Hvad er der skrevet
Overskrift 1

Forældre til handicappede børn : giv ikke op

Inge Volder, Gammel Søllerupvej 7, Herfølge.
FORÆLDRE TIL HANDICAPPEDE BØRN: GIV IKKE OP DER ER LIDT HÅB ENDNU.
Lørdag morgen fik jeg min aktindsigt i sønnens skoletilbud. Tænk de har overtrådt loven mht. et skoletilbud. Så jeg vil sige at min søn er blevet misrøgt i nu 9 uger af kommunen fordi de skal spare og glemmer at vi som forældre mv. har loven i ryggen, men tænk nu hvis der ingen der opdagede det og håber på at forældre ikke ved hvad de gøre og opgiver kampen.
Der er lige kommer børnepenge og nogle har kommunen tilbageholdt da de skyldte penge for dagtilbud. Jamen hallooo, det er vores sagsbehandler, der får lønsedler mv. og ordner det for os, men heller ikke her kan man stole på de gør deres arbejde ordentligt.
Det værste er dog at når man vil lave en afdragsordning siger de at det har regeringen lavet af lov, i marts og en anden siger i april, og når man beder om at få det på skrift hidser de sig op og taler ned til en som om man er et barn, nu lyder du som et barn i en børnehave.
Jamen hvorfor har de så ikke sendt den endnu der er snart 3 uger siden jeg bad om at få loven på skrift, jeg er jo kommet med et forslag på et afdrag men nej, du kan få hele beløbet trukket d. 20. oktober eller også over 4 gange, men de kan ikke sende mig loven hvor det står at de må gøre sådan. Hvad så nu med de børn de skulle have vintertøj og forældrene ikke ved hvad kommunen må og ikke må, de gør det bare.
En dag var på kontoret med en leder og sagsbehandler, hvad fejler børnene, det skrev hun op på en tavle, bagefter stregede hun ud og ud så kun børnenes navne stod der tilbage, det var merudgifter vi har fået igennem 10 år, pga. af børnene har allergi, og vi har aldrig fået det på skrift, men i loven står der, at man kun kan fjerne tilskuddet hvis der er markant ændringer i statusser fra lægerne eller børnene er gået bort.
Aflastning , hmm, I kan få 20 timer om måneden, og det skal foregå hjemme " hvor skal vi så være". "I kan gå i biografen". Det har vi ikke penge til". "Hvem siger vi kun kan få 20 timer ? ". "Det siger loven". Hvor står det". "Det er et vuderingsspørgsmål". "Hvem vurder det". Det gør jeg". "Jamen hvordan kan du det når du aldrig har set ham ???????
Vidste I at sagsbehandler skal sende en partshøring inden de træffer en afgørelse i en ansøgning, eller det er sagsbehandler job at råde, vejlede og oplyse dig om de rettigheder mv.
Eller hvor mange ved de skal bede om aktindsigt når den ligger i statsforvaltningen og man kan komme med bemærkninger, og man opdager at det der står, er noget af det ikke sandt, og det hele er ikke med eller sagsbehandler har skrevet det hele til deres fordel.
Er der et Handicapråd i Køge som der står i loven, jo men ved I det?
Kursus, ja hvad med det, vi skal jo klædes på til at have vores børn, et kursus kan man få, og det er sammen med andre forælder der også har fået en diagnose bare måske ikke den samme som jeres.
Er I klar over som forældre, hvad det står i loven omkring alt det kommunen siger nej til. De tænker på at spare, men hvem er det det går ud over, vores børn? En leder kunne man skrive til: "det er jo skatteborgers penge vi skal bruge så godt vi kan", jamen vi betaler jo også skat og det er fremtidens skatteborger I straffer, og det bliver dyrere i den anden ende.
Eks hvis forældrene må opgive kampen og gå fra hinanden, så skal der til at betales dagtilbud, boligtilskud og det er kun børnene det går ud over, hvad f?.. sker der på den kommune.
Publiceret: 25. Oktober 2011 09:30
Overskrift 1
 

Skoletilbud til specialbørn

Af Inge Green Volder, Gammel Søllerupvej 7, Herfølge.
Min søn  som er specielbarn skal starte efter sommer i skole. De vanskeligheder han har gør at han bliver nødt til at guides 24/7.
Han er blevet tilbudt en almindelig folkeskole i en alm. klasse, med 10 timers støtte, dvs. 8 timer om ugen for der er lige 2 timer der afsat til at skrive.
Sidste år var der mange der demostrede imod lukning af skoler, for så ville de være mange i en klasse.
Men fordi de forældre havde overskud til at demonstrer, fik de ikke lukket skolerne.
Der er så nu gået ud over specialskolerne, hvor mange lukke nu hertil sommer, og os der har specialbørn. Vi forældre har ikke overskud til at demonstrere da vi er på 24/7. Vi bruger meget at vores tid til undersøgelser, behandlinger netværksmøder, møder og kæmpe mod kommunen om vores serviceniveau som er sat så langt ned at der tager meget på vores kræfter.
Men nu bliver det til at folkeskolerne skal have vores børn i deres klasser, for et sted skulle der spares.
Indtil nu tager det ca. 5 måneder op til flere år at vi får et godt til bud til vores børn, selvom de er har et handicap skal de så ikke have samme muligheder som de “normale” børn, for at få en uddannelse som de formår.
Nu bliver de som i gamle dage sat bagest i klassen for de forstyrrer, kan vi tilbyde , dem det, de har jo ikke slev bedt om at være handicappet.
Har man tænkt på hvor meget tid der vil gå fra de “normale” børn nu, hvor de kommer nogle børn ind som kræver rigtigt meget, og hvor meget tid der skal bruges til at forklare hvorfor vores specielle børn gør som de gør.
Publiceret: 09. April 2011 08:00
Overskrift 1

Forældre til specielbørn: kom med jeres historie

Af Inge Volder, Gammel Søllerupvej 7, Herfølge.
Kære alle de forældre der har børn med speciel beholv.
Jeg opfordrer jer til at komme med jeres historie, for nu har jeg fået nok, og der er der desværre mange der giver op
Min mand og jeg har været til møde en gang med en ny sagsbehandler der har set på vores i en måned samt alle sager. Vi blve sat som to skoleelever og teamlederen stod ved en tavle og sagsbehandler sad som en censor.
Sagsbehandler skulle sige hvad børnene fejlede og teamledern skrev det op .
Bagefter tog hun og sagde det kan I ikke få det kan I ikke få uden begrundelse og nu kæmper vi for at få det til bage.
Pladsanvisningen kræver penge ind for det de har betalt for meget for os, de er fuldstændige ligeglad med at anden har måtte tage ekstra på jobbet for at vi kunne få det til at løbe rundt nu når man har børn der skal have en del behandling. De siger at loven siger at de kan tage børnepengene her til d 20. Oktober selvom man vil lave en afdragsordning, og det kan man kun få lov til at gøre over 4 måneder. Men når jeg beder om at få loven på skrift kan de ikke sige hvad loven hedder, og sender mig runde i systemet og ingen kan svare.
Hvis I ikke har overskud til det så ring til mig så skriver jeg for nu skal der være slut.
I Høje Tåstrup kommune er der fundet at 80 % af deres sager der har med specielbørn at gøre er fejlbehandlet og nu skal vi handle.
Inge volder
Publiceret: 08. Oktober 2011 12:15
Overskrift 1

Min kamp for at hjælpe min søn

Af Inge Volder, Gammel Søllerupvej 7, Herfølge.
Før og efter min søn fik sine diagnoser.
Da min søn lige var blevet 2 år kom han i børnehave og jeg kæmpede i 16 måneder om at få talepædagog til ham, men børnehaven mente ikke der var nødvendigt selvom det havde sundhedplejersken og læge sagt og de havde også bedt kommunen om han skulle komme i børnehave da han krævede en del pga. af sin meget uro.
Der blev utal af møder og det endte med han fik en taletest, børnelægen sendte en underretning til kommunen og fik talepædagog og børnehaven til det samme for vi forældre gjorde børnene syge, altså havde mønchenhauser by proixi. Han fik langt om længe til at flytte til en ny, men heller ikke her var de lydhøre.
Selv talepædagogen sagde til sidst enten er han ubegavet eller ordblind efter sin far men far er ikke ordblind, jamen så opgiver jeg ham for han rykker ikke. Endelig efter ca. 1 år, min søn var nu 4, fik vi skolepsykologen til at se på ham, 15 minutter på legepladsen kunne hun konkludere det intet var med ham.
Da han blev 5 år blev han lagt om læge henvist til børnepsyk men fra børneamb. Da de havde fået nok af vi blev behandlet på den måde. Så for 1,5 siden fik han diagnoserne autist retarderet ekkolali impulsiv og ufrivillige bevægelser og kom endelig på en specielstue hvor der var tid til ham. Så skulle han i skole og det er nu et år siden vi startede kampen.
Den skole vi er knyttet til sagde med det samme ham har vi ikke resoner til han skal ikke gå her. Marts fik skoletilbud 10 timers støtte i en alm. klasse på den pågældende skole.
Vi har ikke kunne melde ham ud kun hvis vi kom med en hjemmeundervisningsplan der var godkendt i kommunalbestyreselen og det ville ikke få sagde kommunen da han har jo fået et tilbud.
Nu for ca. 1 måned siden fik vi fra klagenævnet medhold om de har givet ham det forkerte tilbud. Han har nu gået hjemme i 8 uger og vi kan ikke få talepædagog psykologstøtte mv. da vi selv har valgt han skulle gå hjemme. Men vi kunne ikke sende ham på en skole hvor de har meldt ud fra starten og ligger tæt på en befærdet vej.
Vi prøvede at få ham midlertidig på hans søsters skole som også lå tæt på børnehaven og han kendte mange af børnene fra børnehaven, men desværre var der ikke plads, og kommunen meldte ud at vi selv skulle finde ud af om han kunne komme ind dig og vi ville ikke få de 10 timer støtte med.
Heri sommers fik han også diagnosen adhd og er på max medicin, og får stadig ikke vejleding og oplyst fra sagsbehandler om hvad vi kan gøre.
Vi har klaget over vores sagsbehandler og blev ringet op af teamleder som tuet os med at hvis vi skulle have en ny fik vi overhovedet ikke noget igennem for vi havde fet nej, og vi søgte hele tiden, men jeg sagde til hende jeg er ikke læge det er ikke os der giver børnene diagnoser, og vi ville ikke få den mødeaktivitet vi havde nu, nej tak sagde jeg to om året har vi bedt om , men sagsbehandler sender ca 6 mødeindkaldelser om året i stedet for at samle dem.
For at man kæmper for sit barn for man underretninger for man er da ikke rigtig klog, men vi forældre kender vores børn bedst, vi har ikke ønsket at få børn med specielle behov, men vi elsker dem trods alt meget højt.
Publiceret: 10. Oktober 2011 07:45
Overskrift 1

handicappedes børn forælder, læs loven, og se hvad I blvier snydt for fra kommuen

Af Inge Volder, Gammel Søllerupvej 7, Herfølge.
Handicappet børns forældre: I har rettigheder, kommunen holder ikke loven, læs den, og få den hjælp I har krav på
Nu har vi endelig fået skoletilbud til vores søn, som har recourcer til ham. Vi er selvfølgelig glade og også de mennesker der har støttede op omkring os, ellers var ikke en hel familie nu. Men vi har mange ar nu. Jeg selv er blevet meget syg, og jeg har en kæmpe sorg og vrede jeg må af med, og jeg er også blevet rigtigt syg i min mave.
Vi kan ikke få svar på hvornår vores klage er behandlet og hvem der har siddet i udvalget da de gav ham til buddet, alm klasse med 10 timers støtte, og de har overtråd loven mht. tilbuddet.
Dvs. at nogle udenfor udvalget har besluttet at deres til bud ikke skulle ændres men det har aldrig været op på møde. Har skrevet til skolechefen mm og intet svar fået udover den automatiske svarmail. Ham man overhovedet tænkt på vores dreng tarv og familien, vi kunne ingen hjælp få mens vi ventede på afgørelsen fra klagenævnet, vi havde jo selv valgt at holde ham hjemme, og hvis vi havde sendt ham afstod, ville de intet gøre før der var kommet en afgørelse.
Hvordan f...? kan kommunen behandle alm skatteborger sådan er de mere menneske end os, nej vel, de er bare ikke menneskelige, håber man ikke har kræfterne og kender loven, for i vores sag er den overtrådt flere steder. De er simpelthen skrankepaver, jeg håber ikke får dem at de kommer i samme situation, med et handicappet barn.
Vores fremtid er nu er at blive en hel familie igen, få mor og far liv igen, og få børnene, da det også er mærket af søster, på ret køl igen, sønnen har følt sig fortabt i det her og ikke kunne forstå at andre kunne starte og ikke ham, og hvordan klarer man den alene, ingen vejleding får man her eller hjælp.
Vi har over 2 år kæmpet for at få ny sagsbehandler, og det har vi endelig fået, jeg skrev en meget grim mail til den øverste leder, og så skete der noget. Den nye sagsbehandler skal nu rydde op i det rod der er lavet.
Eks merudgift, de blevet taget fra os til et møde på en tavle som teamleder stregede over og stregede over, hun har aldrig givet os det på skrift, og nu viser det sig de skal have dokumentation fra speciallæge, jamen den ligger i sagen fra flere speciallæger, dem har hun bare ikke gide læse, for tænk nu hvis Inge Volder ikke klager og klager og opdage vi snyder hende, men det gjorde hun !!!!!!! dvs. her har de også overtrådt loven, børnene er ikke døde eller blevet raske, før må de ikke tage bevillinger fra en.
Vi har nu rykket pladsanvisnigen i 5 uger om at få noget på skrift om de må tilbageholde børnepenge for, for egenbetaling, men heller ikke her det er sagsbehandler job at styre det, da de er dem der bevilger det, eller man kun må afdrage over 4 gange.
Jeg siger bare læs loven kommune ingen overholder den hos jer, eks partshøring, oplysningspligten vejledningspligten og råde os.
Igen har vi fået afslag nu på specielsko og heller ikke overholdt man loven om vi skal have partshøring inden der bliver givet afslag, hvem sørge for at I overholder loven, nej, I håber bare man giver op, og nu er vi som familie skal op og stå igen, og få økonomi mv. til at hænge sammen, da vores kun får flere ting at slås med, og vi har flere medicinudgifter end normale familier, men kan I komme sted med det svar, eller det er ikke funktionsnedsættende, hvordan kan I vide det når I ikke ved hvad sygdommen går ud på, eller søger oplysninger som der står i loven I skal, jeg forlanger erstatning, også fordi jeg kunne søge om hjemmetræning men han gik hjemme med ingen fortalte mig det.
Publiceret: 28. November 2011 00:14
Overskrift 1

Er vi på vej til de gamle dage

- med at de handicappede børn bliverr landsbytosser?

Inge Volder, Gammel Søllerupvej 7, Herfølge.
Hvorfor svigtes de handicappede er det fordi Danmark skal ligne de gamle dage med landsbytosser
Er Køge kommune og andre ved at få det til at ligne da gamle dage ved at lade die handicappede blive sat ud til siden så de bliver det man kaldte i de dage landbytosser, f.eks. med de skoletilbud de får.
Hvordan kan det være af eks familieafd? Og andre sociale afdelinger overse det de handicappede har krav på og afdelingerne glemmer deres oplyningspligt vejledningspligt og råde de handicappede og deres pårørende, og man ignorere deres råb om hjælp.
Hvorfor uddanner man ikke pædagogerne til at kunne se om der er noget med ens barn i stedet for at give forældrene skylden og sætte alle mulige mennesker på som kun ødelægger end de gør gavn for familien, i stedet for at hører på hvad familien har af behov?
Hvordan kan det være at nogle afdelingsleder eller teamleder selv kan styre alt og undgår at holde loven, ja også det sociale nævn som overser at der eks mangler partshøringer i afslag, og håber ingen opdage det eller ikke har overskud til at finde ud af oven eller kæmpe deres ret, hvorfor hjælpes de fremtidige skatteborgere ikke ordentlig på vej.
Har skrevet til socialministeren som ikke svare på min e-mails. hvem tjekker de holder loven ingen, nej for så sparer de penge, de gør intet for at følge op på om loven holdes nej man får bare et svar fra de varme lande og stadig holder de ikke loven. Vi andre kommer i fængsel hvis vi ikke holder loven med hvad gør kommunerne????????
Inge Green Volder, Gammel Søllerupvej 7, 4681 Herfølge.
Publiceret: 03. December 2011 07:30
Overskrift 1

Har handicappede børn/voksne ingen rettigheder mere

Af Inge Volder, Gammel Søllerupvej 7, Herfølge.
Har et usynligt og synligt handicappede børn/voksne ikke rettigheder i dagens Danmark.
Skal vi helt til bage til fortiden, alle med handicap bliver tilsidesat på det groveste, for de magter og har ikke kræfter til at kæmpe mod systemet. Den hjælp man får nu bliver taget fra selvom det er så nødvendigt at få det. Børnene er altså fremtidens skatteborger og nogle kan endda være vælgere.
Loven bliver overtrådt hele tiden uden der sker noget.
Statsministeren sagde at ikke måtte snyde men hvad gør systemet de snyder os hele tiden de skal spare, men det bliver meget dyre i den anden ende. Vores børn har jo ikke bedet om at være handicappet og os forældre mm har jo ikke bedt om at få børn med specielle behov.
Hver dag er en kamp og der skal meget overskud og struktur ind, mere end andre, og det slider, og man er meget alene for der er ikke mange der forstå. Heller ikke systemet som ikke kender til diverse handicap. De skulle prøve at have vores børn og se hvad det kræver.
Min søn har 5 diagnoser Adhd autist ekkolali retarderet og ufrivillige bevægelser, derudover vandeskem som er meget slemt forstoppelse eksem og støvmider allergi. Intet får vi betalt hertil dvs. at mange penge går til det her.
Kommunerne glemmer at vi skal partshører og vi inden 3 måneder efter diagnose skal den diagnosticeret og pårørende have hjælp, jeg selv fik diagnosen Adhd og Borderline for over 3 år siden og ikke fået hjælp hertil.
Lidt psykolog hjælp nu men hvad med alle de år vi har kæmpet for at vores søn kunne få hjælp ca. 5 år gik der og vi blevet bare stemplet som dårlige forælder og fik kommunen på nakken for vi gjorde børene syge.
Man kontakter konstant systemet og får tit intet svar specielt fra de øverste, som lader deres sekretær svarer så får de stadig ikke at vide hvad der sker.
Skoletilbud ja børnene bliver på det groveste sendt ud til et samfund som de ikke forstå og har svært ved at være i det sociale.
Alm skoler nej de vil ikke være flere i klasserne, nej men vore3es vil tage al opmærksomheden hvis de ikke kan komme på ens skole de har mulighed for at få noget hjælp, dvs. de skal til at være hjemme for de reagere voldsomt på mange omkring sig og skal de ikke have mulighed for at være en del af samfundet på deres præmisser, som også der står i loven specielbørn skal have specialtilbud, hvorfor skal der spares på vores område hele tiden, nå ja vi siger nok ikke så meget, men nu skal det være slut, vores børn med specielle behov er mennesker og ikke et stykke papir.
Publiceret: 11. Januar 2012 20:00
dur ikke væk

"Dur ikke væk" - børn og voksne med handicap

Af Inge Volder, Gammel Søllerupvej 7, Herfølge.
Børn og voksne med handicap "dur ikke væk".
Ja sådan kender vi jo eventyret om klods hans. Nu vil jeg vil jeg fortælle en nyere variation af eventyret, og nu specielt efter min søn med handicap som har opført det her på den skole for specielbørn han endelig kom på efter en lang med kommunen.
Der er en familie der har to børn med handicap og en der ikke havde noget handicap og forældrene har ikke mange resurser til at kæmpe mod kongeriget.
En dag ville borgmesteren se hvilke der kunne klarer sig og hvem der ikke kunne. Derfor indkaldte hun alle børn og dem der magtede det af forældre skulle med. De tre børn tog op til borgmesteren og der sad hun og spurgte dem om noget.
Den første der havde et psykiske handicap, "dur ikke væk, klar dig selv", den næste havde et fysisk handicap "dur ikke væk klar dig selv", og den sidste som selv kunne forsvarer sig og klarer sig selv, "du dur". Vi har nemlig ikke penge til at hjælpe sådanne som nogle af jer heri mit kongerige sagde borgmesteren til de to andre.
Efter nogle år hvor de to børn med handicap havde boet hos sine forældre, indtil de har, måtte gå fra hinanden, endte børnene på gaden, og en dag mødte borgmesteren dem på gane hvad hun så de led og havde det rigtigt skidt, så opdagede borgmesteren, at de også var mennesker og nu skulle hun til at hjælpe dem, men regningen for hendes kongerige blev meget større end den ville have været for år tilbage.
For nu var de her børn så meget tilbage, og måtte hjælpes tilbage i kongeriget, for de er jo også mennesker opdagede hun, men desværre for sent for nu skulle de have mere hjælp end første gang de mødte op, de havde ingen forælder der kunne forsvarer dem de var kørt trætte og nu skilt, og børnene kunne jo ikke forsvare sig selv.
Jeg syntes man skulle lige tænke over dette eventyr som jeg nu syntes ikke er et eventyr mere, men en realitet.
Overskrift 1

Så bliver der igen sparet på vores børn med handicap .

Fredag d. 8. juni fik alle et brev hvor der stod al sfo kørsel bliver taget væk d. 1 juli. Hvad sker der lige ?

Vores børn går på specielskole og specielklasser med til hørende sfo som kan rumme vores børn, men fra 1. juli kan de kun komme i sfo hvis vi forælder kører, hvilke nogle ikke har muligheder for og hente dem igen.

Min egen søn har meget svært ved at komme af sted og blive hentet ag os forælder, han er autist og har Adhd mm, og meget svært ve skift, men lige hvor han bliver hentet og eks ikke vil med betyder det meget at chaufføren lige kommer ind og siger så kører bussen, og han går med.

Det er meget svært at overskue nu, for flere gange har vi måtte tage en taxa en gang imellem, for at komme afsted og der er med magt, og så er det med mangt han bliver taget ud heri børnehaven, derfor fik han kørsel da han startet i skolen.

Mange forældre har planlagt ferie, og har ikke mulighed for at rykke den med så kort varsel, eks fordi de må dele ferien så de ikke kan holde den sammen, de måske kun har en bil og skriftende arbejdstider.

Mange bor i den ende af byen og børnene går i den anden ende.

I handicapkonventionen står der:

Artikel 7 stk. 2, børn med handicap: I alle foranstaltninger vedrørende børn med handicap skal barnets tarv komme i første række.

Mange har kontaktet deres sagsbehandlere da det var den besked man fik, når man kontaktet skolen, men i dag har de holdt gruppemøde og siger det er i skoleafdelingen vi skal anke, men da jeg ringede til dem tidligere på dagen sagde de familieafd. Altså sagsbehandlerne.

Hvor skal vi gå hen nu? det er kommunes job ar råde og vejlede og oplyse os, og det står i loven, men heri Køge ved ingen hvad den anden laver og ved ikke hvor de skal sende os hen, men det er deres job at gøre det.

Måske skulle man snart fyrer alle de ledere og team leder der er, de ved ikke hvad der foregår i deres afdeling og hvad de andre afdelinger laver.

Og det er anden historie jeg har der snart vil blive skrevet om.

 

Inge volder, gammel søllerupvej 7, 4681 herfølge, tlf 22582103

Overskrift 1

Jeg hedder Inge green volder, jeg har selv Adhd Borderline og angst. Jeg har en datter med add og lidt tilbage på omverdens forståelse. Jeg har en søn med Adhd Ekkolali Tourette retarderet og er autist.

Min mand og jeg følte os meget alene, derfor fik jeg den ide at starte en støttegrupppe for alle slags pårørende til specielbørn.

Vi mødes en gang om måneden på Pedersvænge, Sygehusvej 23-25, Køge, her taler vi om hvordan det er at have vores børn, kampen for at få hjælp, ensomheden og hygger med kaffe og the og kage som jeg sørger for.

Næste gang er d. 20. august, og  jeg skriver på facebookgruppen : støttegruppe, hvornår der er nye møder.

Jeg samler alt ind hvad jeg kan af oplysninger foldere mm. og  fortæller når jeg ved hvornår der er evt. arrangementer  generalforsamling mm.

Jeg er også bisidder for dem der er i gruppen.

 I gruppen er der bedsteforældre forældre og der er plads til alle. Der kommer nogle udefra kommunen, og nogle som har børn over 18 år, for de er jo også børn.

Jeg vil gerne starte flere grupper op i landet og jeg mangler lokalefaciliter der er gratis da jeg gør det her gratis, for jeg har så meget vrede og frustrationer og har så meget sorg over den måde man bliver behandlet på, og manglende forståelse for vores børn.

I gruppen er der børn med autisme allergier kromosomfejl og meget andet, for vi er jo i samme båd alle sammen.

Jeg har også startet et fodboldhold op for disse børn 5-10 år i Herfølge Boldklub, og ønsker at starte flere rundt i landet, og her d 7. september starter fredagsklubben for 13-18 årige med specielt behov i Køge. Jeg har lavet en hjemmeside, www.plads-til-specielboern.dk, hvor jeg har samlet mine oplysninger, og vil gerne hører om flere diagnoser, foreninger mm. til at formidle til andre så de ikke føler sig alene, dette vil jeg også gøre ved en handicapmesse igennem Lev d. 7. oktober 2012 på Teaterbygningen i Køge

 

Jeg kan kontaktes på 22582103 fra kl. 7.30 til kl. 22.30 hver dag eller mail honeybon.volder(a)gmail.com

Selv lavet denne artikel

Jeg hedder Inge green volder, jeg har selv Adhd Borderline og angst. Jeg har en datter med add og lidt tilbage på omverdens forståelse. Jeg har en søn med Adhd Ekkolali Tourette retarderet og er autist.

Min mand og jeg følte os meget alene, derfor fik jeg den ide at starte en støttegrupppe for alle slags pårørende til specielbørn.

Vi mødes en gang om måneden på Pedersvænge, Sygehusvej 23-25, Køge, her taler vi om hvordan det er at have vores børn, kampen for at få hjælp, ensomheden og hygger med kaffe og the og kage som jeg sørger for.

Næste gang er d. 20. august, og  jeg skriver på facebookgruppen : støttegruppe, hvornår der er nye møder.

Jeg samler alt ind hvad jeg kan af oplysninger foldere mm. og  fortæller når jeg ved hvornår der er evt. arrangementer  generalforsamling mm.

Jeg er også bisidder for dem der er i gruppen.

 I gruppen er der bedsteforældre forældre og der er plads til alle. Der kommer nogle udefra kommunen, og nogle som har børn over 18 år, for de er jo også børn.

Jeg vil gerne starte flere grupper op i landet og jeg mangler lokalefaciliter der er gratis da jeg gør det her gratis, for jeg har så meget vrede og frustrationer og har så meget sorg over den måde man bliver behandlet på, og manglende forståelse for vores børn.

I gruppen er der børn med autisme allergier kromosomfejl og meget andet, for vi er jo i samme båd alle sammen.

Jeg har også startet et fodboldhold op for disse børn 5-10 år i Herfølge Boldklub, og ønsker at starte flere rundt i landet, og her d 7. september starter fredagsklubben for 13-18 årige med specielt behov i Køge. Jeg har lavet en hjemmeside, www.plads-til-specielboern.dk, hvor jeg har samlet mine oplysninger, og vil gerne hører om flere diagnoser, foreninger mm. til at formidle til andre så de ikke føler sig alene, dette vil jeg også gøre ved en handicapmesse igennem Lev d. 7. oktober 2012 på Teaterbygningen i Køge

 

Jeg kan kontaktes på 22582103 fra kl. 7.30 til kl. 22.30 hver dag eller mail honeybon.volder(a)gmail.com

Overskrift 1

Hvornår er man handicappede

Er det psykiske eller det fysiske?

Hvis man ser en med kørestol krykker proteser armbind blindestol meget lille går mærkeligt altså det synlige mener og siger man de er handicappede.

Men os med det usynlige, Adhd Borderline autist angst mm vi bliver ikke altid regnet med at være handicappet, for det kan ikke ses på samme måde.

Når man har et usynligt handicap er det svært for mange at forstå, men hvem kender ikke denne her ” opdrag dog dit barn ” ” hvor er dit barn uopdragent” ” sikken en opførsel ”.

Eller dem der har stemmer dem hører man ikke men den handicappede gør ikke men lad være med at glo, os med det usynlige handicap har desværre mange af os nogle traumatiske oplevelser i rygsækken og hvor vi har taget skadet af det for resten af livet.

Hvad med dem som har ufrivillige bevægelser, de fleste har Tourette og de kan ikke gøre for det, eller dem med ocd som eks skal vaske hænder hele tiden tælle hele tiden mm.

Nogle virker meget frembrusende eks er det fordi de har angst og reagerer på denne måde.

Når man er nervøs trækker man sig eller modsat, og det kan virke stødende på andre mennesker.

Jeg ville ønske at vi med det usynlige handicap kan blive mere accepteret også når vi søger hjælp på kommunen.

Hvis der nu stod mangler et ben jamen så er der ingen tvivl om man skla have hjælp, men vi trænger også til nogle hjælpemidler eks bil, for ens barn kan virke meget udadreagerende og have svær med at kører med det offentlige men nej ingen ting her og ingenting her for man kan ikke se vores handicap.

Tilbud til disse børn i fritiden er minimale, men jeg har fået oprettet et fodboldhold i Herfølge boldklub, der er gymnastik i Vemmedrup og fredagsklub for de unge heri Køge kommune, jeg vil så gerne starte nogle af disse ting op rundt om i landet, ringe gerne 22582103.

En støtte gruppe for alle salgs pårørende både til voksne og små børn.

D 18 marts vil der som vanligt være et lille foredrag denne gang om en bog der har overskriften ” plads til alle ” af Helle Kongsled. Derefter en runde om hvordan det går.

Vi søger og søger om hjælp til vores børn, men får så mange afslag at flere pårørende går ned med eks en depression. Hver gang der kommer post fra kommunen det sociale nævn eller ankestyrelsen får man ondt i maven for hvad nu skal vi blive ved med at kæmpe for.

Når man ser en gangbesværet eller en med blindestok til byder man sin hjælp, men de psykiske handicappede har måske brug for skal jeg hjælpe dig over vejen ud af butikken hjælpe med varerne, det vil være en stor hjælp, for vi er her og vi ønsker også at have plads i samfundet på lige for med andre handicappede og normale mennesker.

Hjælp os med at være en del af samfundet men vi er alle forskellige på den ene eller anden måde, inkluderet ja men så hjælp os, men vi blvier meeget hutigt eksluderet af vores medmennesker fordi ikke forstår os, og så længe vi ikke blvie forstået for den rette hjælp kan vi ikke blive inlderet i samfundet.

Vi vil gerne være normale som jer andre men har brug for at komme i rette hænder og nogle til at fguidet os, og kommunen pædagoger mmfår den rette uddandllese til at håndtere os hvor man ikke se vi er handicappet.

Nøste gang du ser en du syntes der er underlig så spørg om der er noglet du kan hjælpe med i stedet for at komme med negative bemærningener.

Håber en dag jeg kommer ud og holder foredaarag og min mand vil komme med og fortælle om hvordan der er at være pårørende til en voksen og børn med det usynlige handicap.

Kan være skræmmende for mange men vi bider ikke har bare bruge for en kærlig hånd ivores hverdag.

Inge green volder, gammel søllerupvej 7,   4681 herfølge

www.plads-til-specieboern.dk

skype: ingegreenvolder

Overskrift 1

Inklusion næh nej ekslution af børn med et særligt behov.

 

Jeg ved ikke rigtigt om kommunen kan dømme om ens barn er i målgruppen når de kun læser statusser mm. Og ikke kender barnet. Mit ønske er at man tager hjem til den enkelte familie for at danne sig et billede af hvordan familien fungere og se på barnet, ikke kun skolemæssigt men i det hele taget.

De her børn kan ikke altid give udtryk hvordan de har med munden de bruger eks deres næver.

Det er ikke for sjovt at bønnerne kommer til udredning, nogle gange efter meget kamp med pædagoger mm, og får en diagnose.

Men det er ligesom kommunen ikke ser på det enkelte barns behov men skærer alle børn over en kamp.

Hvorfor skriver børnepsyk og andre hvilket tiltag og hjælp og vejleder kommunen i hvordan det barn skal hjælpes.

Det er kun penge der tænkes på, men det bliver dyrere i den anden ende.

Mange familier går ned med flaget især mange pårørende får depressioner da den rette hjælp ikke kommer med det første, og man skal anke og anke og virkelig have overskud til at kæmpe, desværre giver mange op, og vi er mennesker.

 Vi ønsker ikke om at få et barn med specielt behov, men vi ønsker at gøre det bedte for vores barn så de får et liv med indhold af positive tinge og ikke så mange nederlag som disse børn i hverdagen, over ikke at kunne forstå dagligdagen og at være sociale med andre, lærer at man skal lærer at læse skrive og regne.

Mange pædagoger som har uddannet sig til at hjælpe/guide disse børn så de får de tre s``er, små sikre sejre, for som man også siger de 3 t``er, ting tager tid, og den tid har væres børn også krav på, de er også mennesker.

Vi har nogle andre oplevelser med vores børn og bare en lille ting som at kunne skrive sit navn når man er 8 år som min er, han er stolt af at kunne der, eller tælle til 10 det er stort at vi værdsætter et hvert skridt han tager, er en stor ting hvor andre nok ikke tænker over det, det er jo normalt men ikke for vores børn, som har en masse tankemylder i hovedet og de skal forholde sig til ekstra mange ting end andre, de har svært ved at være på mere end ca. 10 minutter af gange skal have mange pauser i køber af dagen.

Når han kommer hjem går han ned direkte og ser tv og lukker alt ude, sådan noget som at have gæster eller ud til nogle kræver meget og tit må vi melde fra og sidder meget hjemme. Dog kommer han til gymnastik og fodbold i Herfølge boldklub hvor begge hold er for vores børn.

Her skal han røre sig og er på ligefod med de andre og skla ikke forholde sig andre voksne og deres krav når vi er ude, biograf og kørsel med det offentlige er også svært.

Nitendo er guds gave til disse børn. Når vi to gange om året er i et stor center med ham så kasket solbriller på og lidt mad og drikke og en nitendo så kan vi klarer lidt indkøb lidt længere.

Han kommer ikke med ud og handle, et fordi han ikke magter det, og andet han bliver ked af folks bemærkninger om han ikke påfører sig ordentlig, men disse er børn er bedste opdraget men de ved bare ikke hvordan,

Overskrift 1

Hvornår er man handicappede

Er det psykiske eller det fysiske?

Hvis man ser en med kørestol krykker proteser armbind blindestol meget lille går mærkeligt altså det synlige mener og siger man de er handicappede.

Men os med det usynlige, Adhd Borderline autist angst mm vi bliver ikke altid regnet med at være handicappet, for det kan ikke ses på samme måde.

Når man har et usynligt handicap er det svært for mange at forstå, men hvem kender ikke denne her ” opdrag dog dit barn ” ” hvor er dit barn uopdragent” ” sikken en opførsel ”.

Eller dem der har stemmer dem hører man ikke men den handicappede gør ikke men lad være med at glo, os med det usynlige handicap har desværre mange af os nogle traumatiske oplevelser i rygsækken og hvor vi har taget skadet af det for resten af livet.

Hvad med dem som har ufrivillige bevægelser, de fleste har Tourette og de kan ikke gøre for det, eller dem med ocd som eks skal vaske hænder hele tiden tælle hele tiden mm.

Nogle virker meget frembrusende eks er det fordi de har angst og reagerer på denne måde.

Når man er nervøs trækker man sig eller modsat, og det kan virke stødende på andre mennesker.

Jeg ville ønske at vi med det usynlige handicap kan blive mere accepteret også når vi søger hjælp på kommunen.

Hvis der nu stod mangler et ben jamen så er der ingen tvivl om man skla have hjælp, men vi trænger også til nogle hjælpemidler eks bil, for ens barn kan virke meget udadreagerende og have svær med at kører med det offentlige men nej ingen ting her og ingenting her for man kan ikke se vores handicap.

Tilbud til disse børn i fritiden er minimale, men jeg har fået oprettet et fodboldhold i Herfølge boldklub, der er gymnastik i Vemmedrup og fredagsklub for de unge heri Køge kommune, jeg vil så gerne starte nogle af disse ting op rundt om i landet, ringe gerne 22582103.

En støtte gruppe for alle salgs pårørende både til voksne og små børn.

D 18 marts vil der som vanligt være et lille foredrag denne gang om en bog der har overskriften ” plads til alle ” af Helle Kongsled. Derefter en runde om hvordan det går.

Vi søger og søger om hjælp til vores børn, men får så mange afslag at flere pårørende går ned med eks en depression. Hver gang der kommer post fra kommunen det sociale nævn eller ankestyrelsen får man ondt i maven for hvad nu skal vi blive ved med at kæmpe for.

Når man ser en gangbesværet eller en med blindestok til byder man sin hjælp, men de psykiske handicappede har måske brug for skal jeg hjælpe dig over vejen ud af butikken hjælpe med varerne, det vil være en stor hjælp, for vi er her og vi ønsker også at have plads i samfundet på lige for med andre handicappede og normale mennesker.

Hjælp os med at være en del af samfundet men vi er alle forskellige på den ene eller anden måde, inkluderet ja men så hjælp os, men vi blvier meeget hutigt eksluderet af vores medmennesker fordi ikke forstår os, og så længe vi ikke blvie forstået for den rette hjælp kan vi ikke blive inlderet i samfundet.

Vi vil gerne være normale som jer andre men har brug for at komme i rette hænder og nogle til at fguidet os, og kommunen pædagoger mmfår den rette uddandllese til at håndtere os hvor man ikke se vi er handicappet.

Nøste gang du ser en du syntes der er underlig så spørg om der er noglet du kan hjælpe med i stedet for at komme med negative bemærningener.

Håber en dag jeg kommer ud og holder foredaarag og min mand vil komme med og fortælle om hvordan der er at være pårørende til en voksen og børn med det usynlige handicap.

Kan være skræmmende for mange men vi bider ikke har bare bruge for en kærlig hånd ivores hverdag.

Inge green volder, gammel søllerupvej 7,   4681 herfølge

www.plads-til-specieboern.dk

skype: ingevolder

Overskrift 1

De tre aber: vi ser jer ikke vi hører jer ikke og fortæller intet

Sådan er det at være handicappede.

Af Inge Volder, Gammel Søllerupvej 7, Herfølge.
Om man har et fysisk eller psykisk handicap smitter det ikke. Hvordan tror I det er at selv voksne peger fingre af en handicappede, og nogle gange kommer de med kommentarer eller også går de en stor bue uden om. Mine børn stiller spørgsmål også går vi over og spørger, fordi det smitter ikke og det er simpelthen uvidende om at have handicap for andre, tag dog skeen i den anden hånd og spørg, vi bider ikke og smitter ikke med vores handicap. Har I tænkt på hvordan vi passer på at vores børn ikke bliver syge, men vi taler om det, men ikke om det at de handicap vi andre har, det er et tabu emne, men hvorfor ??? Når man eks. er ude og spise enten flytter folk plads eller sidder og peger, og det er voksne mennesker !, hvorfor bare ikke tage børnene i hånden, og gå over og taler med den handicappede. Vi er meget alene, vores netværk er ikke så stort, da mange tager afstand, men hvorfor ??? Vi har så mange problemer i vores hverdag, og kæmper en kamp hver dag både med det offentlige system og børnene eller voksne børn med handicap. Vi er meget isoleret og når vi endelig kommer ud skal vi være meget på dupperne for at skåne vores børn og passe på de ikke virker for forstyrrende eller tiltrækker for meget opmærksomhed, så vi kan nyde at være ude, og vores børn får de tre s``er: små sikre sejre, som kan gøre dem mere glad og de får noget positivt i deres hverdag. Når vi får tiltrukket opmærksomhed, bliver man ked af det, for vi vil skåne vores børn, da de har mange nederlag i forvejen og vi vil give dem lidt succes, men den bliver en gang imellem ødelagt af andres kommentarer eller pegen finger. Jeg siger tit min datter når folk ser efter os, eks når min søn har tics, hun bliver ikke flov, men vi har sagt til hende når folk peger mm er det uvindenhed. Uvidenhed har de også I det offentlige, de ser kun på papirerne ikke en gang på barnet. Vi skal kæmpe for at få hjælp til vores barn, uanset handicap. Hjælp os til at blive inkluderet i jeres samfund, accepter os respekter os og lad os blive en del af samfundet uanset hvordan vi ser ud og er. Er I flove over os ingen en gang mine børn er flov over mig, de er stolte af mig, også min mand, at jeg skriver og kæmper for dem, de er stolte, men nogle har et netværk der er flove, men hvorfor ??
Overskrift 1
http://koege.lokalavisen.dk/frustrationer-sorger-og-magtesloeshed-med-handicap-og-som-paaroerende.-/20130319/laeserbreve/130319186/1430

Kære byråd/regioner mm, en bøn fra de handicappede og pårørende.

Nu nærmer sig valg og hvorfor ikke hører på os som tit bliver sparet på.

Om man har et fysik eller psykisk handicap har vi brug for at I hører på os, hvilket tiltag I gør for at vores hverdag bliver sværere end den er i forvejen.

Tit forstår vi ikke den forskelsbehandling der er på et normalt barn/vosken og et handicappede voksen/ barn. Og der ikke er samme regler der bliver fulgt for alle og ikke den forskel der er i kommunen imellem os der har brug for lidt hjælp.

Eks i § 41 i serviceloven, funktionsnedsat eller kronisk eller langvarig lidelse, jeg læser at det kan være en af disse tre men nej kommunen tager alle tre punkter. Hvordan tolker vi loven og hvordan læser vi den, ja det er det store spørgsmål. ?????

Hvordan kan det være at kommunen endnu ikke holder sig til loven om at vi skla vejleders råder og have vejledning, ja jeg spørger bare ???

Partshøring i vores sager får vi heller ikke, men et nej, det virker som om kommunen håber vi giver op, men jeg giver mig ikke, jeg har ret til at være menneske og have børn dom skal behandles som et menneske og ikke et sag !!!!!!!!!!

Inklusion desværre nej ekslution. Vi kommer ikke til at inkluderet da vi allerede er ekskluderet og stemplet, men hvorfor ikke komme til mine støttegruppermøder inden valget og hører sandheden få nogle ting til at gå på valg med. Hvilke vanskelige vi har i vores hverdag og i det offentlige system.

Kom og sæt jeg ind i vores hverdag, den virkelige verden og ikke bare et cpr-nr. eller et stykke papir i kommunen eller regionerne. Her er datoerne for de næste møder:  13. maj, 10. juni 19. august 16. september 28. oktober og 11. november inden valget, her vil I kunne hører om de ting vi slås med og de kampe vi har og får flere af for hver dag for vi bliver en klods om benet føler vi, men lad os blive inddraget i samfundet vi har en masse værdier trods alt vi kan bidrage med i samfundet.

Det er på Pedersvænge, Sygehusvej 23-25, Køge,  i mødelokalet på glasgangen kl. 19

Hvis jeg var politikker ville jeg håbe at jeg blev valgt, for jeg vil kæmpe til jeg ikke kan mere at vi bliver behandlet som mennesker og respekteret og accepteret i dette samfund

Inge green volder

www.plads-til-speciel-boern.dk

Skype: ingegreenvolder

Mail: honeybon.volder (a)gmail.com

Overskrift 1

Inklusion, men hvem går det ud over.

Når jeg nu sidder ved min pc og tænker på at skrive et læserbrev igen, om inklusion, sender jeg mine tanker til de forældre, lærere og elever, som er meget berørt af inklusion eller som nogle vil mene ekslution af dem, der har visse begrænsninger, fordi man ikke har den rette viden, ikke kun om en diagnose, men om det enkelte barn.

Os med særligt behov har det meget svært ved at blive inkluderet i dagens   Danmark.   Vi bliver skåret over en kam, eks en med ADHD eller autisme, det er ikke altid de samme ting, de har af begrænsninger.

Kender nogle børn, som er blevet tvunget ind i en almindelig klasse. Efter meget kort tid, sidder en eller begge forældre hjemme og kæmper en kamp for at få deres børn i skole, men børnene vil ikke af sted. Lærerne, forældre og de andre elever er ikke klædt på til den inklusion, man ønsker.

  Og i grelle tilfælde må de hjemmeundervise, hvor   de så ikke bliver inkluderet, men ekskluderet. Kan det være rigtigt? Er man ude på, at vi ikke skal være en del af samfundet med de begrænsninger, vi nu har.

Når man er voksen og skal ud på arbejdsmarkedet kommer man til jobsamtale, men ved start i en klasse, er det kun samtale med forældrene, og man ser ikke eller hører, hvad forældrene fortæller. De andre forældre og elever bør de ikke vide, hvordan børnene skal håndteres   i en almindelig klasse?.

Det kommer til at betyde, at kommunen kommer til at betale tabt arbejdsfortjeneste, og bruge flere resoucer for at barnet får et tilbud, men hvorfor ikke gøre det fra starten, så børnene får en god skoletid?

 

Inge volder

   

| Svar

Nyeste kommentarer

10.10 | 17:52

Der skal være noget dokumentation på det
Mvh inge green volder

10.10 | 16:58

Vil det være nok hvis man har et barn på 5 der er nonverbal og er i udredning for sjældent syndrom, at kunne få ledsagerkort?
Han har ingen diagnoser endnu.

16.07 | 14:24

Kære Karin
Hvis du Googler ledsagekort er det et ansøgningsskema du udfylder og husk at få diagnoserne med fra en læge.
Send det afvent
Mvh inge green volder

13.07 | 08:30

Jeg kan ikke se mig ud af, hvordan man får ledsagerkort til børn?