• Min forside
    • Foredrag
    • fodbold for børn med
    • Mine læserbreve mm
    • Foreninger
    • Diagnoser
    • Her kan hentes hjælp
    • Handicapmesser
    • Gode råd
    • Filmklip
    • Kend din ret
    • Psykologhjælp
    • Fredagsklub teenager
    • Borgerrådgiver
    • Forsikring handicap
    • Alternativ behandlin
    • Behandlinger
    • Ankestyrelsen
    • Børns voksne venner
    • Ledsagerkort. FÅ DET
    • Parkeringskort
    • Storebæltsbroen
    • Ansøgninger/møder
    • Handicappolitik
    • Handicapkonventionen
    • Børnekonventionen
    • Kontakt
    • Gæstebog
    • Diagnoser forsat
    • Min sang
    • Carefestival 5-7.09.
    • Temadag
    • hvad er et handicap
    • foreningernes dag 13
    • Træning af handicap
    • Min mission
    • forenigernesdag 2014
    • støttegruppe
    • gymnastik
    • Standardside
    • udsatteråd
    • sprogtræning
    • kognitiv træning
    • Klag ombudsmanden
    • Mobning
    • Skoleværing
    • Angst
    • Klag over mobning sk
    • Klag over special sk
    • Tvangsanbringelse
    • Paragraf 50 undersøg
    • Serviceloven
    • Arbejdstilsynet
    • Julemærkhjem
    • Min bøn
    • Patientklager
    • Forældre telefon
    • BørneTelefonen
    • Må dette bruges

Antal besøg:

Børn voksne

Angst

BorgerFagperson
Menu 
Søg 
Log på 
 
PATIENTHÅNDBOGENSkift til Lægehåndbogen
  1. Forside
  2.  Borger
  3.  Patienthåndbogen
  4.  Psyke
  5.  Symptomer
  6.  Angst
Spring til indhold
  

Angst

Lars Vedel Kessing, speciallæge

Fagligt opdateret:13.03.2018 (UTC+4.5)

 

Fakta

  • Det er normalt at føle angst
  • Ved sygelig angst er angsten overdreven og urimelig. Det kan fx være panikangst, fobier og generaliseret angst
  • Du kan træne dig op til at tåle angst bedre
  • Hvis du har udtalte gener på grund af angst, kan din læge hjælpe 
 

 

Hvad er angst?

Frygt, rædsel og angst er normale reaktioner på oplevelser, der er truende eller farlige.

Udover den psykiske oplevelse af angst kan sådanne oplevelser give stressreaktioner fra kroppen. Det kan være;

  • Hjertebanken
  • Åndenød
  • Svimmelhed
  • Sveden
  • Følelse af varme eller kulde

Ved sygelig angst bliver symptomer på angst udløst lettere end normalt. Angsten er ofte overdreven.

Hvor hyppigt er angst?

Angst er et af de mest almindelige symptomer, som mennesker søger læge for. Over en tredjedel af dem, der henvender sig til deres læge med et psykisk problem, klager over angst. Mindst hver tiende bliver ramt af angst én gang i livet.

Panikangst er den hyppigste form for angst, mennesker henvender sig til deres læge med. Derefter kommer fobier og generaliseret angst

Hvornår er angst unormal?

Normal angst

At være angst og nedtrykt er ofte normale psykiske reaktioner på oplevelser, vi bliver udsat for:

  • Angst kan være en normal reaktion på en trussel
  • At være bange, når en fare truer, kan være en livsnødvendig reaktion. Det kan forhindre, at du udsætter dig for yderligere fare

Sygelig angst

I stærk kontrast til naturlig angst for reelle farer står den unormale eller sygelige angst:

  • Mange mennesker er bange for ufarlige situationer
  • Nogle kan opleve lammende angst i situationer, andre oplever som ufarlige

Kropslige reaktioner

Mange af de fysiske symptomer ved angst skyldes, at der er en større aktivitet i den del af nervesystemet, som vi ikke styrer med viljen (det autonome nervesystem):

  • Høj puls
  • Hjertebanken
  • Mindre blodforsyning til arme og ben
  • Kolde hænder og fødder
  • Spændinger i musklerne

Akutte angstanfald kan føre til åndenød, at man hyperventilerer og bliver svimmel, eller i meget sjældne tilfælde besvimer. Det er ofte ved fobi over for blod og sprøjter eller ved panikangst.

Hvad er årsagerne?

Almindelige årsager

Hvis man har normal, let eller moderat angst, skal man normalt ikke behandles.

Angstlidelser som kan kræve behandling

Panikangst

Panikangst, oversigtTilbagevendende anfald af alvorlig angst (panik). Panikangst er ikke knyttet til specielle situationer eller omstændigheder. Derfor kan man ikke forudsige anfald. Som ved andre angstlidelser er de mest almindelige symptomer:

  • Pludselig hjertebanken
  • Brystsmerter
  • En følelse af at blive kvalt
  • Svimmelhed
  • Oplevelse af uvirkelighed.
  • Der opstår også ofte angst for at dø, miste kontrollen eller blive sindssyg

Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD)

  • Opstår som en forsinket eller langvarig reaktion på en belastende oplevelse. Det kan også være en reaktion på en truende eller katastrofal situation, som de fleste vil føle er meget ubehagelig. Reaktionen kommer uger til måneder efter
  • Personen kan få en oplevelse af, at være i situationen igen (flashbacks), blive irritabel og få mareridt
  • Personen udtrykker ikke sine følelser og deler ikke andre menneskers sorg eller glæde
  • Personen undgår aktiviteter og situationer, som minder om det, der er sket
  • Det er som regel en tilstand med forhøjet alarmberedskab, vagtsomhed og søvnløshed

Fobisk angst

  • Dette er en gruppe lidelser, hvor angsten altid opstå i bestemte situationer, uden at der er en reel fare. Derfor undgår personen disse situationer eller oplever dem med frygt, fx ved angst for åbne pladser eller lukkede rum
  • Personens bekymringer kan være rettet mod symptomer som fx hjertebanken eller en følelse af at skulle besvime. Disse bekymringer er ofte forbundet med angst for at dø, miste kontrol eller blive sindssyg. Tanken om at gå ind i en situation, der udløser en fobi, fremkalder typisk forventning af angst, mens det at undgå situationen giver mindre angst

Generaliseret angsttilstand

Generaliseret angst, oversigtDet er angst, som er generaliseret og vedvarende, men ikke knytter sig til en bestemt situation eller omstændighed. Man siger, at angsten er "frit flydende". De centrale symptomer er forskellige, men det kan være klager over

  • Vedvarende nervøsitet
  • Skælven
  • Spændinger i musklerne
  • Sveden
  • Træthed
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Ubehag i maven
  • Personen er ofte bange for, at han/hun eller en slægtning snart bliver syg eller kommer ud for en ulykke

Depressiv episode

Ved lettere, moderate eller alvorlige depressive episoder lider den depressive person af en sænket grundstemning og et nedsat energi- og aktivitetsniveau.

  • Evnen til at glæde sig, føle interesse og at koncentrere sig er nedsat
  • Personen bliver hurtig træt
  • Personen lider typisk af søvnforstyrrelser og har ingen appetit
  • Selvfølelsen og selvtilliden er næsten altid svækket
  • Selv ved en let depression føler personen ofte skyld og at være værdiløs

Den sænkede grundstemning forandrer sig kun lidt fra dag til dag. Den forandrer sig ikke efter omstændighederne og kan også give fysiske symptomer. Disse symptomer kan være:

  • Mistet interesse og lystfølelse
  • Man vågner flere timer tidligere end normalt
  • Depression om morgenen
  • Udtalt træghed
  • Uro
  • Manglende appetit
  • Man taber sig
  • Man taber sin lyst til sex

Rusmiddelmisbrug

  • Overdreven brug af alkohol og medicin
  • Misbruget kan være startet i at forsøg på at dæmpe angst for samvær med andre (socialfobi)

Sjældne årsager

Som kræver snarlig behandling

  • Skizofreni        
    • Personer, der lider af skizofreni har en ændret og karakteristisk måde at tænke og opfatte virkeligheden på
    • En person med skizofreni har som regel klar bevidsthed og intellektuel kapacitet
    • Der er ofte hallucinationer og uvirkelige forestillinger (vrangforestillinger), forstyrrelser i tanker og sprog, og vanskeligheder med socialt samvær 

 

 

  • Er der er et mønster i angst-oplevelserne?
    • Kommer anfaldene i bestemte situationer? Hvilke?
    • Får du angst ved tanken om en bestemt person eller ved synet af et sted, en genstand eller et dyr?
  • Ved milde og moderate gener
    • Kan du træne din evne til at tåle situationer, der udløser angst?
    • Start forsigtigt, evt. mens du er sammen med nogen. Øg belastningen lidt efter lidt, indtil du føler, at du behersker situationen
  • Ved udtalte gener
    • Søg hjælp hos psykolog, læge, eller andre behandlere
  • Undgå misbrug af alkohol og piller
Kontakt egen læge
  • Hvis du har gener, der hæmmer dit liv - ødelægger tilværelsen for dig og for dine nærmeste - har du behov for professionel hjælp
  • Mange mennesker med angst søger læge for fysiske gener som svimmelhed, åndenød, sveden, smerter, problemer med at sove, stivhed i musklerne, depressive tanker og andre uspecifikke symptomer, som kan være vanskelige at sætte ord på
Kontakt læge med det samme

 

  • Ved udtalte tanker om selvmord - kontakt psykiatrisk akutmodtagelse

Angst er ikke farligt, selv om det opleves sådan

Man kan ikke dø af angst. Prøv at berolige dig selv og undersøg, om der et mønster i angst-oplevelserne. Du kan træne din evne til at tåle angst.

Ved udtalte gener

Din læge kan hjælpe med udredning, stille diagnosen og behandling.

Ved mistanke om akut sygdom i kroppen

Hvis man har symptomer fra kroppen udover dem, som kan ses ved angst - kontakt egen læge, vagtlæge eller skadestue.

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål lægen kan stille:

  • Hvor længe har generne varet?
  • Begyndte angsten pludseligt, eller kom den gradvist?
  • Oplever du angsten som stærk?
    • Hæmmer den dig i dine daglige aktiviteter?
  • Er angsten hele tiden til stede?
  • Optræder angsten som panikanfald?
  • Er angsten knyttet til noget bestemt?
    • Får du angst ved at tænke på en bestemt person, en situation eller ved synet af et sted, en genstand eller et dyr?
  • Kan du få anfald, hvor du trækker vejret hurtigt?
  • Har du haft anfald med pludselig stærk angst, frygt eller ubehag i forskellige situationer?
  • Har du haft anfald med pludselig stærk angst, frygt eller ubehag i bestemte situationer, hvor du ved, at de fleste ikke ville få det?
  • Har du følt et særligt ubehag på steder eller i situationer, hvor det kan være vanskeligt at komme væk eller få hjælp, fx i en kø, i bussen, i en butik, ved et møde?
  • Har du været bange for at dumme dig eller blive til grin, hvis du kom i centrum for opmærksomheden, fx tager ordet, spiser sammen med andre, optræder i sociale sammenhænge?
  • Er du meget bekymret for ting som fx økonomi, børns sundhed eller ulykker?
    • Mere end de fleste andre?
    • Har du det sådan de fleste dage?
    • Har andre sagt, at du bekymrer dig for meget?
  • Hvilke fysiske symptomer følger med angsten?

Lægeundersøgelsen

Hvis du har fysiske gener

  • Afhængig af generne, vil lægen måle blodtryk, lytte på hjerte og lunger, trykke på maven, teste musklerne - og vil kunne fortælle dig, at der ikke er sygdom i disse organer
  • Ofte vender generne tilbage. Hvis generne ikke har ændret sig, vil lægen ikke gentage undersøgelserne ved hver konsultation
  • Lægen vil forklare, hvordan generne opstår - at de er ufarlige

Hvis du har betydelig angst

  • Samtalebehandling - sammen vil du og lægen forsøge at finde en behandling, der kan give dig kontrollen tilbage
  • Medicin - ofte kun for en kortere periode. Lægen vil forsøge at undgå at behandle dig med medicin, du kan blive afhængig af

Andre undersøgelser

Er normalt ikke påkrævet. Men første gang du bliver undersøgt for fysiske reaktioner på psykiske gener, kan det være en god ide, at lægen tager nogle få blodprøver

Henvisning til specialist eller sygehus

Det kan være nødvendigt at blive henvist til en psykolog eller psykiater. Der kan være lang ventetid, og de fleste mennesker med angst bliver behandlet hos deres egen læge

 

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Lars Vedel Kessing, prof., ovl., dr. med., Psykiatrisk Center, Rigshospitalet
  • Christina Gerlach Øgard, alm. praktiserende læge, ph.d., Birkerød
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød

Patienthåndbogens ordbog

Her kan du slå ord op fra Læge- og Patienthåndbogen.

Indhold leveret af:

Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø

laegehaandbogen@dadl.dk

Værktøjer

  •  Find behandler
  •  Sundhedsvæsenet
  •  Sundhedstilbud
  •  Apps i sundhedsvæsenet

Om sundhed.dk

  • Om organisationen
  • Om portalen
  • Privatlivspolitik
  • eHealth in Denmark
  • Bestil materialer om sundhed.dk

Hjælp

  • Hjælp til borgere
  • Hjælp til sundhedsfaglige
  • Hjælp til redaktører
  • Tilgængelighed

Nyt og presse

  • Presserum
  • Nyheder
  • Kampagner
Dampfærgevej 22, 2100 København Ø
Tel: 44 22 20 80 

 

Mail: info@sundhed.dk

 

 

Angst

13 gode råd til dig, der kæmper med angst

Undgår du steder og situationer, fordi frygten spænder ben for dig? Koger dit hoved tit over af bekymringer? Du er langt fra alene. 350.000 danskere lider af angst. Heldigvis kan du gøre meget for at passe på dig selv. Og der findes også gode muligheder for at få hjælp.
Temaer / Angst og stress
Sidst opdateret 11. juli 2018
facebooktwitterPrint

Det bliver aldrig anderledes
Jeg får aldrig et normalt liv

Kender du den slags tanker? Allerførst: Det er helt normalt at tænke sådan.

Men hør lige her: Det kan sagtens blive anderledes. Tusinder før dig har kæmpet med angst og fået det bedre.

Nogle slipper helt (eller delvist) af med angsten. Andre lærer at håndtere den, så den ikke styrer deres liv. Uanset hvad, så gør du det helt rigtige lige nu ved at søge viden og råd om angst.

Jo hurtigere du får hjælp og finder måder at passe på dig selv, desto hurtigere kan du få det godt igen.

13 gode råd til at forebygge og håndtere angst

  1. Bliv klogere på, hvad angst er for en størrelse
    Angst kan føles enormt skræmmende. Både tankerne og fornemmelserne i kroppen. Men angst er ikke farligt. Det er vildt ubehageligt. Men det er ikke farligt.
     
    Jo mere du kender til din angst, desto mindre skræmmende føles den typisk. Samtidig opdager du, at du langt fra er den eneste, der har det. som du har det. For mange er det en kæmpe lettelse.
     
    I guiden: Angst: Få den vigtigste viden på 10 minutter kan du læse mere, om de forskellige former for angst, og hvad der sker i kroppen.
  2. Øv dig i at skrue ned for stress i hverdagen
    Når vi føler os stressede og anspændte, har vi det med at tolke ting som mere farlige, end de er. Det er derfor vigtigt, at du husker at passe på dig selv. Her får du 10 tips til, hvordan du skruer ned for pres i dagligdagen.
     
    Samtidig er det vigtigt at huske, at stress er en uundgåelig del af livet: En vigtig eksamen. Første date. En bilkø, der snegler sig afsted, når du har travlt. Man skal være støbt i stål for ikke at blive en smule stresset i den slags situationer. Og det gør heller ikke spor. Det skal helst bare ikke hobe sig op og stå på i lange perioder.
     
    Bliv klogere på, hvad stress er, og hvornår du skal være obs i guiden: Stress: Få den vigtigste viden på 10 minutter. 
    Hold livet simpelt

    Kalles psykolog har fortalt ham, at de lykkeligste mennesker er de mest simple mennesker. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver dag.

  3. Find ro med enkle vejrtrækningsteknikker
    Munke og kloge koner har vidst det i årtusinder: Du kan berolige dig selv med din vejrtrækning. Og for mange er et par minutter faktisk nok til at mærke en forskel. Her får du to enkle vejrtrækningsteknikker, du kan prøve allerede i dag.
  4. Dyrk mindfulness og mind dig selv om, at ‘tanker bare er tanker’
    Amanda på 18 har kæmpet med angst i flere år. Noget af det, der har virket for hende, er mindfulness. Øvelserne hjælper hende med at skrue ned for de svære tanker. Og når de alligevel popper op, så bliver hun ikke så let revet med af dem. Måske kunne det også være noget for dig? Her får du 4 enkle mindfulness-øvelser du kan prøve allerede i dag.
     
    Læs også vores interview med Amanda.
  5. Øv dig i at flytte fokus, når tunge tanker kører i ring
    Kender du det: En tanke eller bekymring popper op. Og så ruller lavinen ellers. Tit er det klogeste i sådanne situationer simpelthen at få tankerne over på noget. Gør noget, der afleder dig. Præcis hvad du gør, er ikke det afgørende. Spil Candy Crush på mobilen. Gå en tur. Eller strik et par pinde på din nye sweater. Tit vil du opdage, at de tunge tanker lige så stille klinger af, når du flytter fokus.
     
    Nysgerrig? Få 25 forslag til, hvordan du kan aflede dig selv – og læs mere om, hvorfor det virker.
  6. Giv dine bekymringer et kritisk tjek
    Har du dage, hvor bekymringerne bare kværner rundt og rundt i hovedet? Bekymringer er en naturlig del af livet. Men for mange med angst kammer bekymringerne over. De ender med at fylde hele dagen.
     
    Desværre har vi ikke et trylletrick, der hokus-pokus kan fjerne bekymrede tanker. Men der findes gode teknikker til trin-for-trin at skrue ned for dem. Start med at tjekke guiden: Undersøg dine bekymringer som en detektiv.
     
    Vil du gerne have flere tips, så kig også på den her: Nødhjælpskasse til dig, der er alt for bekymret.
  7. Giv din indre kritiker et los bagi
    Mange med angst er super selvkritiske. Måske slår du konstant dig selv i hovedet med hårde ord:
     
    Jeg er uduelig. 
    Jeg bliver aldrig til noget. 
    Ingen kan lide mig. 
     
    Den slags…
     
    Heldigvis findes der teknikker til at puffe til dine tankemønstre, så du med tiden bliver mere kærlig og omsorgsfuld overfor dig selv. Start rejsen med guiden: Sådan udfordrer du negative tanker om dig selv.
  8. Udfordr din angst trin for trin
    Har du hørt om eksponering? Det er en af de mest almindelige og effektive behandlingsteknikker til angst.
     
    Kort fortalt går eksponering ud på, at du i små doser udsætter dig for det, der vækker din angst. Læs meget mere om teknikken i guiden: Eksponering: Sådan udfordrer du din angst trin for trin.
  9. Dæmp din angst med motion
    Du har sikkert allerede hørt det 17.000 gange, og nu kommer det så igen: Motion er godt for dig. Og for din angst. Om du vælger at spille fodbold, gå til spinning eller at gå en tur med hunden er mindre vigtigt.
     
    Læs meget mere om, hvorfor motion hjælper på angst. Og få tips til at komme i gang i guiden: Dæmp din angst med motion.
  10. Sørg for at få nok søvn (Hint: 8-10 timer, hvis du er mellem 13-20 år)
    Som ung skal du helst have 8-10 timers søvn hver nat. Kæmper du med angst, er det
    særligt vigtigt, at du får søvn nok. Det giver dig bedre overskud til at håndtere dagens udfordringer.
     
    Mange med angst har imidlertid svært ved at falde til ro om aftenen. Måske kører tankerne rundt i hovedet. Eller måske kribler kroppen med uro, der gør, at du ikke kan falde til ro.
     
    Heldigvis findes der meget, du kan gøre, hvis du har svært ved at falde i søvn. Start med at tjekke de her 10 tips til en god nattesøvn.
  11. Hold fast i at komme ud og være sammen med andre
    Mange med angst kommer til at isolere sig. Ikke fordi de ikke har lyst til at være sammen med andre. Men fordi angsten spænder ben for dem,
     
    Og jo vi ved godt, at det måske lyder meget lettere sagt end gjort, når vi siger: Husk at komme ud. Husk at være sammen med andre.
     
    Ikke desto mindre er det super vigtigt. Ellers kommer de tunge tanker og følelser let til at fylde alt for meget.
     
    For mange fungerer det godt at lave en plan for dagen. Det gør, at de kommer ud og får holdt fast i hverdagen – også når det føles svært. Få tips til, hvordan du gør i guiden: Lav en plan for dagen – og få mere overskud.
  12. Lav et par huskekort, der kan berolige dig i pressede situationer
    Hjernen har det med at lukke ned, når angsten kommer rullende. Det er helt normalt. For nogle fungerer det godt at lave nogle små huskekort til sig selv. Altså kort, der minder dig om ting, du ved, når du er rolig. Men som du måske glemmer, når angsten tager over. På huskekortene kan du fx skrive:
    • Selvom det er møg ubehageligt, så angst er ikke farligt.
    • Angst kommer, stiger, falder og forsvinder.
    • Jeg er ikke ved at blive sindssyg eller ved at miste kontrollen.
    • Andre mennesker kan ikke se min angst.
    • Jeg behøver ikke at have 100 % kontrol.
  13. Snak med dine venner om, hvordan du har det
    Alt for mange går alene med angsten. Måske er du bange for, hvad dine venner vil tænke og reagere, hvis du fortæller dem, hvordan du har det? Det er helt naturligt at have det sådan. Det er svært at snakke om. Ikke desto mindre er det en super god idé at gøre.
     
    Folk omkring dig kan meget bedre støtte og forstå dig, når de ved, hvordan du har det.
     
    I guiden Snak med dine venner om psykisk sygdom har vi samlet en stribe råd til, hvordan du tager hul på snakken.

Angst: 5 steder du kan få hjælp og støtte

Det er vigtigt, at du snakker med nogen om, hvordan du har det. Det er nemlig sådan med angst, at jo tidligere du får hjælp, desto lettere er sygdommen at behandle. Her får du 5 forslag til, hvem du kan gribe fat i.

  1. Snak med dine forældre eller andre tæt på dig om, hvordan du har det
    Ved dine forældre, hvordan du har det? Ellers er det et godt sted at starte. Få råd til, hvordan du tager hul på snakken i vores: Guide om at tale med forældre om svære ting.
  2. Få hjælp på din skole eller uddannelsessted
    På de fleste skoler er der ansat folk til at hjælpe elever i hårde tider. Sundhedsplejersker, studievejledere, skolepsykologer etc. Det kan også være, at du har en lærer, som du klikker særligt godt med? Så tag fat i ham eller hende. Folk vil gerne hjælpe.
     
    Læs mere om mulighederne for at få hjælp på din skole eller uddannelsessted.
  3. Ring til en frivillig hos Angstforeningen
    Hos Angstforeningen sidder frivillige klar til at snakke med dig. De har selv haft angst inde på livet, så de ved, hvad det vil sige. Telefonlinjen har åben flere dage om ugen. Find telefonnummer og tjek åbningstider.
  4. Snak med din læge
    Alle danskere har deres egen personlige læge. Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, om du har angst eller ej. Og guide dig videre, hvis du har brug for mere hjælp – eksempelvis hos en psykolog.
     
    Er du i tvivl, om hvordan bestiller tid hos lægen eller andet? Få svar på typiske spørgsmål i guiden: Alt du skal vide om at gå til lægen.
  5. Få hjælp og råd på nettet – helt anonymt
    Måske har du mest lyst til at tale med en, du ikke kender? En, som du kan være 100 % anonym overfor?
     
    Så husk, at der findes gode hjælpetilbud på nettet. Du kan fx ringe eller chatte med en frivillig hos Børnetelefonen eller Headspace. Eller du kan skrive til Brevkassen her på Mindhelper.
Snak med venner og familie om din angst

Det er rart bare at få det sagt. Næsten ligegyldigt hvordan folk reagerer. I starten er det sikkert svært at snakke om. Men jo flere gange du gør det, desto lettere bliver det.

Forældre til børn med angst

Annonce:

Annonce:

Annonce:

 
 
Støttet af Lundbeckfonden
  • Jobannoncer
  •  
  • Nyhedsbrev
  •  
  • Om Forskerzonen
 
  • Forside
  •  
  • Kommentar
  •  
  • Bøger
  •  
  • Podcast
  •  
  • Video
  •  
  • Nyt om navne
  •  
  • Arkiv
 
 
Hvordan støtter du bedst dit angste barn?
BOGOMTALE. Det handler om at finde den rette balance, hvor du støtter i nogen grad, men samtidig lærer barnet at håndtere sine følelser i det tempo, barnet er klar til det.

Rigtig mange børn lider af angst, men forældre kan gøre meget for at hjælpe ved at ændre deres egen adfærd. (Foto: Shutterstock)

Barbara Hoff Esbjørn 
Professor i psykologi, daglig leder af Center for Angst, Københavns Universitet
 
Bianca Munkebo Christiansen 
Videnskabelig assistent, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
 
Sonja Breinholst 
Videnskabelig assistent, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
 
 31 oktober 2017
FORSKERZONEN
 
BØGER
 
BOGOMTALE
 
BØRN & UNGE

Flere og flere forældre oplever, at deres barn lider af angst. Angstlidelser er en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser i barn- og ungdommen.

Det anslås, at cirka 10 procent af alle børn opfylder kriterier for en angstlidelse. Forældre oplever, at angsten forstyrrer deres børns hverdag og gør det svært for familien at fungere.

Vi ved, at forældre ønsker at hjælpe deres børn ud af angsten, men manglende viden om dette kan medføre, at mange forældre i stedet kan komme til at fastholde angsten hos deres børn, selv om de egentlig ikke ønsker det.

I de sidste 10 år har vi behandlet børn og unge med angst og deres forældre på Center for Angst. De mange samtaler med forældrene har givet os en særlig viden om, hvordan det er at være forælder til et angst barn.

I denne artikel tager vi fat i ét af de temaer, der gentagne gange er dukket op: Hvordan man som forælder bedst støtter sit angste barn.

Historien kort
  • Børn med angst kan have svært ved at slippe den, hvis forældrene involverer sig for meget i barnets udvikling.
  • Det er naturligt for forældre at ville hjælpe deres børn, men overbeskyttende forældre kan gøre angsten værre.
  • Forældre kommer længere ved at lære barnet at håndtere følelsen af angst ligesom andre følelser – for eksempel vrede.

Vær ikke overbeskyttende

Forældre til ængstelige eller angste børn er mere tilbøjelige til at være 'overbeskyttende' end forældre til ikke-angste børn. Men hvad vil det sige at være overbeskyttende?

Man er overbeskyttende, når man hjælper barnet, før det har behov for det, når man hjælper med mere, end barnet har brug for, og når man bliver ved med at hjælpe selv efter, at barnet har fundet ud af, hvordan det klarer sig selv.

 

Denne form for overinvolverende samspil mellem forælder og barn er typiske, når barnet virker opgivende og ikke tager ansvar.

'Fri af angst – en forældrehåndbog'

Denne artikel er skrevet på baggrund af håndbogen ’Fri af angst - en forældrehåndbog’, som udkom på Akademisk Forlag d. 23.10. Håndbogen tager netop udgangspunkt i forældrenes oplevelser og usikkerheder på basis af forfatternes 10 års erfaring med samtaler og samtaleterapi med angste børn og unge samt deres forældre. Læs mere, inkl. bogens indledning, her.

Men hvis forældre bliver overinvolverede, er de med til at demonstrere for barnet, at det ikke vil kunne klare opgaven selv. Vi ved dog, at samspillet går begge veje.

  • børn, der er ængstelige, udløser i højere grad denne form for adfærd hos deres forældre.
  • forældre, der anvender denne form for adfærd har oftere børn, der er ængstelige.

Vi ser ofte, at forældre til ængstelige børn kommer til at træde alt for meget til, når barnet bliver bange eller ked af det. På den måde lærer barnet, at det er forældrene og ikke barnet selv, der kan regulere barnet. Barnets selvstændighed svækkes.

Overlad ikke for meget ansvar til barnet

Udvikling af selvstændighed og alderssvarende færdigheder hos barnet kræver, at forældrene ikke tager over for hurtigt, for meget og for længe ad gangen. Men en alderssvarende selvstændighed kan på den anden side kun udvikles, hvis barnet får den støtte, det har brug for.

Man skal med andre ord hverken tage for meget over eller trække sig for meget væk og overlade for meget til barnet selv. Ikke desto mindre er det ofte denne vekslen mellem for meget og for lidt, der karakteriserer samværet mellem forældre til ængstelige eller angste børn og barnet selv.

 

Når barnet bliver bange, vil mange voksne reagere med enten at tage over og trøste barnet eller spørge ind til, hvad barnet selv mener, vil være bedst.

Selv om den voksne måske ikke trækker sig fysisk fra barnet, vil det sidstnævnte, hvor man reelt overdrager ansvaret for at vurdere, hvad der er behov for, til barnet, være et signal om, at barnet må klare sig selv.

Børn med angst skal tages lige så alvorligt som voksne med samme sygdom. (Foto: Shutterstock)

For meget eller for lidt støtte fra forældre

I det følgende beskrives to dialoger. Læg mærke til forskellen mellem dem.

Barnet har reageret med voldsom gråd og klynger sig til sin mor, fordi hun skal til et møde uden barnet. Moren siger: »Såh, såh, skat, du ved, jeg kommer tilbage«, imens hun krammer og aer barnet. Barnet græder videre og siger: »Du må ikke gå!«.

Moren siger: »Såh, du må ikke græde, vi skal nok finde en løsning,« hvorefter barnets gråd stilner af. Moren spørger derefter: »Er du ok nu? Har du brug for at sidde lidt og slappe af?«

 

Det kan være svært ikke bare at knuskramme sit barn, når det er ked af det. Men overbeskyttende forældre kan gøre problemet værre. (Foto: Shutterstock)

Den anden dialog udspiller sig i samme situation. Men handlingerne er anderledes.

Først frigør moren sig fra barnets omklamring og holder barnet ud fra sig, så barnet kan se morens ansigt: »Se på mig. Skat, kom nu, træk vejret, se på mig, du er nødt til at prøve at slappe af og holde op med at græde.« Barnet græder videre.

Moren siger: »Hør på mig nu, kom, træææææk vejret, heeeelt ind, sådan, puuuuust ud! Såååådan, flot. Jeg ved, du kan holde op med at græde. Når du har fået lidt mere ro på, kan vi prøve at finde en løsning,« hvorefter barnets gråd stilner af.

 

I begge tilfælde græder barnet og ender med at holde op igen. I ingen af tilfældene har forælderen lovet, at barnet slipper for, at forælderen tager afsted. Men forskellen er, at i den første dialog svinger forælderen mellem at styre barnets følelsesregulering og lade barnet have ansvaret helt alene, ved at barnet skal vurdere, om det er klar til afskeden.

I den anden dialog holder forælderen fast i, at barnet skal lære selv at holde op med at græde og dermed også øge sin selvstændighed, men giver barnet nogle handleanvisninger (eksempelvis »trææææk vejret«), der kan støtte barnet i det.

At finde den rette balance

Hvorfor kommer forældre så til at tage helt over i stedet for at hjælpe barnet til at lære at håndtere gråden og ængstelsen selv? Nogle forældre oplever, at det er let at sige fra over for vrede.

Det er let at forklare barnet, at det ikke er acceptabelt, at barnet reagerer med at råbe og slå, og at barnet skal slappe af og tale ordentligt.

Men det er langt sværere at sige fra over for de reaktioner, der følger med ængstelse eller tristhed: Voldsomme reaktioner med gråd og klyngen sig til forældrene. Vi oplever, at vi bør være der for barnet, fordi det ellers vil gå ud over barnets tryghed og oplevelse af at føle sig elsket.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det er vigtigt at finde en balance her. Hvis vi aldrig siger fra over for barnets krav om, at vi voksne skal få dets ængstelse og tristhed til at gå væk, og vi aldrig beder det om selv at få sin ængstelse eller tristhed reguleret, som vi kan bede det om at tøjle sin vrede, hvordan skal barnet så lære at håndtere disse følelser selv?

Måske giver det at blot rumme og ikke at bede barnet tøjle sin ængstelse os voksne en umiddelbar tilfredsstillelse, fordi vi slipper for at tage afstand fra barnets krav til os, men på den lange bane vil vi gøre barnet en bjørnetjeneste ved ikke at hjælpe det med at lære at håndtere alle slags følelser selv.

Den færdighed kommer kun gennem øvelse. Optimalt set gennem øvelser, hvor barnet får lige tilpas støtte; ikke for hurtigt, ikke for meget og ikke for længe, men når der er behov – og kun lige nok til, at barnet kan tage over igen. Når barnet viser tegn på at kunne det, skal den voksne trække sig.
 

 

 

Det er selvfølgelig en svær balance at vide, hvornår man skal hjælpe, og hvornår man skal lade være. Men lad os tage et eksempel fra hverdagen på, hvordan man kan komme til at hjælpe for meget og for hurtigt.

Det mellemstore børnehavebarn bliver hentet en sen vintereftermiddag. Barnet skal i flyverdragten, så man kan komme hjem. Barnet tager flyverdragten ned af knagen og lægger den på gulvet.

Den er let snoet. Barnet begynder at fumle fødderne ned i benene. Barnet er her i fuld gang med at øve sig på at tage flyverdragt på og har ikke bedt om hjælp.

Ikke desto mindre kan man som forælder let komme til at blande sig og dreje flyverdragten rigtigt, så barnet lettere kan komme i den, fordi man kan se, at det kan blive svært senere. Barnet har ikke bedt om hjælp, men man træder til ud fra en forventning om, at det senere vil blive vanskeligt.

Her bliver man overinvolveret og tilbyder hjælp for hurtigt. Det kan endda være, at man ’åbner’ ned til benene, så fødderne lettere kan glide ind, eller at man hjælper med at trække dragten op om barnet. Her kommer man til at hjælpe for meget og for længe, idet man ikke giver opgaven tilbage til barnet, når barnet efter at have fået en smule hjælp igen er i stand til at fortsætte selv.

På denne måde er hverdagen fuld af eksempler på at man som forælder, let kommer til at træde til, før der er behov, og hjælpe mere end der er brug for. 

Kilder

  • Barbara Hoff Esbjørns profil (KU)
  • Bianca Munkebo Christiansens profil (KU)
  • Sonja Breinholsts profil (KU)
  • 'Parenting and child anxiety disorders' (side 213-228), Springer (2011), doi: 10.1007/978-1-4419-7784-7

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Mere om Bøger

ARKÆOLOGI
 
BØGER
Hvad blev der af vikingetidens nordboere i Grønland?
Hvordan overlevede bønder i Grønland i over 400 år?
03 februar 2019
BØGER
 
SAMFUND
Antropolog: Begrebet integration skaber et kunstigt os og dem
TÆNKEPAUSER: Vores forståelse af ordet integration ignorerer det faktum, at Danmark altid er påvirket af resten af verden. Og giver ringe muligheder...
02 februar 2019
BØGER
 
HISTORIE
Derfor glemte vi østfronten
BOGOMTALE: Både i Rusland og resten af verden taler vi sjældent om begivenhederne ved østfronten under 1. verdenskrig. Hvorfor egentlig?
15 januar 2019
Se kommentarer

Annonce:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev. Det udkommer alle hverdage samt søndage med seneste nyt fra videnskabens verden.
Klik her for at tilmelde dig

Om Videnskab.dk

  • Redaktionelt program
  • Find medarbejder
  • Partnere
  • Rettigheder
  • Privatlivspolitik
  • Vilkår for kommentarer
  • Nyhedsbrev
  • Center for Faglig Formidling
  • Annoncer
  • Cookies

Kontakt

Ansvarshavende chefredaktør: 
Vibeke Hjortlund

Kontakt redaktionen:
redaktion@videnskab.dk

Carl Jacobsens Vej 16, 
opg. 16, 2. sal
2500 Valby

Tlf: 70 70 17 88

  • Facebook
  •  
  • Twitter
To Top

Forældre til børn med angst

Børne og UngdomsPsykologisk Praksis

  • Forside
  • Behandling
  • Metoder
  • Udgivelser
  • Hæfter
  • Blog
  • Info
  • Kontakt
  • Profil

Blog

12 gode fif, når dit barn har angst

Her får du 12 gode fif og råd, når du skal hjælpe dit angste barn. Undervejs linker jeg til forskellige indlæg fra hjemmesiden, som uddyber de enkelte råd og giver dig konkrete værktøjer. God fornøjelse.
 

  • Prøv at undgå at blive irriteret på dit barn. Husk på, at dit barn gør det så godt, det kan og har brug for din hjælp til at komme ud af angsten. Og husk – ingen børn ønsker at være angste.
  • Det er vigtigt, at du allierer dig med dit barn mod angsten og ikke med angsten. For så skal dit barn slås mod både dig og angsten. Og det er et dårligt udgangspunkt for hjælpen til barnet. Opstår der splid og konfliktfyldte uenigheder mellem barnet og dig, er alliancen mellem jer i farezonen. Du kan læse mere om samarbejdet med dit barn i bloggen “Kunstigt åndedræt til forældre-barnsamarbejdet”. 
  • Du kan hjælpe dit barn med at opleve angsten som noget udefrakommende, der har taget plads i barnet. Det er ofte en hjælp for børn at betragte angsten, som noget adskilt fra dem selv. Psykologer kalder det eksternalisering. Den oplevelse kan du styrke, ved at dit barn navngiver og tegner angsten. Nogle børn tegner angsten som en lille drilletrold, hvis mål er at drille, lyve og gøre uskyldige børn bange. Når dit barn bliver bange, kan det være en hjælp at henvise til, at det er drilletrolden, der driller.
  • Prøv at undgå at overbeskytte dit barn – når du overbeskytter, viser du, at verden er et farligt sted, som barnet ikke selv kan håndtere. Overbeskyttelse kan være en af mange årsager til angst og forværre den, hvis angsten allerede er der. I bloggen “Overbeskyttelse giver angst hos junior” beskriver jeg, hvad du skal være opmærksom på, så du ikke falder i overbeskyttelsesfælden.
  • Vær en god rollemodel for dit barn. Fortæl om egne oplevelser med angst, og hvordan du overvandt angsten. Fortæl også gerne om aktuelt vanskelige ting, og hvordan du arbejder med at overvinde disse.
  • Vis dit barn at det er okay at tale om angsten. Fortæl gerne om angst – at angst er en normal følelse, som alle kender til. Uden angsten ville vi mennesker hurtigt være uddøet som art. Vi har brug for angsten for ikke at blive spist af vilde dyr og til at undgå andre farer. Desværre findes der en falsk angstalarm, der indebærer, at dit barn bliver bange for noget, som ikke er farligt. Forklar den falske alarm med brandudrykning, hvor der ingen brand er, når brandmændene når frem.
  • Det er ikke usædvanligt, at forældre til et barn med angst selv har en snert af angst – og måske mere til. Det er svært at være rollemodel for dit barn, hvis du selv lider af angst. Hvis du selv har angst, bliver du nødt til at arbejde med den.
  • Anerkend og ros dit barn, når det arbejder med at overvinde angsten – også selvom det skulle mislykkes. Det vigtigste er, at dit barn prøver.
  • Selv om det er vanskeligt, så prøv at undgå at støtte dit barn i det, psykologer kalder undgåelsesadfærd – at dit barn bliver hjemme fra skole, fødselsdage, sportsaktiviteter og så videre. Ved at undgå alle de farlige steder, er der risiko for, at dit barn havner i undgåelsesfælden. Når barnet undgår situationerne, opnår det en lettelse, der holder til næste gang, det står over for situationen. Barnet lærer, at det ved at undgå situationen opnår en stærk lettelse. For at opnå lettelse vil barnet igen undgå situationen – og sådan fortsætter det, og barnet er havnet med begge ben i undgåelsesfælden. I stedet for at undgå de angstfremkaldende situationer, skal barnet nærme sig situationerne trinvist. Det kalder vi eksponering, og det kan du læse meget mere om her.
  • Undlad så vidt muligt at betrygge dit barn, hver gang det er bekymret. Det sker, når du prøver at overbevise barnet om, at der jo ikke sker noget – og du er der til at hjælpe og passe på og så videre. Du opnår bare, at dit barn oplever en her-og-nu lettelse, som kun holder i kort tid. Derefter vil dit barn igen søge at blive betrygget – og så er en negativ spiral i gang. Stil hellere spørgsmål og få barnet til selv at tænke. Hjælp dit barn med at finde alternative muligheder på sine angsttanker. Prøv at udfordre barnets tanker ved at stille nysgerrige spørgsmål a la ”Hvad er det værste, det bedste og mest realistiske, der kan der ske, hvis du laver en læsefejl?”, ”Er der andre, der har læst forkert, og hvad skete der dér?”. ”Grinede de andre ad ham? Og henvis gerne til, at det sikkert er drilletrolden, der er på spil – i fuld gang med at gøre barnet bange.Tag et kig på denne blog, hvis du vil vide mere om at stille spørgsmål, der udfordrer angsten.
  • Snak med dit barn om, at der er sammenhæng mellem barnets tanker og følelser. Vis med små forsøg, at nogle tanker er forkerte og andre er rigtige. Du kan spørge dit barn, om det tror, at du kan drikke et glas mælk i to slurke – ja eller nej? Eller om barnet kan stå på et ben med lukkede øjne i et halvt minut. Efter en række forsøg oplever barnet, at det ikke altid er muligt at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden og, at I ved at lave små forsøg kan undersøge barnets angsttanker – er de rigtige eller forkerte? Er der med andre ord grunde til at være nervøs eller bange? I bloggen “Fra angstkuet knægt til frisk forskerfyr – eksperimenter sparker angstrøv” beskriver jeg, hvordan du bruger eksperimenterne til at undersøge barnets angsttanker.
  • Sørg for at dit barn holder sig fysisk aktivt, er udhvilet, kan slappe af og har nogle interesser, det kan gå op i.

Du kan også læse de andre blogindlæg på hjemmesiden. De handler alle om angst og OCD hos børn og unge.

Forrige indlœgNœste indlœg

Børn med angst forening

Www.boernmedangst.dk 

Angst og diagnoser

 

 
  • OM
  • VIDEN
  • BØRN & UNGE
  • UDDANNELSER & KURSER
  • JOBCENTRE
  • SHOP
STØT NUFÅ HJÆLP
 

PSYKISK SYGDOM ER HELT NORMALT

Cirka hver 3. af os vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve psykiske problemer eller symptomer, som har en diagnose. Psy­ki­a­tri­ske diagnoser er ordnet i et særligt system, som udgør den psy­ki­a­tri­ske del af et samlet di­ag­no­se­sy­stem for alle sygdomme. Dette system hedder ICD, som står for In­ter­na­tio­nal Clas­si­fi­ca­tion of Diseases.

SÅ MANGE HAR EN PSYKISK SYGDOM – ELLER?

Spørgsmålet om, hvor mange mennesker, der har de forskellige psykiske sygdomme, kan ikke besvares entydigt. Det afhænger af, hvor man sætter grænsen mellem sygdom og normale variationer. Det vurderes forskelligt af forskellige psykiatere og forskere. Man kan vise, at meget store dele af befolkningen har enkelte depressive symptomer eller angstsymptomer, uden at man kan tale om egentlig psykisk sygdom. De få eksisterende befolkningsundersøgelser viser også meget forskellige resultater. Alle de opgivne tal skal derfor tages med forbehold.

En psykiatrisk diagnose er egentlig blot et navn for en gruppe symptomer, der som regel optræder sammen og derved udgør en bestemt psykisk sygdom eller tilstand. Diagnoser er ikke noget, som man ER, men derimod en betegnels for en sygdom, man HAR. Man er altså ikke 'skizofren', ligesom man ikke er 'kræft'.

Angst og depression rammer så mange af os, at man kan tale om folkesygdomme, mens andre diagnoser rammer relativt få.

Det gælder for alle psykiske sygdomme, at jo tidligere man kommer i behandling, des bedre bliver fremtidsudsigterne. Det er derfor vigtigt at komme til lægen, hvis man har symptomer på den ene eller anden form for psykisk sygdom.

Nogle sygdomme eller udviklingsforstyrrelser er vedvarende, men også her kan tidlig opmærksomhed og støtte gøre en forskel.

DET INTERNATIONALE DIAGNOSE-SYSTEM ICD

Diagnosesystemet kan bruges verden over, så en bestemt diagnose betyder det samme, lige meget hvor på jorden den anvendes. WHO anvender et ateoretisk diagnosesystem, det vil sige et system, hvori der ikke indgår teoretiske forklaringsmodeller, men hvor diagnoserne alene er defineret ud fra deres symptomer og forløb.

Samtidig er der givet klare retningslinjer for, hvordan hver enkelt diagnose skal anvendes. For hver diagnose gælder et sæt af regler eller kriterier for, hvilke symptomer der skal være til stede, for at man kan stille diagnosen.

I dag bruges det i de fleste lande verden over. Dog ikke i USA, som bruger det såkaldte DSM-system (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorder).

DE PSYKIATRISKE DIAGNOSER

Diagnosen har altid spillet en væsentlig rolle, når mennesker bliver syge. "Hvad fejler jeg?" spørger man straks, når man får symptomer, smerter eller ubehag, fysisk eller psykisk.

Diagnosen er udgangspunktet for behandlingen og et skøn over, hvordan forløbet vil blive. Hvis en psykiater skal behandle et menneske med angst, må han eller hun vide, hvilken form for angst, det drejer sig om.

Bogen bygger på det internationale diagnosesystem, WHO's ICD-10, som giver mulighed for at stille en diagnose ud fra veldefinerede kendetegn: symptomer, adfærd, tilstandens varighed mv.

Bogen er skrevet i et let sprog til fagfolk, mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.

 

Køb bogen her og støt arbejdet for et godt liv til flere.

 
 
  • F2: SKIZOF­RE­NI OG BE­SLÆG­TE­DE PSY­KO­TI­SKE LIDELSER
     
  • F3: AFFEKTIVE SINDS­LI­DEL­SER OG TILSTAND
     
  • F4: NERVØSE OG STRESS-RE­LA­TE­RE­DE LIDELSER OG TILSTANDE.
     
  • F5: AD­FÆRDS­ÆN­DRIN­GER FORBUNDET MED FY­SI­O­LO­GI­SKE FOR­STYR­REL­SER OG FYSISKE FAKTORER.
     
  • F6: FOR­STYR­REL­SER OG FOR­AN­DRIN­GER AF PER­SON­LIG­HEDS­STRUK­TUR OG ADFÆRD
     
  • F7 MENTAL RE­TAR­DE­RING.
     
  • F8 PSYKISKE UD­VIK­LINGS­FOR­STYR­REL­SER,
     
  • F1: MIS­BRUGS­DI­AG­NO­SER­NE
     
  • F9 ADFÆRDS- OG FØ­LEL­SES­MÆS­SI­GE FOR­STYR­REL­SER OPSTÅET I BARNDOM ELLER OPVÆKST, HERUNDER ADHD.
     
  • F0: ORGANISKE PSYKISKE LIDELSER
     
  • F99 USPE­CI­FI­CE­RET PSYKISK SYGDOM ELLER FOR­STYR­REL­SE
     

GODE RÅD OG TEMAER OM PSYKISK SYGDOM OG SUNDHED

DU KAN HJÆLPE FLERE TIL ET GODT LIV

STYRK DIN PSYKISKE SUNDHED I DET MENTALE MOTIONSCENTER

I det mentale motionscenter finder du forskellige til at styrke din psykiske sundhed. Find fx øvelser til at håndtere angst, få en bedre nattesøvn og afslappende mindfulness øvelser. Tænk dig stærk!

STØT ARBEJDET FOR ET GODT LIV TIL FLERE

Vær med til at støtte arbejdet for en bedre psykisk sundhed i Danmark, så alle får mulighed for at leve et godt liv. Bliv støttemedlem her.

  

VI VIL LI­GE­STIL­LEFYSISK & PSYKISK SYGDOM

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary er protektor for Psykiatrifonden
     

FÅ HJÆLP

Vores rådgivning tilbyder gratis og anonym hjælp og rådgivning til mennesker med psykiske sygdomme og problemer, deres pårørende og fagfolk.

BLIV STØT­TE­MED­LEM

Psykiatrifonden arbejder for at fremme psykisk sundhed. Med din støtte kan vi hjælpe flere børn og voksne med psykisk sygdom – og deres pårørende.

KONTAKT OS
PRESSE KONTAKT
 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883

 
 

FØLG OS

Angst og diagnoser

 

 
  • OM
  • VIDEN
  • BØRN & UNGE
  • UDDANNELSER & KURSER
  • JOBCENTRE
  • SHOP
STØT NUFÅ HJÆLP
 

DIAGNOSER

Hvad er skizof­re­ni? Hvornår har man symptomer på angst? Hvem udvikler en spi­se­for­styr­rel­se? Få svar på dine spørgsmål under de enkelte psy­ki­a­tri­ske diagnoser. Der findes en lang række diagnoser, men vi har valgt kun at beskrive de mest al­min­de­li­ge.

For alle psykiske sygdomme gælder det, at tidlig hjælp og behandling giver bedre forløb. Hvis du genkender nogle symptomer hos dig selv eller dine nærmeste, er det derfor vigtigt at opsøge lægen eller få anden hjælp så hurtigt som muligt.

Hvis tegnene er vedvarende, eller der er mange af dem, er det meget vigtigt at få hjælp. Har du spørgsmål, kan du ringe til vores Rådgivning på 3925 2525 - al rådgivning er fagligt funderet og fuldstændig anonym. Rådgivningen tilbyder også chat og brevkasse - læs mere her. Vær opmærksom på, at vores rådgivning aldrig kan stå i stedet for rådgivning hos egen læge/psykiater.

Ansvarlig for siderne: Ditte Charles, chefpsykolog.

DE PSYKIATRISKE DIAGNOSER

Diagnosen har altid spillet en væsentlig rolle, når mennesker bliver syge. "Hvad fejler jeg?" spørger man straks, når man får symptomer, smerter eller ubehag, fysisk eller psykisk.

Diagnosen er udgangspunktet for behandlingen og et skøn over, hvordan forløbet vil blive. Hvis en psykiater skal behandle et menneske med angst, må han eller hun vide, hvilken form for angst, det drejer sig om.

Bogen bygger på det internationale diagnosesystem, WHO's ICD-10, som giver mulighed for at stille en diagnose ud fra veldefinerede kendetegn: symptomer, adfærd, tilstandens varighed mv.

Bogen er skrevet i et let sprog til fagfolk, mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.

 

Køb bogen her og støt arbejdet for et godt liv til flere.

 
 

PSYKISK SYGDOM ER HELT NORMALT

Cirka hver 3. af os vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve psykiske problemer eller symptomer, som har en diagnose. Psykiatriske diagnoser er ordnet i et særligt system, som udgør den psykiatriske del af et samlet diagnosesystem for alle sygdomme.

ADHD OG ANDRE ADFÆRDS- OG FØ­LEL­SES­MÆS­SI­GE FOR­STYR­REL­SER

Forstyrrende adfærd, aggressive udbrud eller manglende følelser for andre. Det er nogle af de træk, der kan kendetegne børn og unge – og voksne – med adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser.

ANGST OG STRES­S­RE­LA­TE­RE­DE TILSTANDE

Angst og stressrelaterede tilstande kan komme til udtryk på mange måder. For nogle kommer angsten som intense reaktioner på bestemte tidspunkter og for andre er angsten til stede hele tiden. Angsten viser sig både som psykiske og kropslige symptomer og kan også have betydning for ens adfærd.

AUTISME

Autisme er en medfødt psykologisk udviklingsforstyrrelse der rammer ca. 1 % af befolkningen. Man kan ikke se hvis et menneske har autisme, men tilstanden medfører en anderledes måde at opleve verden, der giver udfordringer i forhold til at indgå i sociale sammenhænge og kommunikere med andre mennesker.

BOR­DER­LI­NE - SYMPTOMER, ÅRSAGER & BE­HAND­LING

Engang mente man, at man ikke kunne hjælpe mennesker med personlighedsforstyrrelsen borderline. Det var deres personlighed, den var gal med, og den kunne der ikke laves meget om på. Men den holdning har ændret sig.

DEMENS

Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktioner. Det viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen.

DE­PRES­SION

Alle kender formodentlig til at have en dårlig dag, være triste og modløse i en kortere periode. Men ved depression – og mani – forandres hele det stemningsleje, som humøret og følelserne normalt svinger om.

MENTAL RE­TAR­DE­RING

Når man er mentalt retarderet, er man på en række områder forsinket eller mangelfuldt udviklet. Det betyder, at de intellektuelle (kognitive), sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder er påvirkede.

MISBRUG AF ALKOHOL OG STOFFER

Et fælles træk ved forståelsen af et misbrug er: Når et forbrug er blevet til et overforbrug og et problemgivende forbrug.

PER­SON­LIG­HEDS­FOR­STYR­REL­SER

SELVSKADE

Selvskade ikke er en selvstændig diagnose, men optræder ofte i forbindelse med psykiske lidelser, især Borderline personlighedsforstyrrelse. Selvskade er hyppigst blandt unge kvinder, og den mest almindelige form for selvskade er cutting.

SKIZOF­RE­NI OG ANDRE PSYKOSER

Når man er psykotisk, smelter virkelighed og fantasi sammen. Man kan føle sig forfulgt eller høre stemmer, ingen andre kan høre. Den mest almindelige form for psykotisk sindslidelse er skizofreni. Ved skizotypi mangler de psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger og hallucinationer.

SPI­SE­FOR­STYR­REL­SER

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, som er præget af, at man har et usundt og tvangspræget forhold til mad.

HVAD STÅR DER?

Vi har samlet en række centrale fagord fra psykiatriens og psykologiens verden. Se hvad ordene betyder her.

STYRK DIN PSYKISKE SUNDHED I DET MENTALE MOTIONSCENTER

I det mentale motionscenter finder du forskellige til at styrke din psykiske sundhed. Find fx øvelser til at håndtere angst, få en bedre nattesøvn og afslappende mindfulness øvelser. Tænk dig stærk!

STØT ARBEJDET FOR ET GODT LIV TIL FLERE

Vær med til at støtte arbejdet for en bedre psykisk sundhed i Danmark, så alle får mulighed for at leve et godt liv. Bliv støttemedlem her.

  

VI VIL LI­GE­STIL­LEFYSISK & PSYKISK SYGDOM

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary er protektor for Psykiatrifonden
     

FÅ HJÆLP

Vores rådgivning tilbyder gratis og anonym hjælp og rådgivning til mennesker med psykiske sygdomme og problemer, deres pårørende og fagfolk.

BLIV STØT­TE­MED­LEM

Psykiatrifonden arbejder for at fremme psykisk sundhed. Med din støtte kan vi hjælpe flere børn og voksne med psykisk sygdom – og deres pårørende.

KONTAKT OS
PRESSE KONTAKT
 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883

 
 

FØLG OS

Jeg kan lide denne side Du kan lide denne side
Del siden på Facebook

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Peter | Svar 18.03.2019 14:52

Super med alle de informationer og links til de forskellige steder, hvor man kan søge hjælp. https://slipangsten.dk/ er også et fint sted at finde info om angst

Inge Green Volder 18.03.2019 14:58

Det vil til næste opdatering komme på. Tusind tak.
Inge Volder

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.02 | 14:43

Hvordan tænker du at jeg kan evt hjælpe dig ?

...
07.02 | 00:27

Har Odense Kommune ikke en borgerrådgiver jeg vil klage over socialrådgiver i Odense Kommune

...
14.02 | 11:08

Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min kæreste på gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min ma

...
18.03 | 14:58

Det vil til næste opdatering komme på. Tusind tak.
Inge Volder

...
Jeg kan lide siden
Du kan lide denne side
Skriv kommentar
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE