her er forskellige definationer

Hvad betyder handicap?

Forskelsbehandlingsloven definerer ikke præcist, hvad handicap er. Det betyder i praksis, at det er gennem retspraksis og domstolene, at det bliver defineret, hvordan man skal definere handicap. På nuværende tidspunkt er nedenstående det nærmeste man kommer på en definition.

Handicap er ikke et entydigt begreb. I praksis er der stor usikkerhed om, hvad handicapbegrebet mere præcist betyder, og hvem der egentlig er beskyttet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Men for at tale om en person med handicap, må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for at personen kan fungere på lige fod med andre lønmodtagere i en tilsvarende situation. Det er imidlertid ikke afgørende, om der er konkret behov for kompensation eller ej.

 

Et handicap er en permanent fysisk eller psykisk sygdom.

Et handicap defineres som funktionsnedsættelser, der har konsekvenser for livsførelsen. Det skal altså være en funktionsnedsættelse, der ikke kan kompenseres helt for og som dermed giver barrierer i samfundet.

Ca. hver femte dansker har en eller anden type funktionsnedsættelse. Man taler normalt om fysiske (mobilitetsproblemer) og psykiske handicap (kognitive eller psykiske lidelser).

se fx kørestolsfodbold

Bevægelseshandicap

Hvad er et handicap?

Vi er tilhængere af det relationelle handicapbegreb, som siger, at et handicap ikke er en egenskab ved personen selv, men derimod en samfundsskabt barriere.

Det relationelle handicapbegreb (WHO 1980): Funktionsnedsættelse + samfundsskabt barriere = handicap

Hvad er et bevægelseshandicap?

Dansk Handicap Forbund samler mennesker med bevægelseshandicap, og vi begrænser ikke vores aktiviteter til en bestemt diagnose. Et bevægelseshandicap kan være en følge af flere forskellige. Der er tale om mennesker, der har en nedsat evne til at bruge arme og ben.

Årsagerne til et bevægelseshandicap kan fx skyldes lammelser, deformiteter eller amputationer. Der kan for eksempel være tale om en medfødt lidelse som:

Lammelser, der følger af en medfødt rygmarvsskade

Deformiteter

Fysiske mangler

Spasticitet

Muskelsvind

Gigt

Sclerose

Hjerneskader

Lammelser

En ulykke eller belastende påvirkninger senere i livet kan også resultere i et bevægelseshandicap. Det kan være fx være:

Amputationer

Gigt

Rygmarvsskade

Lammelser

Hjerneskader


Følgevirkninger

Følgevirkningerne afhænger naturligvis af det konkrete handicap og sværhedsgraden.
En person, der er født med et bevægelseshandicap, har et andet udgangspunkt for at håndtere handicappet, end en person, der har fået et bevægelseshandicap senere i livet.
I begge tilfælde er livet forbundet med store udfordringer, som kan være svære at håndtere.

Hvis man fødes med et bevægelseshandicap, har man naturligvis ikke en erfaring med, hvordan det er at leve uden et handicap, men man vil i mange af livets faser støde på udfordringer, som kan være svære at håndtere.

Hvis man får et handicap, fx efter en ulykke, skal man pludselig indstille sig på en helt ny tilværelse. Dette er en svær proces, men med den rette støtte og vejledning, er det muligt at få en rigtig god tilværelse - også når man må leve med et handicap.

Dansk Handicap Forbund yder støtte og vejledning - både i forhold til praktiske problemstillinger, men også i forhold til at skulle tackle de svære følelser omkring at leve med et bevægelseshandicap. Hos Dansk Handicap Forbund kan du komme i kontakt med mennesker, som selv har problemstillingerne inde på livet, og dermed har en god fornemmelse af, hvad det vil sige at leve med disse udfordringer.

Dansk Handicap Forbund yder også gerne råd og vejledning, hvis du har uddybende spørgsmål til, hvad et bevægelseshandicap er.


Mødet med et menneske, som har et bevægelseshandicap?

For Dansk Handicap Forbund er det vigtigt at slå fast, at mennesker med handicap er mennesker på lige fod med alle andre borgere. Det eneste, der er anderledes, er, at nogle har en funktionsnedsættelse - som bliver til et handicap, hvis samfundet og omgivelserne sætter barrierer for dem.

Mød et menneske med et handicap, som du ville møde alle andre. Hvis der er behov for særlige hensyn, skal du nok blive gjort opmærksom på det. Du skal derfor ikke tage særlige hensyn. Hvis man har et handicap, har man ofte handicapkompenserende foranstaltninger, som gør, at man får mulighed for at fungere på lige fod med andre.

Hjælpebehov er noget, som personen definerer. Fordi man har et handicap, er det ikke ensbetydende med, at man ønsker overdreven omsorg. Undgå derfor overdreven hensyntagen eller vedvarende tilbud om hjælp.

Gode og dårlige dage er noget, der går igen hos mennesker med bevægelseshandicap. Der kan være dage, hvor man kan mere end andre dage, og generelt så er det sådan, at selv de mindste kræftanstrengelser udtrætter personen voldsomt, og kræver ekstra hvile. Man skal altså være særligt opmærksom på, at personer som har et handicap kan have behov for en mere fleksibel indretning af hverdagen end andre. Man kan derfor heller ikke vurdere en persons funktionsniveau ud fra et enkelt møde.

Aflastningshjælpemidler er noget man af og til støder på. Som følge af de gode/dårlige dage og den forøgede udtrætning, er der mange, som fx benytter kørestole til aflastning. Du vil derfor nogle gange kunne opleve, at en person rejser sig fra kørestolen. Det skyldes altså ikke, at personen er doven og derfor medbringer en kørestol, men derimod at der er behov for løbende aflastning/hvile.

Handicap   *"Fejl" ved kroppen der hindrer eller besværer een i, at udføre visse funktioner.
*I konkurrencer kan svagere spillere opnå fordele for ikke at være i en for ulige kamp mod de dygtigere spillere.

I. Handicap - et begreb under udvikling

Der findes i Danmark ikke nogen entydig og formelt vedtaget definition af begrebet handicap. Men i daglig praksis og forståelse findes der en relativ præcis opfattelse af, hvem der er handicappede, og hvem der ikke er. Denne opfattelse har vist sig operationel i de fleste sammenhænge: For at tale om et handicap - eller en handicappet person - må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation.

Det er vigtigt løbende at afprøve og diskutere grænserne for de billeder, vi hver især danner os, når vi bruger begrebet handicap. En sådan grænseafprøvning er vigtig, hvis begrebet skal forblive dynamisk og i stand til både at rumme og at afgrænse sig i forhold til nye grupper. Og en sådan grænseafprøvning er helt afgørende for, at der fortsat kan eksistere en bred konsensus om, hvem der er og hvem der ikke er handicappet.

Formålet med begrebsdiskussionen er således at holde handicapbegrebet i bevægelse. Formålet er ikke at nå frem til en endelig og absolut definition. Handicapbegrebet er dynamisk - og den erkendelse er måske i virkeligheden det væsentligste bidrag til forståelsen af begrebet.

Det miljørelaterede handicapbegreb

Den hidtil klareste og mest dynamiske definition på handicapbegrebet er det miljørelaterede handicapbegreb, sådan som det er defineret i FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Her defineres begrebet handicap som en betegnelse for tab eller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Handicap beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Funktionsnedsættelse - hvad enten den er fysisk, psykisk eller intellektuel - er det givne, det objektivt konstaterbare, mens handicap er det relative - det situationsafhængige.

Men Standardreglerne siger ikke noget om, hvor alvorligt en persons deltagelse skal være begrænset, eller hvor alvorlig en funktionsnedsættelse skal være, før der opstår et handicap.

Uanset hvor lille en funktionsnedsættelse er, så vil den - alt afhængig af situationen - kunne opleves som handicappende. Hvad vi accepterer som et handicap - eller rettere hvad vi accepterer som et handicap, der kan føre til krav på offentlig kompensation - er derimod et politisk spørgsmål om samfundsøkonomiske prioriteringer. I Danmark har vi således politisk besluttet, at milde grader af nedsat synsfunktion, som kan kompenseres ved hjælp af almindelige briller, er af en så lidt indgribende karakter og er så lidt handicappende, at vi stort set betragter det problem som privat. Vi giver ikke offentlig tilskud til almindelige briller som en handicapkompenserende foranstaltning.

Når man ud over disse politiske betragtninger vurderer omfanget af et handicap, så er det vigtigt at være opmærksom på, at samme funktionsnedsættelse kan føre til forskellige grader af handicap hos forskellige personer. Relationen mellem funktionsnedsættelsen, og det handicap den fører til, er ikke objektiv, men afhængig af personen. Der kan være store forskelle på, hvordan forskellige personer mestrer den samme funktionsnedsættelse.

Forskellige handicapbegreber i forskellige situationer

Fraværet af en formelt vedtaget handicapdefinition betyder, at der i forskellige regelsæt og love opereres med forskellige definitioner alt afhængig af, hvilken sammenhæng definitionen skal virke i. I mange sammenhænge opererer vi med, hvad man kunne kalde et situationsafhængigt handicapbegreb.

Socialministeriet og Folketinget har i deres revision af bistandsloven, som førte til serviceloven, udskiftet ordet handicap med "nedsat funktionsevne". Handicapkompenserende ydelser kan bevilges, hvis ansøgeren har et særligt behov for ydelsen på grund af en "betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne". I lov om kompensation til handicappede i erhverv er målgruppen beskrevet som personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter loven. Lov om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne handler blandt andet om specialundervisning af "personer med fysiske eller psykiske handicap", uden at man nærmere definerer hvad handicap betyder.

I Standardreglerne og i serviceloven handler handicap altså om konsekvenserne af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, mens vi andre steder bruger betegnelsen handicap.

Det er ofte fremhævet, at handicap ikke handler om sygdom: En person, der har en funktionsnedsættelse, er ikke nødvendigvis syg. Personer med funktionsnedsættelser bliver syge og raske på samme måde som andre mennesker. Der er selvfølgelig mange eksempler på, at kroniske sygdomstilstande kan medføre en kronisk funktionsnedsættelse, som resulterer i eller indebærer et handicap. Sådanne invaliderende lidelser lader sig imidlertid i stigende grad behandle dels forebyggende, dels kurativt ved operationer, medicin og på det seneste tillige genetisk. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i, at sygdom og handicap er to væsensforskellige begreber. Handicap er konsekvensen af en kronisk funktionsnedsættelse, som ikke lader sig behandle med helbredelse til følge.

Samme problematik kendes i forhold til aldersbetingede lidelser eller svækkelser. Er gangbesvær altid et handicap? Også hos et menneske på 90 år? Gangbesvær vil altid være en funktionsnedsættelse, og den funktionsnedsættelse vil ofte føre til et handicap i forhold til at kunne færdes frit i samfundet. Man kan så diskutere, hvad der er ligebehandling i forhold til det menneske, som får et handicap som 90-årig. I den sammenhæng må det indgå i vurderingen, at det "normale", som vi jo i et eller andet omfang måler funktionsnedsættelsen op imod, ikke er et punkt men et spektrum. Det "normale" antager mange forskellige former afhængig af fx alder, køn samt kulturelle og sociale baggrund, og det "normale" er derfor noget andet for en 90-årig end for en 25-årig.

Ud fra en fuldstændig stringent fortolkning af definitionen på det miljørelaterede handicapbegreb må man sige, at et samfund, der kompenserer fuldt ud, og hvor alle borgere uanset funktionsnedsættelse har lige adgang til at deltage i samfundet, er et samfund uden handicappede.

Men der vil stadigvæk være mennesker med funktionsnedsættelser. Selv om kørestolsbrugeren kommer til at leve i fuldt tilgængelige omgivelser og dermed i en række sammenhænge ikke længere har et handicap, vil vedkommende stadigvæk have brug for en kørestol. Det samme gælder epileptikeren, der har brug for sin medicin for at være fri for anfald. Den pointe er meget vigtigt at være opmærksom på, når man bruger handicapbegrebet til at afgrænse, hvem der har adgang til hjælp fra samfundet.

Også ud fra en menneskelig betragtning er det vigtigt at erindre, at uanset hvor godt, man kompenserer for en funktionsnedsættelse, og uanset hvor lige muligheder der skabes, så forsvinder funktionsnedsættelsen ikke. Det enkelte menneske med en funktionsnedsættelse skal altid leve med funktionsnedsættelsen. Den blinde kommer ikke til at se blomsternes farver, den døve kommer ikke til at høre musikken, og kørestolsbrugeren kommer ikke til at grave og plante i sin have.

De sidste år har budt på nye udviklinger i internationalt regi, som betyder udfordringer for det handicapbegreb, vi bruger i Danmark: WHO's klassifikation ICIDH-2 og EU's direktiv om forbud mod diskrimination af handicappede på arbejdsmarkedet.

ICIDH-2

WHO har revideret klassifikationen (ICIDH) fra 1980 af funktionshæmning (impairment), funktionsnedsættelse (disability) og handicap. Der er udarbejdet et udkast til en ny klassifikation, som WHO's generalforsamling skal tage endelig stilling til i maj 2001. Klassifikationen har endnu kun en titel på engelsk: "International Classification of Functioning, Disability and Health".

ICIDH-2 er tænkt som en klassifikation, der skal kunne bruges på tværs af faggrænser, blandt andet i sundhedssektoren, socialsektoren og undervisningssektoren, i forskning og ved fastlæggelse af politik på landsplan. Den har fire dimensioner, som alle menneskers tilstand kan klassificeres under. Det handler først og fremmest om kroppens struktur og funktion, og om den enkeltes udførelse af aktiviteter og deltagelse i samfundet. Derudover omhandler klassifikationen betydningen af omgivelsernes indretning og af den enkeltes personlige tilgang. Ved at bruge ICIDH-2 kan man fastlægge et niveau for en persons måde at fungere på i disse dimensioner. Alt afhængig af, hvor alvorlige begrænsninger den enkelte har inden for en eller flere af dimensionerne, kan man så - måske - tale om, at vedkommende har en funktionsnedsættelse eller et handicap.

Man kan forestille sig mange udviklinger som resultat af ICIDH-2-arbejdet. Fagfolk fra forskellige sektorer kan få et fælles sprog til at tale om funktionsnedsættelse og handicap. Det kan give bedre samarbejde mellem sektorer og dermed bedre tilbud til mennesker med funktionsnedsættelser. Det er også muligt, at den handicappolitiske sprogbrug kommer til at omfatte andre situationer end i dag, hvis begreber som funktionsnedsættelse og handicap kobles med bestemte målinger på klassifikationens dimensioner (krop, aktivitet/deltagelse, omgivelser/personlighed).

EU's direktiv

EU har vedtaget et direktiv om forbud mod diskrimination af blandt andet handicappede på arbejdsmarkedet. I direktivet er der ingen definition af, hvem der er omfattet af det handicapbegreb, som direktivet bygger på. Der findes heller ikke nogen fælles europæisk definition af begrebet handicap. I nogle lande findes der slet ikke en officiel definition, i andre lande omfatter handicap dårlig ryg eller fedme eller parfumeallergi. Den manglende definition i direktivet indebærer, at det i vidt omfang vil blive overladt til EF-domstolen at afgøre de tvivlsspørgsmål, der kan opstå ved brug af direktivet. EF-domstolens måde at arbejde på betyder, at EF-domstolens opfattelse af, hvilke situationer der er omfattet af direktivet, vil ændre sig løbende. Det kan altså betyde, at direktivet kommer til at gælde for mennesker med nogle fysiske begrænsninger, som vi i Danmark måske normalt ikke vil betegne som handicap.

I dag kan man måske diskutere, om mennesker, der er nedslidte i ryg og lunger på grund af dårligt arbejdsmiljø, er omfattet af handicapbegrebet. Der er pres på for at sætte fokus på "de virkelig svage", som har dårlige skolekundskaber eller dårlige sociale forhold, og det kan måske på sigt blive naturligt, at handicapbegrebet også handler om de besværligheder, ulemper og begrænsninger, man kan have, hvis man er overvægtig, har eksem eller er socialt belastet.

Hvad betyder ordene?


Nogle ord bliver brugt meget i konventionen.

Her er en forklaring på hvad ordene betyder:



Handicap

Nogle mennesker har en funktionsnedsættelse.

En funktionsnedsættelse kan være

at man mangler et ben eller at man er blind

eller at man har en udviklingshæmning.

Det kan også være mange andre ting.



Hvis man har en funktionsnedsættelse

er nogle ting vanskelige.

Det kan være umuligt at komme op ad trapper

eller det kan være umuligt at læse en avis.

Når man oplever det har man et handicap.



Hvis vi fjerner trappen og lægger en rampe i stedet
 
kan folk lettere komme ind.

Hvis vi skriver aviser på en lettere måde

kan flere mennesker læse aviser.

På den måde er der ikke så mange mennesker

der har et handicap.

Hvornår er man syg og hvornår er man handicappet?

– Ny EU-dom om 120-dages reglen

Afgrænsningen kan være vanskelig, men EU-Domstolen tydeliggør i en ny EU-dom fra 11. april 2013 handicapbegrebet. To danske sager for Sø- og Handelsretten har været forelagt EU-domstolen, der nu har afsagt dom i sagen.

 

EU-Domstolen er blevet stillet en række spørgsmål omkring fortolkningen af handicapbegrebet i forbindelse med de to sager.

 

De to Sø- og Handelsretssager

 

De to sager for Sø- og Handelsretten vedrører to medarbejdere, der begge blev opsagt med forkortet opsigelsesvarsel efter 120-dagesreglen i funktionærloven pga. for højt sygefravær. Den ene medarbejder led af en kronisk ryglidelse, der gjorde, at hun alene kunne udføre arbejde på deltid. Den anden medarbejder havde pådraget sig en piskesmældsskade i forbindelse med en trafikulykke, og var først deltidssygemeldt, hvorefter hun blev fuldtidssygemeldt.

 

Begge medarbejdere gjorde gældende, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling pga. handicap.

 

Det følger af forskelsbehandlingsloven, at det ikke er tilladt for en arbejdsgiver at forskelsbehandle medarbejdere pga. handicap. Derudover er arbejdsgiver forpligtet til at træffe rimelige/hensigtsmæssige foranstaltninger, der kan hjælpe medarbejdere med handicap til at fastholde dem jobbet.

 

EU-Domstolen blev anmodet om at tage stilling til følgende:

 

  • afgrænsningen af handicapbegrebet,
  • om hvilke kompensationsforanstaltninger arbejdsgiver er forpligtet til at træffe, herunder om nedsættelse af arbejdstiden kan indgå i de foranstaltninger, der er omfattet af forpligtelserne i forskelsbehandlingsloven, og
  • om opsigelse efter 120-dagesreglen med forkortet varsel er i strid med forskelsbehandlingsloven, hvis der ved optællingen af antallet af sygedage indgår sygedage foranlediget af medarbejderens handicap.

 

Handicapbegrebet

 

EU-Domstolen fastslog, at begrebet handicap skal fortolkes således, at det omfatter en begrænsning, som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere. Begrænsningen skal være "langvarig".

 

Det er uden betydning, hvad årsagen til begrænsningen er, herunder om begrænsningen er en følge af en sygdom, er medfødt eller opstået ved ulykke.

 

Kompensationsforanstaltninger - deltid som kompensationsforanstaltning.

 

EU-domstolen har fastslået, at en langvarig funktionsnedsættelse, der ikke afføder behov for særlige hjælpemidler, og som alene eller i det væsentlige medfører, at den pågældende medarbejder ikke er i stand til at arbejde på fuld tid, skal anses som et handicap.

 

Kompensationsforanstaltningerne skal tage hensyn til behovene hos mennesker med handicap, og er derfor en følge og ikke en bestanddel af begrebet handicap. EU-Domstolene afviste derfor, at kompensationsforanstaltninger skal indgå i vurderingen af begrebet handicap. Først skal det fastslås om der foreligger handicap, og herefter skal der tages stilling til et evt. kompensationsbehov.

 

Under sagen for EU-Domstolen har det været diskuteret, om deltid kan udføre en af de hensigtsmæssige foranstaltninger. EU-Domstolen præciserede, at nedsættelse af arbejdstiden kan indgå i de foranstaltninger/tilpasninger, som er omfattet af arbejdsgiverforpligtelsen til at tilpasse arbejdsforholdene, således at handicappede medarbejdere kan fortsætte hos arbejdsgiverne.

 

EU-Domstolen forholdt sig ikke til om nedsættelse af arbejdstiden vil udgøre en uforholdsmæssig byrde for arbejdsgiverne. Dette vil afhænge af en konkret vurdering i den enkelte situation, og Sø- og Handelsretten skal nu vurdere de to forelagte sager, under hensyntagen til hvad tilpasningerne koster og muligheden for tilskud.

 

120-dagesreglen

 

EU-Domstolen blev forelagt spørgsmålet om, hvorvidt fravær pga. af sygdom kan medtælles, når dette fravær er konsekvensen af, at arbejdsgiveren har undladt at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med forskelsbehandlingsloven.

 

EU-Domstolen fastslog, at det vil være i strid med forskelsbehandlingsloven at anvende det forkortede opsigelsesvarsel i funktionærlovens § 5, stk. 2, såfremt sygdom begrundet af handicap medtælles ved beregningen af de 120-dage, når fraværet er en konsekvens af, at arbejdsgiveren har undladt at træffe hensigtsmæssige kompensationsforanstaltninger.

 

Derudover blev det EU-Domstolen forelagt om, at hvorvidt en arbejdsgiver kan opsige med forkortet opsigelsesvarsel, når fraværet skyldes medarbejderens handicap.

 

EU-Domstolen tilkendegav, at funktionærlovens § 5, stk. 2 om opsigelse med forkortet varsel pga. sygefravær, der er relateret til medarbejderens handicap, kan muligvis anses for at udgøre indirekte forskelsbehandling, fordi en medarbejder med et handicap er udsat for en højere risiko for at kumulere sygefraværsdage, og derfor dårligere stillede end ikke-handicappede medarbejdere. EU-Domstolen fandt, at der er en objektiv grund til bestemmelsen, og at det derfor ikke er urimeligt, at Danmark vurderer, at en foranstaltning som 120-dages reglen i funktionælrovens § 5, stk. 2 kan være hensigtsmæssig for at nå en rimelig afvejning mellem arbejdsgivers og arbejdstagers modsatrettede interesser for så vidt angår sygefravær.

 

EU-Domstolen udtalte, at bestemmelsen som udgangspunkt er i strid med direktivet om forbud mod forskelsbehandling af handicappede, medmindre denne bestemmelse forfølger et legitimt mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Det overlades til Sø- og Handelsretten i de to konkrete sager at afgøre, om hvorvidt bestemmelsen forfølger et legitimt mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

 

Konsekvensen af EU-Dommen er,

 

  • at dommen er med til at afgrænse handicapbegrebet,
  • at nedsat tid kan være en hensigtsmæssig kompensationsforanstaltning, men ikke ubetinget,
  • at det kan udledes, at anvendelsen af 120-dagesreglen i funktionærlovens § 5, stk. 2 vil være i strid med forskelsbehandlingsloven omkring handicap i det omfang medarbejderens sygemelding er begrundet i, at arbejdsgiveren ikke har opfyldt sin forpligtelse til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger,
  • at Sø- og Handelsretten nu skal vurdere, om de to arbejdsgivere har truffet hensigtsmæssige foranstaltninger, og om 120-dagesreglens anvendelse i forhold til de to sager var en hensigtsmæssig og nødvendig foranstaltning.

 

 

til politikker

Køre byrådsmedlemmer og kommende byrådsmedlemmer

 

Er jeg og mine børn handicappet?

-usynligt og synligt handicap

Jeg sidder i dag og får lyst til at tage debatten op om, hvad er det vil sige, at være handicappet og hvornår man er det?

Slog op på nettet på leksikonet, og fik denne beskrivelse:

”Ordet handicap kommer af engelsk hand in cap 'hånd i hue', vist opr. et hasardspil, hvor man sad i vekslende, oftest svigtende held, heraf bet. 'mangel, hindring, vanskelighed'”

Her er min mening om hvordan jeg forstår ordet handicap:

Synligt handicap: man kan se det, men er man det også hvis man ikke kan se det eller har brækket en arm?

Usynligt handicap:  det psykiske, gigt, sukker syge mm.?

Handicap:  i golf?

Hvad betyder sætningen: styr dit handicap?

Dette her er fra Dansk Handicap Forbund:

Bevægelseshandicap

Hvad er et handicap?

Vi er tilhængere af det relationelle handicapbegreb, som siger, at et handicap ikke er en egenskab ved personen selv, men derimod en samfundsskabt barriere.

Det relationelle handicapbegreb (WHO 1980): Funktionsnedsættelse + samfundsskabt barriere = handicap

Hvad er et bevægelseshandicap?

Dansk Handicap Forbund samler mennesker med bevægelseshandicap, og vi begrænser ikke vores aktiviteter til en bestemt diagnose. Et bevægelseshandicap kan være en følge af flere forskellige. Der er tale om mennesker, der har en nedsat evne til at bruge arme og ben.

Dette her fra Wikipeda: Et handicap er en permanent fysisk eller psykisk sygdom.

Et handicap defineres som funktionsnedsættelser, der har konsekvenser for livsførelsen. Det skal altså være en funktionsnedsættelse, der ikke kan kompenseres helt for og som dermed giver barrierer i samfundet.

 

Jeg mener selv jeg er handicappet, jeg har en del psykiske diagnoser og det har mine børn også.

For mig er handicap at man har eks. brug for en eller anden form for hjælp i hverdagen. Fx at man mangler et ben eller har angst har. Og hvis man har svært ved at bevæge sig (fysisk), har svært ved det sociale eller meget følsom mm., så mener jeg, at man er handicappet.

Angsten gør, at jeg har jeg brug for bl.a. piller og en som kan få mig ud af døren. Lige nu prøver jeg, at bruge min telefon ved at ringe til nogen eller spille spil på den, så jeg ikke føler mig alene, så jeg bliver i stand til, at komme ud fx ¨Den gule dør¨, som er et aktivitetscenter og værested for personer over 18 år med psykiske lidelser.

Hvis du er fagperson indenfor handicapområdet, hvad siger du så, når der bliver spurgt til, hvad du laver?

Hørte engang en person spørger fagpersonen: hvad laver du med dem der?  Dem der??? Hvem er dem der? Ænder?

Mange sidder alene og er ensomme og som har brug for din og andres hjælp, en frivillig til at komme og snakke med os, få os ud af døren og få os til at bruge nogle af de tilbud der er i kommunerne, som eks den gule dør, eller idræt eller fredagsklub, som jeg står for, for de unge med særligt behov eks med eller uden diagnoser eller har det lidt svært derhjemme og med at få venner.

Jeg vil så gerne fortælle om de til tag jeg har lavet og fortælle om hvordan det er at være psykisk handicappet til psykisk handicappede børn.

Mange siger handicap lyder negativt, men her er hvad nogle siger:

-          Psykisk sårbar

-          Psykisk syg, som jeg mener det er et fy ord for den bruger medierne meget når nogle eks har slået nogle ihjel

-          Særligt behov

-          Bevægelseslammet

-          Usynligt handicap

-          Synligt handicap

-          Sindssyg, hvilket jeg også mener, er et fyord

-          Psykopat

-          Lig mærke til at ved at usynligt handicap er der flere ord som jeg kender andre måske kender andre nogle

-          Ja hvad mener du skrive til mig på: honeybon.volder(a)gmail.com

Jeg har også en hjemmeside: www.plads-til-specielboern.dk

Mine børn er opdraget til at spørge folk og kun hvis de har lyst til at svare, om hvorfor eks de har en klap for øjet, vi lærer dem at det er naturligt at man har nogle begrænsninger i hverdagen, derfor ca. 2 gange om året er vi med Forældrekredsen igennem Dansk handicap forbund, holder to familieweekender hvor forældre og børn er ligesindede og det er nogle fantastiske oplevelser man får som voksen og børn med eller uden handicap for her er alle søskende også er lige.

Mange tror at vi med psykisk handicap er farlige, og det kan man sige, at det er medier, som gør et stort nummer ud af det, når en person har gjort noget, altså psykisk syg, men man kan også komme så langt ud uden diagnoser, mange tager afstand fra os, men

Så når man fortæller at man psykiske handicap tror mennesker omkring os at vi er meget farlige, men det er vi ikke, vi er nogle der har haft det hårdt oplevet noget traumatisk eller dårlig opvæskstbetingelser og meget andet.

Jeg har mange begrænsninger da jeg også har nogle somatiske lidelser som eks astma høfeber med mere, men det er heller til at se at jeg eks ikke kan tåle parfumer mm.

Kampen med kommunen er det der tager de fleste kræfter fra os forældre, der har børn med synligt eller usynligt handicap.

Eks når vi kommer til møde skla vi bruge 10 minutter på at fortælle hvordan vi har det på et skema, og de sidste ti minutter går med hvordan samtalen har været, hvorfor det, og hvorfor ikke bruge det til en brugerundersøgelse i familieafdelingen/handicapafdelingen mm, som har mennesker at gøre, I vil få et chok, der er nogle byrådsmedlemmer der har været til et af mine møder.

Jeg har efter tre år med en sagsbehandler fået en som har bruget 1,5 på at rydde op idet hun har lavet. De fleste sagsbehandler ved ikke hvilke børn de har med at gøre, de læser hvordan vi har det, vi med handicap er, er blevet et stykke papir og vi har en ret til at blive behandlet som mennesker.

Lad os få en borgerrådgivning, det er nødvendigt især nu hvor alt går til ankestyrelsen med det samme når vi anker, det vil spare en masse tid og vi forældre vil ikke gå ned med flaget, heller ikke hvis sagsbehandleren forstår hvad de arbejder med, et barn/voksen= et individ.   

Jeg har en del gange bedt om at komme op til de forskellige afdelinger og fortælle om hvordan det er at være handicappede og have handicappede børn, eller individer med begrænsninger.

Hvis jeg kunne, ville jeg stille op til valget, for at gøre noget for de her mennesker, eks de initiaver jeg har hvorfor bakker I ikke op, eks fortælle det til kommunens børn og voksne hvilke tilbud der findes heri kommunen, der sidder mange alene, og pårørende der er fortvivlet over systemet/ deres situation, og over at de føler sig alene.

Så kære byråd og kommende byrådsmedlemmer, kom til mit næste støttegruppemøde d. 28 oktober, på Pedersvænge sygehusvej 23-25, Køge fra  kl. 19-21, og hør hvad vi har på hjertet til hvordan I kan hjælpe os og støtte os.   

Husk os når du kommer til et vælgermøde eller andet, om vi har et synligt eller usynligt handicap.

Inge Green Volder

Gammel Søllerupvej 7

4681 Herfølge

Tlf.: 22582103

Mail: Honeybon.volder(a)gmail.com

Skype: ingegreenvolder

  

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Mia | Svar 12.11.2018 08.30

hvad er et handicap?

Inge volder 12.11.2018 09.21

Et handicap er en begrænsning

Mic | Svar 12.06.2018 11.03

jekjekr

Elise | Svar 02.02.2017 09.51

God og indformerende artikel med objektiv fakta og personlig erfaringer. Ved du eventuelt noget om, hvilke hensyn psykisk handicappede har mest behov for?

Inge volder 12.11.2018 09.22

Ikke for mange skift. Fornedrelse. Vær klar til at lytte. Spørg ind da det tit bliver et tabu emne

larsen | Svar 15.01.2016 10.15

så har vi fået lidt mere at vide til vores projekt hvor vi har om handicappede
tak for det:)

Shadow | Svar 26.12.2015 00.59

har meget erfaring men har lært lidt mere her til mit projekt

Inge volder 26.12.2015 03.07

Hvilket projekt var det og hvad kunne du bruge har du flere oplysninger jeh kan tilføje her på min hjemmeside

hans | Svar 20.06.2014 11.07

hej inge ville lige høre hvor du har fået din information fra. hilsen hans
kys og kram

Inge volder 12.11.2018 09.20

Hej Hans har ikke glemt dig men siden har været svært at komme på. Jeg Googler og har egne erfaringer og får erfaringer fra andre

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 11:08

Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min kæreste på gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min ma

...
18.03 | 14:58

Det vil til næste opdatering komme på. Tusind tak.
Inge Volder

...
18.03 | 14:52

Super med alle de informationer og links til de forskellige steder, hvor man kan søge hjælp. https://slipangsten.dk/ er også et fint sted at finde info om angst

...
12.11 | 09:22

Ikke for mange skift. Fornedrelse. Vær klar til at lytte. Spørg ind da det tit bliver et tabu emne

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE