Hvem kan dyrke handicapidræt?

Selv om du har et fysisk handicap, kan du sagtens gå til sport. Det er der omkring 4000 danskere der gør, og handicapidræt dyrkes både af børn, unge, voksne og ældre. Hvilke idrætsgrene du kan dyrke, er afhængigt af dit handicap. Men der er idrætsmuligheder for alle, også svært fysisk handicappede og multihandicappede.

Handicapidræt er i princippet som al anden idræt. Dog har man i visse idrætter tilpasset reglerne, så de passer til de forskellige handicap. Derudover er der opfundet en række nye sportsgrene som hockey i el-sportsstol og racerunning (se afsnittet om idrætter).

Der er over 30 forskellige idrætsgrene i Danmark, med aktive handicap-udøvere. Nogle idrætsgrene, eksempelvis svømning, ridning og boccia, kan dyrkes af de fleste, mens andre er tilpasset særlige handicapgrupper, som for eksempel brugere af manuelle eller elektriske kørestole.

Det er ikke dit handicap, men din funktionsnedsættelse, der afgør, hvilke idrætter du kan dyrke. I handicapidrætten findes aktive med alle former for fysiske handicap. Eksempelvis amputationer, spasticitet, para- og tetraplegi, sklerose, muskelsvind, gigt, polio og multihandicap.

Hvad er de populæreste handicap-idrætsgrene?

Det vil være for omfattende at beskrive alle handicap-idrætsgrene. Men her er fem af de mest populære:

• Svømning kan dyrkes af alle. Det er en god måde at bruge kroppen på, fordi vandet udligner meget af handicappet. Har du først lært at holde dig flydende, vil du opleve, at du kan bevæge dig nok til at skabe fremdrift, og dermed svømme på din egen måde.
  
  
• Ridning kan dyrkes af de fleste. Ridningen og kontakten med hesten giver bedre motorik og kropskontrol. Du kan både gå til almindelig ridning og til fysioterapi-ridning. Det sidste kan du ofte få tilskud til.
  
  
• Kørestolsrugby er et hårdt og tempofyldt boldspil. Det er målrettet kørestolsbrugere der har nedsat funktion i både arme og ben, og spilles blandt andet af rygmarvsskadede, amputerede og spastikere.
  
  
• Racerunning er et oplagt valg, hvis du er svært fysisk handicappet og vil brænde kalorier af. En RaceRunner kan beskrives som en stor trehjulet cykel uden pedaler. Med bagen i sædet og benene på jorden, kan mange kørestolsbrugere opleve at løbe - og løbe hurtigt! Racerunning er især udbredt blandt spastikere.
  
  
• El-hockey er populært blandt børn og unge med muskelsvind, men alle der bruger elektrisk kørestol kan være med. El-hockey spilles i små specialbyggede racerkørestole med en hockeystavfunktion for enden. Det er et taktisk og hurtigt holdspil.
  
  

Hvilke fordele er der ved at dyrke handicapidræt?

At dyrke handicapidræt er først og fremmest sjovt. Humøret er tit højt, når du spiller bold, svømmer eller cykler sammen med andre, og det er en god måde at møde nye mennesker på. Det er dejligt at opdage at du kan mere end du troede, og det giver selvtillid.

Når du dyrker sport, får du bedre motorik, bliver stærkere og kommer i form. Du får ny energi og bliver mere selvhjulpen i hverdagen. Idrætten er sundhedsfremmende, og kan mindske risikoen for en lang række sygdomme, såsom hjertekarsygdomme, blodpropper, forhøjet blodtryk, ledskader og knoglebrud.

Idræt er meget velegnet til optræning og genoptræning. Det er betydeligt sjovere end traditionel genoptræning på hospitaler og klinikker. Idræt kan ikke erstatte den almindelige (gen)optræning, men idræt indgår stadig flere steder som en selvfølgelig del af optræningen.

Handicapidrætten giver også mulighed for at dyrke idræt på højt niveau, og har du talent, vilje og ambitioner, kan du komme på et af handicapidrættens landshold.

Hvordan kommer man i gang med at dyrke handicapidræt?

Over 400 klubber i Danmark har handicapidræt på programmet. Nogle klubber tilbyder kun en enkelt idræt, andre har mange forskellige. Nogle klubber er rene handicapidrætsklubber, mens andre er ”rask”-klubber, der også har tilbud for mennesker med handicap.

Dansk Handicap Idræts-Forbund har desuden en række lokale idrætskonsulenter der kan rådgive dig, i forhold til hvilke idrætter der er relevante for dig, og hvilke lokale idrætstilbud der findes.

På Dansk Handicap Idræts-Forbund hjemmeside http://www.dhif.dk/FrontPage/?id=58 kan du både finde kontaktinformation på de klubber der tilbyder handicapidræt, og på forbundets Idrætskonsulenter.

Hvad koster det, og kan man få støtte?

Hvis du vil i gang med at dyrke idræt, kan du, alt efter handicap og idrætsgren, forvente udgifter til medlemskab af en klub, transport til træning og stævner, samt udstyr.

Klubmedlemskaber

Klubmedlemskaber er sjældent dyre, og koster ikke mere i handicapidrætten end i al anden idræt

Transport

Transport kan du få dækket gennem Servicelovens § 41 (for børn) og § 100 (for voksne), hvis der er tale om en merudgift. Det vil sige, at du kan få transportudgifter dækket, hvis du har længere til træning, end du ville have haft, hvis du ikke havde et handicap.

Udstyr

Udgifterne til udstyr varierer meget fra idræt til idræt. En række idrætter for kørestolsbrugere (for eksempel tennis, rugby, fodbold og basketball) kræver specielle og dyre sportsstole. Det er svært at få offentligt tilskud til idrætsrekvisitter, men mange klubber har udstyr, som medlemmerne kan låne. Det bedste er at kontakte klubben, inden du investerer i dyrt udstyr.

Læs mere om HANDICAP

• Rygmarvsskade
  
  
• Muskelsvind
  
  
• Handicappet - hvad har jeg ret til?
  
  
• Post-polio syndrom
  
  
• SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM HANDICAP