Mobning angst klageinstanser

Skoleværing

 
 

 
 
PDF

Skolefobi (skolevægring)

C. Stewart-Ferrer
 

eller 

Skolefobi (skolevægring)

 
 
 
Skolefobi
 / skolevægring
 - 
 årsager og løsninger
 
© Christian A. Stewart-Ferrer
 - 
1
Af Christian A. Stewart-Ferrer
Specialpsykolog og supervisor i klinisk børnepsykologiSpecialpsykolog og vejleder i psykoterapi med børn og ungeEkstern lektor
 - 
 Institut for Psykologi
 - 
 Syddansk Universitet & Københavns UniversitetSpecialist-provider for VISO (Socialstyrelsen)
De tre s'er: tre slags fravær
 
2
En første afgrænning af skolevægring / skolefobi
3
Udbredthed
4
Begrebet
4
tidligere
5
Familiemäss rammer
5
konsekvenser
5
Udvikling og fortsættelse af skolevægring / skolefobi
6
Hvad får man ud af skolevægring / skolefobi?
7
Vurdering af skolevægring
8
Intervention
8
Lokkemidler
11
Indsatsoversigt i forhold til barnets / den unges udbytte af skolevægringen
12
Advarselslampe til skolefobi under opsejling
13
Appendiks: Skulkning
15
Appendiks: Skoletilbageholdelse
16
Appendiks: Interview med forældre
17
Appendiks: Grunde til skolefravær (B)
18
Appendiks: Grunde til skolefravær (F)
19
Appendiks: Grunde til skolefravær (Res.)
20
Appendiks: Angst hos børn
21
 Appendiks: M ere om autistiske børn 
22
litteratur
23
 
Skolefobi
 / skolevægring
 - 
 årsager og løsninger
 
© Christian A. Stewart-Ferrer
 - 
2
A steadily rising problem in these years is the number of children / young people who are difficult to attendschool, whichtriggersbothprofessional and social consequences for the young /childitself;oftest en del stress hosforældre; and finally some practical and economic tasks for the affected school. Jo hurtigere, et problem afDenne kunst kan løses, desto bedre
 - 
 for alle involverede parter.
De tre s'er: tre slags fravær
 
There are several ways to go en ung / et barns manglende tilstedeværelse i skolen
 - 
 One way to divide themis this
(Heyne et al., 2004; jf. Kearney et al., 2006)
:1)
 
Skolevægring / skolefobi
: Den unge / barnet viser / oplever ubehag ved skole. Denneformular
(også kaldet
internaliserende vægring
) udspringer af
 angst
 hos den unge / barnet (forexample socialangs t eller en følgeraf oplevelse af mobning fra børn eller voksne side; eller angst forikke at være hjemme og passe på mor / far osv.); dette er
 den mest udbredte te form
.2)
 
Skoletilbageholdelse
: Barnet / den unge tilbageholdes aktivt / passivt af forældrene. This canbe due to a conflict between the parents andtheschool or a parenting need forthechild's presencein the home.3)
 
Skulkning
: Den unge / barnet afviser skolelegang. Denne formular
(også kaldet
eksternaliserendevægring
)
 ses oftest i sammenhæng med en dyssocial / adfærdsf orstyrret udvikling hos barnet.Type 1) Vil man ofte løse via kognitiv adfærdsterapi med meget aktiv inddragelse af skolen og afforældrene (se herom senere); Type 2) Vil man ofte prøve at løse ved en familieterapeutisk indsats/ støttet dialog mellem skole og forældre; Type 3) kan undertiden løses via tiltag, som brugesgenerelt i forbindelse med adfærdsvanskelhehe der, men bør iiKke så få tilfælde afklares via en under-søgelse and will derefter not sjældent be søgt tabt aba et alternativt skoleplaceringstilbud (i certaincases on døgnbasis), which usually with aaffiliated socialpædagogisk / terap eutisk indsats.Lej praktisk vil Type 1) -skolefobi bliver løst via indsatser på tre felter
(se f.eks. Heyne et al., 2004)
:
 
A briefconversation with the childhimself (containing relaxation and adjustmentofinappropriate thinking and behavior patterns).
 
Some conversations with theparents(including adjustment of inappropriate thought andbehavior patterns as well as training in appropriate supportstrategies towards thechild).
 
More parallel actions on selve skolen (indeholdende dels angstreduceren de, dels motiverendeelementer).
 
Skolefobi
 / skolevægring
 - 
 årsager og løsninger
 
© Christian A. Stewart-Ferrer
 - 
3
The latter will be very practice focused and handle for example. placering i klassen, faglig støtte
(inkl. lektiehjælp), "kontaktperson" blandt lærere, gradvis genindslusning med hensyn til timer og lektier
samt praktiske måder at forholde sig tAny possible reactions in the child.
En første afgrænning af skolevægring / skolefobi
Skolevægring / skolefobi
(Heyne et al., 2004)
 kan have mange former. It may appear suddenly orprogressively, and there may be extensive absence(eg several months), episodic absence(eg certain days
 - 
 måske med bestemte fag) eller intet
 Fysisk 
 fravær (er til stede, men er stærktbelastet ved det). It is seen that the child with difficulty comes to school, but has a good day
 - 
 og så alligevel begynder forfra med at ryste næste morgen.En brugbar definition er
(id.)
, at skolevægring/skolefobi har disse kendetegn:a)
 
uvilje mod at gå i skole;b)
 
barnet/den unge er oftest hjemme i dagens løb
 – 
 og forældrene er derfor ofte vidende om, atbarnet ikke er i skole (i modsætning til skulkning);c)
 
synlige teg
n på følelsesmæssig oprevethed ved udsigten til skolegang (angst/rædsel, ”hysteriskanfald”, fortvivlelse eller måske uforklarlige fysiske symptomer [ondt i maven, ondt i hovedet,
hjertebanken, stakåndethed etc.]
 – 
 som selvfølgelig skal være checket af lægen);d)
 
der er
ikke
 antisociale/ alvorligt adfærdsvanskelige tilbøjeligheder (bortset fra barnets/den ungesmodstand mod forældrenes forsøg på at få vedkommende i skole
 – 
 så der kan godt være vrede,aggressive forhandlinger etc., men ikke tyveri, hærværk etc.); oge)
 
en rimelig indsats fra forældrene for at få barnet/den unge i skole (vel at mærke
 på et tidspunkt 
 iforløbet; meget ofte vil den indsats senere bortfalde, og det vigtige er altså, at den har været derpå et tidspunkt
 – 
 i modsætning til skoletilbageholdelse).Hvis en skolefobi
ikke
 håndteres hurtigt og effek-tivt, ser udviklingen typisk ud som på figuren tilhøjre: Mistrivslen hos barnet stiger, og fremmødetfalder, indtil barnet ikke kan bringes i skole, und-tagen med magtanvendelse. Er situationen førstnået så vidt, kan selv hjemmeundervisning væresvær at gennemføre, og sagen vil så kræve en meget omfattende og langvarig indsats
 – 
 ofte af tera-peutisk psykologisk art, og ikke sjældent med medicinsk støtte.
 
Skolefobi
 /skolevægring
 – 
 årsager og løsninger
 
© Christian A. Stewart-Ferrer
 – 
4
Herudover er der et randområde, der hedder ”oppositionel adfærdsforstyrrelse” (OAF), hvilket er en
slags trodsighed. Skolevægrere med udagerende træk kan
ende
 
som OAF’ere
(Heyne et al., 2004)
 
 – 
 mentilsyneladende skolevægring kan også i virkeligheden være en
symptomdel
 af OAF
(APA, 2000; WHO,1992)
.
 Egentlig
 skolevægring/skolefobi handler som regel om en form for angst (
vil
 ofte egentliggerne komme i skole, men
tør 
 ikke), mens OAF-vægring handler om en
trods
-baseret måde at be-fæste grænser på (vil ikke gøre, som de voksne siger, og vil derfor faktisk [
heller 
] ikke i skole).
Udbredthed
Mellem 1 og 5 % af alle børn i skolealderen oplever skolevægring/skolefobi
(Fremont, 2003)
; der er in-gen forskel på drenge og piger, og det kan ske i alle aldre, men sker især i 5-6-års-alderen og i 10-11-årsalderen
(Fremont, 2003)
. Der er ofte angstsymptomer i øvrigt (hos både børn og unge) og/ellerdepressive symptomer (hos unge)
(id.)
. Skolevægring/skolefobi ses lidt mere i efterårsmånederneend på andre tider af året (formentlig i tiden efter start på en ny skole), og op mod halvdelen af sko-levægrerne ender med at være fraværende (i et eller andet omfang) i mere end to år
(Kearney et al.,2006).
 
NB
: Risikoen er betydeligt større hos børn med
autisme
 
(Kurita, 1991)
, nemlig
27%
! Blandt dissebørn er der ydermere den tendens, at risikoen for skolefobi/skolevægring
stiger 
 i takt med intelli-gensen
(id.)
. For disse børns vedkommende synes årsagerne især at handle om mobning, oplevelse afsociale vanskeligheder
(føler sig isoleret, svært ved at indgå i relationer med de andre
 – 
 man skal huske, at de flesteautistiske børn faktisk ønsker at være sociale, modsat hvad man tidligere har troet)
, oplevelse af faglige vanske-ligheder og oplevelse af meningsløshed m.h.t. skolegangen.
Begrebet
Ikke-
godkendt fravær fra skole var oprindelig samlet under ordet ”
skulkning
”. I 30erne og 40erne
begyndte man at tale om
 psykoneurotisk skulkning
 (som ofte blev udlagt som patologisk moderbin-ding/separationsangst), som efterhånden blev opdelt i skolevægring, skolefobi og separationsangst,inden man i 50erne begyndte at bruge ordet
skolefobi
 som samlebetegnelse. I 60erne blev skolefobiigen indskrænket til at handle om angst for skolerelaterede fænomener, og efterhånden er man endtmed mange steder at bruge ordet
skolevægring
 som samlebetegnelse
(Kearney et al., 2006)
.
Fordelen
 ved ordet
skolevægring
 er, at det dækker bredt;
ulempen
 er, at det for de mange, mangeangstprægede børns vedkommende kan få omgivelserne til at undervurdere netop betydningen afangsten
, fordi det har en klang af ”vil ikke”, hvor der oftest reelt er tale om ”kan ikke”
.
 
Skolefobi
 /skolevægring
 – 
 årsager og løsninger
 
© Christian A. Stewart-Ferrer
 – 
5
Former
Der er forskellige måder, man kan være fraværende fra skolen på
 – 
 f.eks.
(efter Kearney, 2001)
:
 
Hele fraværsdage
 
Delvist fravær I: At gå tidligere
 
Delvist fravær II: At komme for sent
 
Delvist fravær III: At være tilstede i ydertimerne, men fraværende visse steder i mellemområdet.
 
”Mentalt fravær”:
Stresstilstand under tilstedeværelse (og f.eks. ofte efterfølgende bøn om ikkeat gå i skole i morgen).
Forskellige typer familiemæssige rammer
 
(Kearney, 2001)
:
I mange tilfælde er det
ikke
 familierammerne, der er problemet
 – 
 og i disse tilfælde er det både ube-føjet og helt utilstedeligt at lægge pres på forældrene.
 
Sundt familiemønster 
: Tilknytning, støttende, åbent kommunikerende
 
Grænseløs (
enmeshed 
) familiestruktur: Meget beskyttende, lad-dog-barnet, dependens
 
Konfliktpræget familiestruktur: Fjendtlig, voldelig, autoritær
 
Utilknyttet (
detached 
) familiestruktur: Medlemmerne blander sig ikke i hinandens liv
 
Isoleret familiestruktur: Medlemmer har ikke megen kontakt med nogen
uden for 
 familien
 
Blandede profiler
Konsekvenser
På kort sigt ses dårlige karakterer, konflikter i familien, isolation fra jævnaldrende og belastning hosbarnet selv og familien
(Kearney et al., 2006)
. På langt sigt tegner der sig dette billede
(id.)
:
 
1/3 af de langvarige skolevægrere/skolefobikere ender med
alvorlige
 vanskeligheder af social,arbejdsmæssig og psykiatrisk art;
 
1/3 ender med
visse
 vanskeligheder af social, arbejdsmæssig og psykiatrisk art; og
 
1/3 ser ud til at rette sig op.Det, der ser ud til at
 forbedre
 udsigterne, er
(id.)
:
 
Hurtig opdagelse og intervention
 
Fravær af alvorlige psykiske vanskeligheder hos barnet (eller forældrene) eller alvorlige sam-spilsproblemer i familien.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
LÆS PAPIR
 

Skoleværing

 

 

Skolevægring

 

Skolevægring er en modvilje mod at gå i skole resulterende i fravær, men adskiller sig fra almindeligt pjækkeri ved at være svært emotionelt belastende for den berørte. I nogle tilfælde skyldes modviljen skolefobi eller abnorm separationsangst. Fraværet kan være stærkt inhiberende for børn og unges uddannelsesmæssige og sociale udvikling, hvorfor terapi kan være nødvendigt for at afdække og eliminere de faktorer, som er med til at opretholde skolevægringen. På vores klinik på Frederiksberg tilbyder vi kognitiv adfærdsterapi, som har vist sig effektiv i behandlingen af skolevægring og relaterede problematikker.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om skolevægring? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

 

Hvad er skolevægring?

 

Skolevægring refererer til et barns manglende evne til at opretholde en alderssvarende skolegang og/eller en manglende evne til at håndtere skolerelaterede stressfaktorer, der medfører fravær fra skole.

Skolevægring dækker over børn og unge mellem 5-17 år, som:

  • Er fuldstændigt fraværende fra skole i perioder.
  • Deltager, men forlader skolen i løbet af dagen.
  • Generelt kommer for sent i skole.
  • Deltager i skolen, men udviser uhensigtsmæssig/dårlig opførsel som raserianfald for at fremkalde fravær.

 

Skolevægring er desuden forbundet med en voldsom emotionel belastning hos barnet eller den unge. Oplevelsen af emotionel belastning er også, hvad der primært adskiller skolevægring fra pjækkeri.

Skolevægring kan forekomme i forskellige grader. Hos nogle ses skolevægringen kun i omkring 2 uger, mens andre udfordres med skolevægring i flere år.

Symptomer på skolevægring

 

Barnet eller den unge med skolevægring siger oftest, at han/hun er syg – eksempelvis klager barnet eller den unge over hovedpine, mavesmerter eller ondt i halsen. Hvis barnet eller den unge bliver hjemme fra skolen, kan ”sygdommen” forsvinde, men den kommer igen næste morgen, før barnet eller den unge skal i skole igen. Barnet eller den unge kan også udvise adfærd, hvor vedkommende er meget følelsesmæssigt ophidset og har grædeture eller raserianfald.

Andre symptomer inkluderer barnets eller den unges bekymring over noget, som foregår i skolen – eksempelvis mobning. Andre har frygt for, at der vil ske deres forældre noget, mens de er i skole, eller frygter, at de ikke vil klare det godt i skolen.

Skolevægring kan sommetider opstå efter, at barnet eller den unge har været hjemme i en periode fx. i forbindelse med ferie eller sygdom. Det kan også optræde efter en stressende begivenhed; eksempelvis ved skolestart, efter en flytning eller ved alvorlig sygdom/død i familien.

Forekomst af skolevægring

 

Undersøgelser viser, at omkring 1-5 % af alle børn og unge i skolealderen har symptomer på skolevægring. Skolevægring forekommer lige hyppigt hos drenge og piger. Undersøgelser viser desuden, at der ingen sammenhæng er mellem skolevægring og familiens socioøkonomiske status.

Derudover forekommer skolevægring mest hos børn og unge mellem 10 og 13 år samt hos børn ved 5-6 års alderen i forbindelse med skolestart. Det kan dog starte når som helst.

Årsager til skolevægring

 

Skolevægring blev tidligere kun kaldt skolefobi, men i dag anvendes betegnelsen skolevægring for at vise, at der er mange forskellige årsager, som ikke nødvendigvis er et udtryk for en specifik fobiSkolefobi er derfor i dag én ud af flere mulige årsager til skolevægring.

Skolevægring kan også hænge sammen med lidelser som oppositionel adfærdsforstyrrelsedepression,
socialfobiseparationsangst og generaliseret angst.

Det er desuden væsentligt at udrede for og udelukke fysiske sygdomme som astma, udrede for andre familiære og sociale problematikker, som kan opretholde skolevægringen, samt udrede for andre psykiske lidelser eller problematikker som indlæringsproblemer, autismespektrumforstyrrelsermisbrug, psykose m.m.

Behandling af skolevægring

 

Børn og unge, som ikke kommer i skole i en længere periode, kan få problemer indlæringsmæssigt, da de kommer bagud i forhold til undervisningen. De kan også udvikle alvorlige sociale problemer. Jo længere tid barnet eller den unge er væk fra skolen, des vanskeligere bliver det at få barnet eller den unge tilbage i skolen. Tidlig behandling er derfor vigtig.

Undersøgelser viser, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv i behandlingen af skolevægring. Det primære mål i kognitiv adfærdsterapi er at hjælpe barnet eller den unge med at ændre tanker, følelser og adfærd således, at barnet eller den unge kan deltage i skole uden at opleve emotionel belastning.

Behandlingen tilrettelægges i forhold til, hvad den primære årsag til skolevægringen er. Derudover er forældrearbejde et væsentligt element i behandlingen af børn og unge under 18.

PJK

 

Psykologerne Johansen og  Kristoffersen 
Solbjergvej 3, 5.
2000 Frederiksberg

Fælles telefon: (+45) 32 13 03 00
Fælles e-mail: info@pjkp.dk

Telefontider

 

Fælles telefon: (+45) 32 13 03 00

Mandag kl. 08:00 – 15:00
Tirsdag kl. 08:00 – 15:00
Onsdag kl. 08:00 – 15:00
Torsdag kl. 08:00 – 15:00
Fredag kl. 08:00 – 15:00

 

 

Find vej

 

Psykologerne Johansen og Kristoffersen er centralt placeret på Frederiksberg.

Find vej: Klik her

Mobning

Wiki elsker kærlighed: Dokumentation af festivaller og fejringer af kærlighed på Commons.
Hjælp Wikimedia og vind præmier ved at indsende billeder.

 
Bagtale af andre kan være mobning

Mobning (fra engelsk mobbing, afledt af mob "pøbel, gruppe") er en gruppes længerevarende systematiske drillerier og følelsesmæssige overgreb på en person, som oftest i skolen eller på arbejdspladsen.[1]

Det er muligt at skelne imellem direkte mobning og indirekte mobning. Førstnævnte kan udføres verbalt eller fysisk. Indirekte mobning omfatter derimod hovedsagelig rygtespredning, der isolerer offeret socialt, fordi det skader det status og omdømme.

 
 

Indholdsfortegnelse

 
 

På arbejdspladsenRediger

Mobning på arbejdspladsen er oftest følelsesmæssigt misbrug, hvor kolleger eller over- eller underordnede "rotter sig sammen" for at tvinge en ud af arbejdspladsen gennem rygter, insinueren, intimidering, ydmygelse, miskreditering og isolation. Det vil sige, at mobning er ondsindet, ikke-seksuel, ikke-racemæssig, almen chikane.[2]

Ofre for mobning på arbejdspladsen lider ofte af tilpasningsforstyrrelser, somatiske symptomer som hovedpine eller ITB (irritabel tyktarm), psykologiske traumer, PTSD og egentlig depression.[3]

 

I skolenRediger

Skolemobning følger samme model som voksenmobning på arbejdspladsen. Især blandt børn er formålet ofte at få offeret til at se ud som ansvarlig for mobningen (offersskyldighed).[4] Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) er mobning et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer, hvor en eller flere udfører en eller gentagne handlinger, der overskrider en andens grænser. Desuden indebærer mobning en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet.[5]

Ifølge danske forskere i mobning som cand. pæd. John Aasted Halse og cand. jur. Helle Rabøl Hansen kan mobning påvirke elevers indlæring i skolen.

 

Se ogsåRediger

 

ReferencerRediger

  1. ^ mobning -- Ordbog -- Den Danske ordbog Ordforklaring på "mobning" – Hentet 10. marts 2012
  2. ^ Noa Davenport, Ruth D. Schwartz og Gail Pursell Elliott: Mobbing: Emotional Abuse in the American Workplace.
  3. ^ Hillard JR Workplace mobbing: Are they really out to get your patient? Current Psychiatry Volume 8 Number 4 April 2009 Pages 45–51
  4. ^ Elliott GP School Mobbing and Emotional Abuse: See it – Stop it – Prevent it with Dignity and Respect
  5. ^ Definition – Trivsel For Elever Definition af mobning samt konsekvenserne heraf
 

 Eksterne henvisningerRediger

 

Yderligere litteraturRediger

  • Hansen, Helle Rabøl. Grundbog mod mobning. Gyldendal 2005. ISBN 87-02-02851-4
  • Kofoed, Jette & Dorte Marie Søndergaard. Mobning: Sociale processer på afveje. Hans Reitzels Forlag 2009. ISBN 87-412-5334-5
  • Olweus, Dan. Mobning i skolen: Hvad vi ved og hvad vi kan gøre. Hans Reitzels Forlag 2000. ISBN 87-412-2668-2
  • Thornberg, Robert. Det sociale liv i skolen: Socialpsykologi for lærere. Hans Reitzels Forlag 2008. ISBN 87-412-5138-5
  • Margaret R. Kohut. "The Complete Guide to Understanding, Controlling, and Stopping Bullies & Bullying at Work: A Guide for Managers, Supervisors, and Employees". Atlantic Publishing Group 2007, ISBN 978-1-60138-236-8
 

BESLÆGTEDE SIDER

Indholdet er udgivet under CC BY-SA 3.0 medmindre andet er angivet.

Mobning

 
Så alvorlig er mobning for børns helbred
Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.

Forskning viser, at de mest ensomme og isolerede børn lider mest under mobning, fordi konsekvenserne af mobningen bliver værre, hvis barnet føler, det står alene med smerten. (Foto: Colourbox)

»Jeg bliver mobbet af mine klassekammerater.« »Der er ingen der kan lide mig.« »Jeg hader at gå i skole.« »Jeg bliver kaldt luder, stinki og fede.« »Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.« »Livet har ingen mening.«

Citaterne stammer fra Børnetelefonens brevkasse og viser tydeligt, at mobning er et alvorligt problem, mens det står på - og forskning har forlængst vist, at det også mærker børn for livet. Ofre for mobning risikerer at få alvorlige problemer med stress, lavt selvværd, depressioner og angst.

Nu føjer to udenlandske studier yderligere kedelige konsekvenser til bunken:

  1. Børn, der jævnligt bliver mobbet, har en øget risiko for at lave skade på sig selv.
     
  2. Men ikke nok med det. Stress, som er udløst af mobning og vold, accelererer også aldringsprocessen hos mobbeofrene, så de ældes hurtigere end normalt.

 

 

... Eller følg os på FacebookTwitter eller Instagram.

Mobning fører oftere til selvskader

I det første studie konkluderer forskerne, at børn, der i en tidlig alder er ofre for mobning, har hele tre gange større risiko end andre børn for at lave skader på sig selv, før de er 12 år. 

Studiet, der er lavet af engelske forskere fra Institute of Psychiatry på King’s College i London, er publiceret i tidsskriftet British Medical Journal (BMJ).

Forskerne brugte data fra 2.141 børn, der alle var mellem 5 og 12 år og født i England og Wales, til at finde frem til, hvilke unge der har størst risiko for selvskadende adfærd.

Resultatet viste, at 237 af de 2.141 børn havde været udsat for hyppig mobning. Af disse havde 18 lavet skader på sig selv, svarende til 8 procent.

Til sammenligning var der blandt de 1.904, som ikke var blevet mobbet, 44, der havde skadet sig selv fysisk, svarende til 2 procent.

Problemer i hjemmet øger risikoen for selvskader

Så mange bliver mobbet

6 procent af eleverne i 4.-10. klasse svarer ja til, at de er blevet mobbet inden for de sidste to måneder.

10 procent er blevet det en enkelt gang i perioden, mens 85 procent svarer nej.

30 procent af eleverne svarer, at de inden for en periode på to måneder har set andre elever blive udsat for noget, som de mener er mobning.

Det viser nye nøgletal fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), der har undersøgt 65.000 skolebørns trivsel i skoleåret 2010-2011.

Tallene viser også, at arbejdet med mere trivsel og mindre mobning har båret frugt. I 2006 svarede 20 procent, at de for nyligt var blevet mobbet. Det tal er altså i dag nede på 6 procent.

Men der er stadig lang vej endnu, hvis skoler skal komme mobningen til livs, skriver DCUM i deres årsberetning.

Studiet viste samtidig, at der er flere faktorer, som øger risikoen for selvpåført skade blandt børn, der er blevet mobbet:

  • Andre tilfælde af selvskadende adfærd i familien
     
  • Mishandling i hjemmet
     
  • Adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer

Tendensen var tydelig blandt begge køn, selv om sandsynligheden for selvskader var lidt højere blandt pigerne (1,6 procentpoint).

Voldelig mobning påvirker generne

I det andet studie har et amerikansk forskerhold påvist, at børn, der jævnligt udsættes for vold og mobning, faktisk ældes hurtigere rent biologisk end børn med en fredfyldt barndom.

Resultatet er publiceret i tidsskriftet Molecular Psychiatry.

Ældningen viser sig ved, at de såkaldte telomerer, der er en del af vores gener, bliver afkortet hurtigere hos tidligere mobbeofre end hos andre. Og den effekt lader til at påvirke vores levetid. (Se faktaboks nummer 2.)

Telomernes afkortning har formentlig noget med stress at gøre. Stress får kroppens immunforsvar til at reagere og skabe en betændelsestilstand i kroppen, hvilket har en negativ indvirkning på vores gener.

Accelereret aldring skyldes stress

Forskerne nåede frem til deres resultater ved at tage DNA-prøver fra 236 britiske børn, der var født i 1994 eller 1995.

Prøverne blev taget af to omgange, nemlig da børnene var henholdsvis fem og ti år. På den måde kunne forskerne måle længden af det enkelte barns telomerer på begge alderstrin.

Telomer

En telomer er en DNA-streng, der sidder på hver ende af et kromosom - den struktur, der findes i alle celler, og som bærer vores gener.

Telomererne bliver kortere og kortere, hver gang cellerne deler sig, hvilket tyder på, at længden af telomererne har en vis indflydelse på, hvor længe vi lever.

Når telomererne når en kritisk længde, rinder det genetiske ur ud, hvorefter cellen dør. Resultatet er, at hjerne, organer og muskler gradvist svækkes, mens huden bliver rynket.

Ud fra interview med børnenes mødre viste det sig, at over halvdelen af de 236 børn havde været udsat for mobning eller vold, da de var fyldt ti år:

  • 17 procent af børnene havde oplevet vold i hjemmet
     
  • 24,2 procent havde jævnligt været udsat for mobning
     
  • 26,7 procent havde oplevet fysisk vold fra en voksen

Heraf havde nogle af børnene oplevet mere end én form for vold, og resultaterne af DNA-analyserne viste, at netop disse børn tydeligvis havde en hurtigere afkortning af deres telomer – og dermed en accelereret ældning - da de var både fem og ti år, sammenlignet med de andre børn.

Mobning giver mange langsigtede skader

Lektor Thomas Nielsen fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet har skimmet resultatet af studierne.

Han har selv forsket i de negative konsekvenser af mobning og er ikke overrasket over resultaterne fra de to studier. Han kender nemlig mange eksempler på tidligere forskning, der viser, at mobning og traumer i barndommen kan have helbredsmæssige konsekvenser for mobbeofrene.

Thomas Nielsens egen viden om mobning ligger tættest op ad resultaterne i det første studie, og han forklarer om de øgede tilfælde af selvskader blandt mobbeofre, at skaderne typisk udføres som et forsøg på at dulme en psykisk uudholdelig smerte.

»Her bliver den fysiske smerte anset som den mindste af to onder, som kan bruges til at fortrænge den psykiske smerte,« uddyber han.

Det, at risikoen for selvskader øges, hvis forholdene i hjemmet samtidig er dårlige, finder han heller ikke mærkeligt.

»Problemer i hjemmet kan føje spot til skade. Men det har sikkert også indirekte betydning for selvskaderne, at det kan være sværere for forældrene at overskue at hjælpe barnet, hvis der generelt er knas i familielivet,« siger han.

Psykiske skader er lige så alvorlige som fysiske

Thomas Nielsen tilføjer, at de psykiske skader fra mobning er mindst lige så uhyggelige og langvarige som de fysiske.

Forskning viser for eksempel, at voksne mennesker, der lider af depressioner og angst, har været mobbeofre i barndommen 4-5 gange oftere end personer uden depressioner og angst, fortæller han.

»Det skyldes sandsynligvis, at man lettere bliver grebet af mismod og depressioner, når man som barn har grundlagt et reaktionsmønster præget af stress.«

En anden trist konsekvens af mobning er, at mobning øger risikoen for selvmord. En følgevirkning, der ligesom selvskaderne kan ses som en måde at flygte fra en ulidelig psykisk pine.

Den problematik har Thomas Nielsen tidligere skrevet en artikel om på Videnskab.dk: ’Mobbeofre har stor selvmordsrisiko’.

Brug for nul-tolerance over for mobning

Mobning er tit forbundet med en følelse af hjælpeløshed hos ofret. Og forskning viser, at de mest ensomme og isolerede børn lider mest under mobningen, fordi konsekvenserne af mobning bliver værre, hvis barnet føler, det står alene med smerten.

»De langsigtede skader af mobning afhænger meget af, om barnet oplever, at der er voksne og børn til stede til at hjælpe. Her viser undersøgelser, at det faktisk ser ud til at betyde mest, om der er andre børn, der kan alliere sig med mobbeofret og hjælpe personen ud af følelsen af at være alene mod en ondskabsfuld overmagt,« siger Thomas Nielsen.

Han mener derfor, det er vigtigt, at man på skolerne fortsætter arbejdet med at undgå mobning.

»Tidligere har der måske været en tendens til at mene, at børn skal lære at klare sig selv, men det, mener jeg, er en forkert indstilling. Det er vigtigt at fortsætte bestræbelserne på at indføre nul-tolerance-regler over for mobning – både den fysiske og psykiske – hvis man skal komme de langsigtede, negative konsekvenser af mobning til livs,« slutter han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.




Kontakt

Ansvarshavende chefredaktør: 
Vibeke Hjortlund

Kontakt redaktionen:
redaktion@videnskab.dk

Carl Jacobsens Vej 16, 
opg. 16, 2. sal
2500 Valby

Tlf: 70 70 17 88

To Top

Skoleværing

Spring til indhold

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 11:08

Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min kæreste på gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min ma

...
18.03 | 14:58

Det vil til næste opdatering komme på. Tusind tak.
Inge Volder

...
18.03 | 14:52

Super med alle de informationer og links til de forskellige steder, hvor man kan søge hjælp. https://slipangsten.dk/ er også et fint sted at finde info om angst

...
12.11 | 09:22

Ikke for mange skift. Fornedrelse. Vær klar til at lytte. Spørg ind da det tit bliver et tabu emne

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE