkning, hvor andre psykologer kan komme frem til et andet resultat.

Dertil kommer, at der hverken er krav om, at den undersøgende psykolog skal være uafhængig af kommunen eller følge Socialministeriets vejledning, som understreger, at man ikke bør overlade forældrekompetenceundersøgelsen til en enkelt psykolog, som det ofte er tilfældet i dag.

I en undersøgelse fra 2012 (Kommunernes anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser, Ankestyrelsen, 2012) konkluderer Ankestyrelsens børnesagkyndige, på baggrund af ti sager, at de syv forældrekompetenceundersøgelser i høj grad afdækker forældrenes forældreevner, mens de sidste tre kun i ringe grad er sammenhængende og valide.

Ti sager er et meget spinkelt grundlag at konkludere på. Men i betragtning af den gennemgribende karakter i sager om tvangsfjernelse, er en usikkerhed på 30 pct. ikke et godt resultat.

Påvirkninger

Bevisførelse baseret på et skøn er fyldt med dilemmaer, som i disse sager håndteres af kommunale sagsbehandlere, der er underlagt pres fra alle sider. En velovervejet lovgivning på området med en ‘tjekliste’, som det var obligatorisk for kommunerne at følge, kunne derfor både lette sagsgangen, mindske antallet af konflikter imellem sagsbehandlere og forældre – og ikke mindst reducere den usikkerhed, der fortsat kan være om forældreevnen – på trods af diverse undersøgelser – fordi det diskuteres, om disse har været gode nok.

Et andet spørgsmål er, hvordan kommunens indgriben påvirker familien undervejs. Forskning viser, at arbejdet med at få forældrene til at forstå deres barn og give dem selvtillid som far og mor er centralt (Lausten, Mølholt, Hansen, Schmidt og Aaquist: Forebyggende foranstaltninger 0-4 år). Dialoggruppe – Om forebyggelse som alternativ til anbringelse, delrapport 2. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2010).

Hård kritik kan få usikre forældre til at præstere dårligere, og en børnefaglig undersøgelse kan opleves som særdeles psykisk belastende – og det rejser en række spørgsmål:

Hvordan italesættes kommunens forståelse af forældrene? Hvordan beskrives forældrenes andel i problemerne i sagsakterne? Fokuseres der ved ny sagsfremstilling stadig på det oprindelige anbringelsesgrundlag – skrevet i nutid – således at forældre, som har udviklet sig undervejs, fortsat italesættes som uegnede forældre, eller fokuserer man på, hvordan de klarer sig nu?

Uanset hvor dygtige børnesagkyndige og dommere, der er på sagen, så er de, lige som alle andre mennesker, påvirkelige, og kan kun vurdere den ud fra sagsfremstillingen.

Se bag om sagen

For at få en retvisende sagsfremstilling er det nødvendigt at ‘se bag om sagen’ og stille en lang række spørgsmål:

Er journalføringen objektiv eller formuleres problemstillingen som omsorgssvigt inden det reelt er konstateret, fx fordi der på baggrund af § 49a-udvekslinger (Servicelovens § 49a) er opstået en negativ forforståelse af forældrene? Medtages positive udtalelser lige så vel som negative? Undersøges flere perspektiver?

Nyere forskning viser, at mistrivsel hos børn også kan skyldes for store daginstitutioner. Undersøges evt. underretninger og udtalelser til bunds? Er der hold i dem og er de objektive? Holder evt. sagkyndige sig til udtale sig om det, de reelt er uddannet til, eller er det fx en ergoterapeut eller en sagsbehandler, som udtaler sig om psykologfaglige spørgsmål?

Og er man opmærksom på, at projektive personlighedstests i forældrekompetenceundersøgelser ikke er valide ved stressbelastning, som forældrene i disse sager jo i høj grad er udsat for? Bruges psykologiske tests som facitliste til forståelse af forælderen, eller er man opmærksom på, at de kun kan bruges til at underbygge eller uddybe det kliniske indtryk? Foretages observation af samspil mellem barn og forælder under normale forhold?

Efter tvangsfjernelsen er samspillet jo påvirket af barnets reaktion på fjernelsen, det begrænsede samvær, og forælderens frygt for at miste barnet.

Biologiske forældre?

Et sidste spørgsmål af afgørende betydning er, hvordan barnets forhold til de biologiske forældre får lov til at udvikle sig, hvis anbringelsen bliver en realitet.

Om kommunen og plejefamilien formår at rumme de biologiske forældre, også hvis det er svært.

Efterreaktioner i forbindelse med samvær kan fx tolkes som re-traumatisering. Hvis barnet har etableret en tryg relation til plejefamilien, og ikke har været udsat for overgreb, er det dog langt mere sandsynligt, at efterreaktioner skyldes, at barnet registrerer disharmoni imellem de voksne omkring det.

Her er løsningen ikke at begrænse samværet yderligere, men snarere at arbejde på at udvide det, således at barnet oplever, at der samarbejdes i gensidig respekt, og at det er ok både at elske plejefamilien og de biologiske forældre.  n


Dorte Brodka er cand.pæd.pæd.psyk. og arbejder som hypnoterapeut, familiebehandler og vejleder for forældre til anbragte børn.

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: DebatSynspunkt

Relaterede artikler

KOMMENTAR

Barnets første 1000 dage

 

3. DECEMBER 2018
SYNSPUNKT

Vejen til det ordinære arbejdsmarked

I Guldborgsund har vi succes med at sikre borgere med handicap job på det ordinære arbejdsmarked – og vel at mærke job, der holder. Så lad os nu tale om støttet frem for beskyttet beskæftigelse

30. NOVEMBER 2018
SYNSPUNKT

Tænd et lys i anoreksiens store mørke

Trods mange forsøg med nye behandlingsmetoder og tilgange er resultaterne af behandling for anoreksi ikke forbedret siden 1950’erne. Derfor skal vi lytte til patienterne, som fortæller, at de mangler socialpædagogiske indsatser i behandlingen

9. NOVEMBER 2018
SYNSPUNKT

De små skridt gør mig faglig stolt

Er du stolt socialpædagog? Det spørgsmål har forbundet stillet medlemmerne op til Socialpædagogernes dag, den 2. oktober. Her giver socialpædagog Alexander Schwaner sit bud på, hvad der giver ham stolthed i jobbet opsøgende medarbejder.

1. OKTOBER 2018

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 11:08

Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min kæreste på gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min ma

...
18.03 | 14:58

Det vil til næste opdatering komme på. Tusind tak.
Inge Volder

...
18.03 | 14:52

Super med alle de informationer og links til de forskellige steder, hvor man kan søge hjælp. https://slipangsten.dk/ er også et fint sted at finde info om angst

...
12.11 | 09:22

Ikke for mange skift. Fornedrelse. Vær klar til at lytte. Spørg ind da det tit bliver et tabu emne

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE