 |
|
|
 |
|
Angst
13 gode råd til dig, der kæmper med angst Undgår du steder og situationer, fordi frygten spænder ben for dig? Koger dit hoved tit over af bekymringer?
Du er langt fra alene. 350.000 danskere lider af angst. Heldigvis kan du gøre meget for at passe på dig selv. Og der findes også gode muligheder for at få hjælp. Sidst opdateret 11. juli 2018 Det bliver aldrig anderledes
Jeg får aldrig et normalt liv Kender du den slags tanker? Allerførst:
Det er helt normalt at tænke sådan. Men hør lige her: Det kan sagtens blive anderledes. Tusinder før dig har kæmpet med angst og fået det bedre. Nogle slipper helt (eller delvist) af med angsten. Andre lærer
at håndtere den, så den ikke styrer deres liv. Uanset hvad, så gør du det helt rigtige lige nu ved at søge viden og råd om angst. Jo hurtigere du får hjælp og finder måder at passe på dig
selv, desto hurtigere kan du få det godt igen. 13 gode råd til at forebygge og håndtere angst - Bliv klogere på, hvad angst er for en størrelse
Angst kan føles enormt skræmmende.
Både tankerne og fornemmelserne i kroppen. Men angst er ikke farligt. Det er vildt ubehageligt. Men det er ikke farligt.
Jo mere du kender til din angst, desto mindre skræmmende føles den typisk. Samtidig opdager du, at
du langt fra er den eneste, der har det. som du har det. For mange er det en kæmpe lettelse.
I guiden: Angst: Få den vigtigste viden på 10 minutter kan
du læse mere, om de forskellige former for angst, og hvad der sker i kroppen. - Øv dig i at skrue ned for stress i hverdagen
Når vi føler os stressede og anspændte, har vi det med at tolke ting som mere
farlige, end de er. Det er derfor vigtigt, at du husker at passe på dig selv. Her får du 10 tips til, hvordan du skruer ned for pres i dagligdagen.
Samtidig
er det vigtigt at huske, at stress er en uundgåelig del af livet: En vigtig eksamen. Første date. En bilkø, der snegler sig afsted, når du har travlt. Man skal være støbt i stål for ikke at blive en smule stresset
i den slags situationer. Og det gør heller ikke spor. Det skal helst bare ikke hobe sig op og stå på i lange perioder.
Bliv klogere på, hvad stress er, og hvornår du skal være obs i guiden: Stress:
Få den vigtigste viden på 10 minutter.
Hold livet simpelt
Kalles psykolog har fortalt ham, at de lykkeligste mennesker er de mest simple mennesker. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver dag. - Find ro med enkle vejrtrækningsteknikker
Munke og kloge
koner har vidst det i årtusinder: Du kan berolige dig selv med din vejrtrækning. Og for mange er et par minutter faktisk nok til at mærke en forskel. Her får du to enkle
vejrtrækningsteknikker, du kan prøve allerede i dag. - Dyrk mindfulness og mind dig selv om, at ‘tanker bare er tanker’
Amanda på 18 har kæmpet med angst i flere år. Noget af det, der
har virket for hende, er mindfulness. Øvelserne hjælper hende med at skrue ned for de svære tanker. Og når de alligevel popper op, så bliver hun ikke så let revet med af dem. Måske kunne det også være
noget for dig? Her får du 4 enkle mindfulness-øvelser du kan prøve allerede i dag.
Læs også vores interview
med Amanda. - Øv dig i at flytte fokus, når tunge tanker kører i ring
Kender du det: En tanke eller bekymring popper op. Og så ruller lavinen ellers. Tit er det klogeste i sådanne situationer simpelthen
at få tankerne over på noget. Gør noget, der afleder dig. Præcis hvad du gør, er ikke det afgørende. Spil Candy Crush på mobilen. Gå en tur. Eller strik et par pinde på din nye sweater. Tit vil du opdage,
at de tunge tanker lige så stille klinger af, når du flytter fokus.
Nysgerrig? Få 25 forslag til, hvordan du kan aflede dig selv – og
læs mere om, hvorfor det virker. - Giv dine bekymringer et kritisk tjek
Har du dage, hvor bekymringerne bare kværner rundt og rundt i hovedet? Bekymringer er en naturlig del af livet. Men for mange med angst kammer bekymringerne
over. De ender med at fylde hele dagen.
Desværre har vi ikke et trylletrick, der hokus-pokus kan fjerne bekymrede tanker. Men der findes gode teknikker til trin-for-trin at skrue ned for dem. Start med at tjekke guiden: Undersøg
dine bekymringer som en detektiv.
Vil du gerne have flere tips, så kig også på den her: Nødhjælpskasse til dig, der er alt for bekymret.
- Giv din indre kritiker et los bagi
Mange med angst er super selvkritiske. Måske slår du konstant dig selv i hovedet med hårde ord:
Jeg er uduelig.
Jeg bliver aldrig til noget.
Ingen kan lide mig.
Den slags…
Heldigvis findes der teknikker til at puffe til dine tankemønstre, så du med tiden bliver mere kærlig og omsorgsfuld overfor dig selv. Start rejsen
med guiden: Sådan udfordrer du negative tanker om dig selv. - Udfordr din angst trin for trin
Har du hørt om eksponering? Det er en af de mest almindelige
og effektive behandlingsteknikker til angst.
Kort fortalt går eksponering ud på, at du i små doser udsætter dig for det, der vækker din angst. Læs meget mere om teknikken i guiden: Eksponering:
Sådan udfordrer du din angst trin for trin. - Dæmp din angst med motion
Du har sikkert allerede hørt det 17.000 gange, og nu kommer det så igen: Motion er godt for dig. Og for din angst. Om du vælger
at spille fodbold, gå til spinning eller at gå en tur med hunden er mindre vigtigt.
Læs meget mere om, hvorfor motion hjælper på angst. Og få tips til at komme i gang i guiden: Dæmp
din angst med motion. - Sørg for at få nok søvn (Hint: 8-10 timer, hvis du er mellem 13-20 år)
Som ung skal du helst have 8-10 timers søvn hver nat. Kæmper du med angst, er det
særligt
vigtigt, at du får søvn nok. Det giver dig bedre overskud til at håndtere dagens udfordringer.
Mange med angst har imidlertid svært ved at falde til ro om aftenen. Måske kører tankerne rundt i hovedet.
Eller måske kribler kroppen med uro, der gør, at du ikke kan falde til ro.
Heldigvis findes der meget, du kan gøre, hvis du har svært ved at falde i søvn. Start med at tjekke de her 10
tips til en god nattesøvn. - Hold fast i at komme ud og være sammen med andre
Mange med angst kommer til at isolere sig. Ikke fordi de ikke har lyst til at være sammen med andre. Men fordi angsten spænder
ben for dem,
Og jo vi ved godt, at det måske lyder meget lettere sagt end gjort, når vi siger: Husk at komme ud. Husk at være sammen med andre.
Ikke desto mindre er det super vigtigt. Ellers kommer de tunge
tanker og følelser let til at fylde alt for meget.
For mange fungerer det godt at lave en plan for dagen. Det gør, at de kommer ud og får holdt fast i hverdagen – også når det føles svært.
Få tips til, hvordan du gør i guiden: Lav en plan for dagen – og få mere overskud. - Lav et par huskekort, der kan berolige dig i pressede
situationer
Hjernen har det med at lukke ned, når angsten kommer rullende. Det er helt normalt. For nogle fungerer det godt at lave nogle små huskekort til sig selv. Altså kort, der minder dig om ting, du ved, når du er
rolig. Men som du måske glemmer, når angsten tager over. På huskekortene kan du fx skrive: - Selvom det er møg ubehageligt, så angst er ikke farligt.
- Angst kommer, stiger, falder og forsvinder.
- Jeg er
ikke ved at blive sindssyg eller ved at miste kontrollen.
- Andre mennesker kan ikke se min angst.
- Jeg behøver ikke at have 100 % kontrol.
- Snak med dine venner om, hvordan du har det
Alt for mange
går alene med angsten. Måske er du bange for, hvad dine venner vil tænke og reagere, hvis du fortæller dem, hvordan du har det? Det er helt naturligt at have det sådan. Det er svært at snakke om. Ikke desto mindre er det
en super god idé at gøre.
Folk omkring dig kan meget bedre støtte og forstå dig, når de ved, hvordan du har det.
I guiden Snak
med dine venner om psykisk sygdom har vi samlet en stribe råd til, hvordan du tager hul på snakken. Angst: 5 steder du kan få hjælp og støtte Det er vigtigt, at du snakker med nogen om, hvordan
du har det. Det er nemlig sådan med angst, at jo tidligere du får hjælp, desto lettere er sygdommen at behandle. Her får du 5 forslag til, hvem du kan gribe fat i. - Snak med dine forældre eller andre tæt
på dig om, hvordan du har det
Ved dine forældre, hvordan du har det? Ellers er det et godt sted at starte. Få råd til, hvordan du tager hul på snakken i vores: Guide
om at tale med forældre om svære ting. - Få hjælp på din skole eller uddannelsessted
På de fleste skoler er der ansat folk til at hjælpe elever i hårde tider. Sundhedsplejersker,
studievejledere, skolepsykologer etc. Det kan også være, at du har en lærer, som du klikker særligt godt med? Så tag fat i ham eller hende. Folk vil gerne hjælpe.
Læs mere om mulighederne for at få hjælp på din skole eller uddannelsessted. - Ring til en frivillig hos Angstforeningen
Hos Angstforeningen sidder frivillige
klar til at snakke med dig. De har selv haft angst inde på livet, så de ved, hvad det vil sige. Telefonlinjen har åben flere dage om ugen. Find telefonnummer
og tjek åbningstider. - Snak med din læge
Alle danskere har deres egen personlige læge. Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har angst eller ej. Og guide dig videre, hvis du har brug for
mere hjælp – eksempelvis hos en psykolog.
Er du i tvivl, om hvordan bestiller tid hos lægen eller andet? Få svar på typiske spørgsmål
i guiden: Alt du skal vide om at gå til lægen. - Få hjælp og råd på nettet – helt anonymt
Måske har du mest lyst til
at tale med en, du ikke kender? En, som du kan være 100 % anonym overfor?
Så husk, at der findes gode hjælpetilbud på nettet. Du kan fx ringe eller chatte med en frivillig hos Børnetelefonen eller Headspace. Eller du kan skrive til Brevkassen her på Mindhelper. Snak med venner og familie om din angst Det er rart bare at få det sagt. Næsten ligegyldigt hvordan folk reagerer. I starten
er det sikkert svært at snakke om. Men jo flere gange du gør det, desto lettere bliver det.
Forældre til børn med angst
Hvordan støtter du bedst dit angste barn? BOGOMTALE. Det handler om at finde den rette balance, hvor du støtter i nogen grad, men samtidig lærer barnet at håndtere sine
følelser i det tempo, barnet er klar til det. Barbara Hoff Esbjørn Professor i psykologi, daglig leder af Center for Angst, Københavns
Universitet Sonja Breinholst Videnskabelig assistent, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
31 oktober 2017 Flere og flere
forældre oplever, at deres barn lider af angst. Angstlidelser er en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser i barn- og ungdommen. Det anslås, at cirka 10 procent af alle børn opfylder kriterier for en angstlidelse. Forældre
oplever, at angsten forstyrrer deres børns hverdag og gør det svært for familien at fungere. Vi ved, at forældre ønsker at hjælpe deres børn ud af angsten, men manglende viden om dette kan medføre,
at mange forældre i stedet kan komme til at fastholde angsten hos deres børn, selv om de egentlig ikke ønsker det. I de sidste 10 år har vi behandlet børn og unge med angst og deres forældre på Center for
Angst. De mange samtaler med forældrene har givet os en særlig viden om, hvordan det er at være forælder til et angst barn. I denne artikel tager vi fat i ét af de temaer, der gentagne gange er dukket op: Hvordan man som
forælder bedst støtter sit angste barn. Historien kort - Børn med angst kan have svært ved at slippe den, hvis forældrene involverer sig for meget
i barnets udvikling.
- Det er naturligt for forældre at ville hjælpe deres børn, men overbeskyttende forældre kan gøre angsten værre.
- Forældre kommer længere ved at lære barnet at håndtere
følelsen af angst ligesom andre følelser – for eksempel vrede.
Vær ikke overbeskyttende Forældre til ængstelige eller angste børn er mere tilbøjelige til at være 'overbeskyttende' end forældre til ikke-angste børn. Men hvad vil det sige at være overbeskyttende? Man er overbeskyttende, når man hjælper barnet, før
det har behov for det, når man hjælper med mere, end barnet har brug for, og når man bliver ved med at hjælpe selv efter, at barnet har fundet ud af, hvordan det klarer sig selv. Denne form for
overinvolverende samspil mellem forælder og barn er typiske, når barnet virker opgivende og ikke tager ansvar. 'Fri af angst – en forældrehåndbog' Denne
artikel er skrevet på baggrund af håndbogen ’Fri af angst - en forældrehåndbog’, som udkom på Akademisk Forlag d. 23.10.
Håndbogen tager netop udgangspunkt i forældrenes oplevelser og usikkerheder på basis af forfatternes 10 års erfaring med samtaler og samtaleterapi med angste børn og unge samt deres forældre. Læs mere, inkl. bogens
indledning, her. Men hvis forældre bliver overinvolverede, er de med til at demonstrere for barnet, at det ikke vil kunne klare opgaven
selv. Vi ved dog, at samspillet går begge veje. - børn, der er ængstelige, udløser i højere grad denne form for adfærd hos deres
forældre.
- forældre, der anvender denne form for adfærd har oftere børn, der er ængstelige.
Vi ser ofte, at forældre til ængstelige børn kommer til at træde alt for meget til, når
barnet bliver bange eller ked af det. På den måde lærer barnet, at det er forældrene og ikke barnet selv, der kan regulere barnet. Barnets selvstændighed svækkes. Overlad ikke for meget ansvar til barnet Udvikling af selvstændighed og alderssvarende færdigheder hos barnet kræver, at forældrene ikke tager over for hurtigt, for meget og for længe ad gangen.
Men en alderssvarende selvstændighed kan på den anden side kun udvikles, hvis barnet får den støtte, det har brug for. Man skal med andre ord hverken tage for meget over eller trække sig for meget væk og overlade
for meget til barnet selv. Ikke desto mindre er det ofte denne vekslen mellem for meget og for lidt, der karakteriserer samværet mellem forældre til ængstelige eller angste børn og barnet selv. Når
barnet bliver bange, vil mange voksne reagere med enten at tage over og trøste barnet eller spørge ind til, hvad barnet selv mener, vil være bedst. Selv om den voksne måske ikke trækker sig fysisk fra barnet, vil det
sidstnævnte, hvor man reelt overdrager ansvaret for at vurdere, hvad der er behov for, til barnet, være et signal om, at barnet må klare sig selv. For meget eller for lidt støtte fra forældre I det følgende beskrives to dialoger. Læg mærke til forskellen mellem dem. Barnet
har reageret med voldsom gråd og klynger sig til sin mor, fordi hun skal til et møde uden barnet. Moren siger: »Såh, såh, skat, du ved, jeg kommer tilbage«, imens hun krammer og aer barnet. Barnet græder videre og
siger: »Du må ikke gå!«. Moren siger: »Såh, du må ikke græde, vi skal nok finde en løsning,« hvorefter barnets gråd stilner af. Moren spørger derefter: »Er du ok nu?
Har du brug for at sidde lidt og slappe af?« Den anden dialog udspiller sig i samme situation. Men handlingerne er anderledes. Først
frigør moren sig fra barnets omklamring og holder barnet ud fra sig, så barnet kan se morens ansigt: »Se på mig. Skat, kom nu, træk vejret, se på mig, du er nødt til at prøve at slappe af og holde op med at
græde.« Barnet græder videre. Moren siger: »Hør på mig nu, kom, træææææk vejret, heeeelt ind, sådan, puuuuust ud! Såååådan, flot. Jeg ved, du kan holde
op med at græde. Når du har fået lidt mere ro på, kan vi prøve at finde en løsning,« hvorefter barnets gråd stilner af. I begge tilfælde græder barnet
og ender med at holde op igen. I ingen af tilfældene har forælderen lovet, at barnet slipper for, at forælderen tager afsted. Men forskellen er, at i den første dialog svinger forælderen mellem at styre barnets følelsesregulering
og lade barnet have ansvaret helt alene, ved at barnet skal vurdere, om det er klar til afskeden. I den anden dialog holder forælderen fast i, at barnet skal lære selv at holde op med at græde og dermed også øge sin selvstændighed,
men giver barnet nogle handleanvisninger (eksempelvis »trææææk vejret«), der kan støtte barnet i det. At finde den rette balance Hvorfor kommer forældre så til at tage helt over i stedet
for at hjælpe barnet til at lære at håndtere gråden og ængstelsen selv? Nogle forældre oplever, at det er let at sige fra over for vrede. Det er let at forklare barnet, at det ikke er acceptabelt, at barnet reagerer
med at råbe og slå, og at barnet skal slappe af og tale ordentligt. Men det er langt sværere at sige fra over for de reaktioner, der følger med ængstelse eller tristhed: Voldsomme reaktioner med gråd og klyngen sig
til forældrene. Vi oplever, at vi bør være der for barnet, fordi det ellers vil gå ud over barnets tryghed og oplevelse af at føle sig elsket. ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat
og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden. Det er vigtigt at finde en balance her. Hvis vi aldrig siger fra over for barnets krav om, at vi voksne skal få dets ængstelse og tristhed
til at gå væk, og vi aldrig beder det om selv at få sin ængstelse eller tristhed reguleret, som vi kan bede det om at tøjle sin vrede, hvordan skal barnet så lære at håndtere disse følelser selv?
Måske giver det at blot rumme og ikke at bede barnet tøjle sin ængstelse os voksne en umiddelbar tilfredsstillelse, fordi vi slipper for at tage afstand fra barnets krav til os, men på den lange bane vil vi
gøre barnet en bjørnetjeneste ved ikke at hjælpe det med at lære at håndtere alle slags følelser selv. Den færdighed kommer kun gennem øvelse. Optimalt set gennem øvelser, hvor barnet får
lige tilpas støtte; ikke for hurtigt, ikke for meget og ikke for længe, men når der er behov – og kun lige nok til, at barnet kan tage over igen. Når barnet viser tegn på at kunne det, skal den
voksne trække sig.
Det er selvfølgelig en svær balance at vide, hvornår
man skal hjælpe, og hvornår man skal lade være. Men lad os tage et eksempel fra hverdagen på, hvordan man kan komme til at hjælpe for meget og for hurtigt. Det mellemstore børnehavebarn bliver hentet en sen vintereftermiddag.
Barnet skal i flyverdragten, så man kan komme hjem. Barnet tager flyverdragten ned af knagen og lægger den på gulvet. Den er let snoet. Barnet begynder at fumle fødderne ned i benene. Barnet er her i fuld gang med at øve
sig på at tage flyverdragt på og har ikke bedt om hjælp. Ikke desto mindre kan man som forælder let komme til at blande sig og dreje flyverdragten rigtigt, så barnet lettere kan komme i den, fordi man kan se,
at det kan blive svært senere. Barnet har ikke bedt om hjælp, men man træder til ud fra en forventning om, at det senere vil blive vanskeligt. Her bliver man overinvolveret og tilbyder hjælp for hurtigt. Det kan endda være,
at man ’åbner’ ned til benene, så fødderne lettere kan glide ind, eller at man hjælper med at trække dragten op om barnet. Her kommer man til at hjælpe for meget og for længe, idet man ikke giver opgaven
tilbage til barnet, når barnet efter at have fået en smule hjælp igen er i stand til at fortsætte selv. På denne måde er hverdagen fuld af eksempler på at man som forælder, let kommer til at træde
til, før der er behov, og hjælpe mere end der er brug for.
Videnskab.dk Podcast Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone. Mere om Bøger Hvordan overlevede bønder i Grønland i over 400 år?
TÆNKEPAUSER: Vores forståelse af ordet integration ignorerer
det faktum, at Danmark altid er påvirket af resten af verden. Og giver ringe muligheder... BOGOMTALE: Både i Rusland
og resten af verden taler vi sjældent om begivenhederne ved østfronten under 1. verdenskrig. Hvorfor egentlig? Tilmeld dig vores nyhedsbrev Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev. Det udkommer
alle hverdage samt søndage med seneste nyt fra videnskabens verden.
Klik her for at tilmelde
dig
Forældre til børn med angst
Børne og UngdomsPsykologisk Praksis 12 gode fif, når dit barn har angst Her får du 12 gode fif og råd, når du skal hjælpe
dit angste barn. Undervejs linker jeg til forskellige indlæg fra hjemmesiden, som uddyber de enkelte råd og giver dig konkrete værktøjer. God fornøjelse.
- Prøv at undgå at blive irriteret
på dit barn. Husk på, at dit barn gør det så godt, det kan og har brug for din hjælp til at komme ud af angsten. Og husk – ingen børn ønsker at være angste.
- Det er vigtigt, at du
allierer dig med dit barn mod angsten og ikke med angsten. For så skal dit barn slås mod både dig og angsten. Og det er et dårligt udgangspunkt for hjælpen til barnet. Opstår
der splid og konfliktfyldte uenigheder mellem barnet og dig, er alliancen mellem jer i farezonen. Du kan læse mere om samarbejdet med dit barn i bloggen “Kunstigt
åndedræt til forældre-barnsamarbejdet”.
- Du kan hjælpe dit barn med at opleve angsten som noget udefrakommende, der har taget plads i barnet. Det er ofte en hjælp for børn at betragte
angsten, som noget adskilt fra dem selv. Psykologer kalder det eksternalisering. Den oplevelse kan du styrke, ved at dit barn navngiver og tegner angsten. Nogle børn tegner angsten som en lille drilletrold, hvis mål er at drille, lyve og gøre
uskyldige børn bange. Når dit barn bliver bange, kan det være en hjælp at henvise til, at det er drilletrolden, der driller.
- Prøv at undgå at overbeskytte dit barn – når du overbeskytter,
viser du, at verden er et farligt sted, som barnet ikke selv kan håndtere. Overbeskyttelse kan være en af mange årsager til angst og forværre den, hvis angsten allerede er der. I bloggen “Overbeskyttelse giver angst hos junior” beskriver jeg, hvad du skal være opmærksom på, så du ikke falder i overbeskyttelsesfælden.
- Vær en god rollemodel for dit barn.
Fortæl om egne oplevelser med angst, og hvordan du overvandt angsten. Fortæl også gerne om aktuelt vanskelige ting, og hvordan du arbejder med at overvinde disse.
- Vis dit barn at det er okay at tale om angsten. Fortæl
gerne om angst – at angst er en normal følelse, som alle kender til. Uden angsten ville vi mennesker hurtigt være uddøet som art. Vi har brug for angsten for ikke at blive spist af vilde dyr og til at undgå andre farer. Desværre
findes der en falsk angstalarm, der indebærer, at dit barn bliver bange for noget, som ikke er farligt. Forklar den falske alarm med brandudrykning, hvor der ingen brand er, når brandmændene når frem.
- Det er ikke
usædvanligt, at forældre til et barn med angst selv har en snert af angst – og måske mere til. Det er svært at være rollemodel for dit barn, hvis du selv lider af angst. Hvis du selv har angst, bliver du nødt til
at arbejde med den.
- Anerkend og ros dit barn, når det arbejder med at overvinde angsten – også selvom det skulle mislykkes. Det vigtigste er, at dit barn prøver.
- Selv om det er vanskeligt, så
prøv at undgå at støtte dit barn i det, psykologer kalder undgåelsesadfærd – at dit barn bliver hjemme fra skole, fødselsdage, sportsaktiviteter og så videre. Ved at undgå alle de farlige steder, er
der risiko for, at dit barn havner i undgåelsesfælden. Når barnet undgår situationerne, opnår det en lettelse, der holder til næste gang, det står over for situationen. Barnet lærer, at det ved at undgå
situationen opnår en stærk lettelse. For at opnå lettelse vil barnet igen undgå situationen – og sådan fortsætter det, og barnet er havnet med begge ben i undgåelsesfælden. I stedet for at undgå de
angstfremkaldende situationer, skal barnet nærme sig situationerne trinvist. Det kalder vi eksponering, og det kan du læse meget mere om her.
- Undlad så vidt muligt at betrygge dit barn, hver gang det er bekymret. Det sker, når du prøver at overbevise barnet om, at der jo ikke sker noget – og du er der til at hjælpe og passe på og så videre.
Du opnår bare, at dit barn oplever en her-og-nu lettelse, som kun holder i kort tid. Derefter vil dit barn igen søge at blive betrygget – og så er en negativ spiral i gang. Stil hellere spørgsmål og få barnet til
selv at tænke. Hjælp dit barn med at finde alternative muligheder på sine angsttanker. Prøv at udfordre barnets tanker ved at stille nysgerrige spørgsmål a la ”Hvad er det værste, det bedste og mest realistiske,
der kan der ske, hvis du laver en læsefejl?”, ”Er der andre, der har læst forkert, og hvad skete der dér?”. ”Grinede de andre ad ham? Og henvis gerne til, at det sikkert er drilletrolden, der er på spil –
i fuld gang med at gøre barnet bange.Tag et kig på denne blog, hvis du vil vide mere om at stille spørgsmål,
der udfordrer angsten.
- Snak med dit barn om, at der er sammenhæng mellem barnets tanker og følelser. Vis med små forsøg, at nogle tanker er forkerte og andre er rigtige. Du kan spørge dit barn, om det tror,
at du kan drikke et glas mælk i to slurke – ja eller nej? Eller om barnet kan stå på et ben med lukkede øjne i et halvt minut. Efter en række forsøg oplever barnet, at det ikke altid er muligt at forudsige, hvad
der vil ske i fremtiden og, at I ved at lave små forsøg kan undersøge barnets angsttanker – er de rigtige eller forkerte? Er der med andre ord grunde til at være nervøs eller bange? I bloggen “Fra angstkuet knægt til frisk forskerfyr – eksperimenter sparker angstrøv” beskriver jeg, hvordan du bruger eksperimenterne til at undersøge barnets angsttanker.
- Sørg
for at dit barn holder sig fysisk aktivt, er udhvilet, kan slappe af og har nogle interesser, det kan gå op i.
Du kan også læse de andre blogindlæg på hjemmesiden. De handler alle om angst og OCD hos børn
og unge.
Angst og diagnoser
PSYKISK SYGDOM ER HELT NORMALT Cirka hver 3. af os vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve psykiske problemer eller symptomer, som har en diagnose. Psykiatriske
diagnoser er ordnet i et særligt system, som udgør den psykiatriske del af et samlet diagnosesystem for alle sygdomme. Dette system hedder ICD, som står for International Classification
of Diseases. SÅ MANGE HAR EN PSYKISK SYGDOM – ELLER? Spørgsmålet om, hvor mange mennesker, der har de forskellige psykiske
sygdomme, kan ikke besvares entydigt. Det afhænger af, hvor man sætter grænsen mellem sygdom og normale variationer. Det vurderes forskelligt af forskellige psykiatere og forskere. Man kan vise, at meget store dele af befolkningen har enkelte
depressive symptomer eller angstsymptomer, uden at man kan tale om egentlig psykisk sygdom. De få eksisterende befolkningsundersøgelser viser også meget forskellige resultater. Alle de opgivne tal skal derfor tages med forbehold.
En psykiatrisk diagnose er egentlig blot et navn for en gruppe symptomer, der som regel optræder sammen og derved udgør en bestemt psykisk sygdom eller tilstand. Diagnoser er ikke noget, som man ER, men derimod en
betegnels for en sygdom, man HAR. Man er altså ikke 'skizofren', ligesom man ikke er 'kræft'. Angst og depression rammer så mange af os, at man kan tale om folkesygdomme, mens andre diagnoser rammer
relativt få. Det gælder for alle psykiske sygdomme, at jo tidligere man kommer i behandling, des bedre bliver fremtidsudsigterne. Det er derfor vigtigt at komme til lægen, hvis man har symptomer på den ene eller anden form for
psykisk sygdom. Nogle sygdomme eller udviklingsforstyrrelser er vedvarende, men også her kan tidlig opmærksomhed og støtte gøre en forskel. DET INTERNATIONALE DIAGNOSE-SYSTEM ICD Diagnosesystemet kan bruges
verden over, så en bestemt diagnose betyder det samme, lige meget hvor på jorden den anvendes. WHO anvender et ateoretisk diagnosesystem, det vil sige et system, hvori der ikke indgår teoretiske forklaringsmodeller, men hvor diagnoserne alene
er defineret ud fra deres symptomer og forløb. Samtidig er der givet klare retningslinjer for, hvordan hver enkelt diagnose skal anvendes. For hver diagnose gælder et sæt af regler eller kriterier for, hvilke symptomer der skal være
til stede, for at man kan stille diagnosen. I dag bruges det i de fleste lande verden over. Dog ikke i USA, som bruger det såkaldte DSM-system (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorder).
DE PSYKIATRISKE DIAGNOSER Diagnosen har altid spillet en væsentlig rolle, når mennesker bliver syge. "Hvad fejler jeg?" spørger man straks, når man får symptomer, smerter eller ubehag,
fysisk eller psykisk. Diagnosen er udgangspunktet for behandlingen og et skøn over, hvordan forløbet vil blive. Hvis en psykiater skal behandle et menneske med angst, må han eller hun vide, hvilken form for angst, det
drejer sig om. Bogen bygger på det internationale diagnosesystem, WHO's ICD-10, som giver mulighed for at stille en diagnose ud fra veldefinerede kendetegn: symptomer, adfærd, tilstandens varighed mv. Bogen
er skrevet i et let sprog til fagfolk, mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Køb bogen her og støt arbejdet for et godt liv til flere.
GODE
RÅD OG TEMAER OM PSYKISK SYGDOM OG SUNDHED DU KAN HJÆLPE FLERE TIL ET GODT LIV
STYRK DIN PSYKISKE SUNDHED I DET MENTALE MOTIONSCENTER I det mentale motionscenter finder du forskellige til at styrke din psykiske sundhed. Find
fx øvelser til at håndtere angst, få en bedre nattesøvn og afslappende mindfulness øvelser. Tænk dig stærk! STØT ARBEJDET FOR
ET GODT LIV TIL FLERE Vær med til at støtte arbejdet for en bedre psykisk sundhed i Danmark, så alle får mulighed for at leve et godt liv. Bliv støttemedlem her.
Angst og diagnoser
DIAGNOSER Hvad er skizofreni? Hvornår har man symptomer på angst? Hvem udvikler en spiseforstyrrelse? Få svar på dine spørgsmål
under de enkelte psykiatriske diagnoser. Der findes en lang række diagnoser, men vi har valgt kun at beskrive de mest almindelige. For alle psykiske sygdomme gælder det, at tidlig
hjælp og behandling giver bedre forløb. Hvis du genkender nogle symptomer hos dig selv eller dine nærmeste, er det derfor vigtigt at opsøge lægen eller få anden hjælp så hurtigt som muligt. Hvis tegnene
er vedvarende, eller der er mange af dem, er det meget vigtigt at få hjælp. Har du spørgsmål, kan du ringe til vores Rådgivning på 3925 2525 - al rådgivning er fagligt funderet og fuldstændig
anonym. Rådgivningen tilbyder også chat og brevkasse - læs mere her. Vær opmærksom på, at vores rådgivning
aldrig kan stå i stedet for rådgivning hos egen læge/psykiater. Ansvarlig for siderne: Ditte Charles, chefpsykolog. DE PSYKIATRISKE DIAGNOSER Diagnosen har altid spillet en væsentlig rolle, når mennesker bliver syge. "Hvad fejler jeg?" spørger man straks, når man får symptomer, smerter eller ubehag, fysisk eller psykisk. Diagnosen
er udgangspunktet for behandlingen og et skøn over, hvordan forløbet vil blive. Hvis en psykiater skal behandle et menneske med angst, må han eller hun vide, hvilken form for angst, det drejer sig om. Bogen bygger på
det internationale diagnosesystem, WHO's ICD-10, som giver mulighed for at stille en diagnose ud fra veldefinerede kendetegn: symptomer, adfærd, tilstandens varighed mv. Bogen er skrevet i et let sprog til fagfolk, mennesker med psykisk
sygdom og deres pårørende. Køb bogen her og støt arbejdet for et godt liv til flere.
PSYKISK SYGDOM ER HELT NORMALT Cirka hver 3. af os vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve psykiske problemer eller symptomer, som har en diagnose. Psykiatriske
diagnoser er ordnet i et særligt system, som udgør den psykiatriske del af et samlet diagnosesystem for alle sygdomme. ADHD OG ANDRE ADFÆRDS- OG FØLELSESMÆSSIGE FORSTYRRELSER Forstyrrende adfærd, aggressive udbrud eller manglende følelser for andre. Det er nogle
af de træk, der kan kendetegne børn og unge – og voksne – med adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser.
ANGST OG STRESSRELATEREDE TILSTANDE Angst og stressrelaterede tilstande kan komme til udtryk på mange måder. For nogle kommer angsten som intense reaktioner på bestemte
tidspunkter og for andre er angsten til stede hele tiden. Angsten viser sig både som psykiske og kropslige symptomer og kan også have betydning for ens adfærd.
AUTISME Autisme er en medfødt psykologisk udviklingsforstyrrelse der rammer ca. 1 % af befolkningen. Man kan ikke se hvis et menneske har autisme, men tilstanden medfører
en anderledes måde at opleve verden, der giver udfordringer i forhold til at indgå i sociale sammenhænge og kommunikere med andre mennesker.
BORDERLINE - SYMPTOMER, ÅRSAGER & BEHANDLING Engang mente man, at man ikke kunne hjælpe mennesker med personlighedsforstyrrelsen borderline. Det var deres
personlighed, den var gal med, og den kunne der ikke laves meget om på. Men den holdning har ændret sig. DEMENS
Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktioner. Det viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. DEPRESSION Alle kender formodentlig til at have en dårlig dag, være triste og modløse i en kortere periode. Men
ved depression – og mani – forandres hele det stemningsleje, som humøret og følelserne normalt svinger om. MENTAL
RETARDERING Når man er mentalt retarderet, er man på en række områder forsinket eller mangelfuldt udviklet. Det betyder, at de intellektuelle (kognitive), sproglige, motoriske og sociale evner og
færdigheder er påvirkede. MISBRUG AF ALKOHOL OG STOFFER Et fælles træk
ved forståelsen af et misbrug er: Når et forbrug er blevet til et overforbrug og et problemgivende forbrug. PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
SELVSKADE Selvskade ikke er en selvstændig diagnose, men optræder ofte i forbindelse med
psykiske lidelser, især Borderline personlighedsforstyrrelse. Selvskade er hyppigst blandt unge kvinder, og den mest almindelige form for selvskade er cutting.
SKIZOFRENI OG ANDRE PSYKOSER Når man er psykotisk, smelter virkelighed og fantasi sammen. Man kan føle sig forfulgt eller høre stemmer, ingen andre kan høre.
Den mest almindelige form for psykotisk sindslidelse er skizofreni. Ved skizotypi mangler de psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger og hallucinationer.
SPISEFORSTYRRELSER En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, som er præget af, at man har et usundt og tvangspræget forhold til mad.
HVAD STÅR DER? Vi har samlet en række centrale fagord fra psykiatriens og psykologiens verden. Se
hvad ordene betyder her. STYRK DIN PSYKISKE SUNDHED I DET MENTALE MOTIONSCENTER I det mentale motionscenter finder du forskellige
til at styrke din psykiske sundhed. Find fx øvelser til at håndtere angst, få en bedre nattesøvn og afslappende mindfulness øvelser. Tænk dig stærk! STØT ARBEJDET FOR ET GODT LIV TIL FLERE Vær med til at støtte arbejdet for en bedre psykisk sundhed i Danmark, så alle får mulighed for at leve et godt liv. Bliv støttemedlem her.
|
|
|
|
|
|