Køge Kommune har fået puljemidler til oprettelse af et udsatteråd. Rådet består af både brugere, pårørende, fag-professionelle
og politikere. Udsatterådet har først fremmest til formål at rådgive Byrådet og fagudvalgene om sager, der vedrører udsatteområdet, men samtidig skal rådet også være med til at sætte fokus
på udsatteområdet og udvikle Køge Kommunes politik og tilbud på området.
Målgruppen for udsatterådet
er borgere, der ligger indenfor følgende grupper:
- hjemløse
- misbrugere
- prostituerede
- traumatiserede
- flygtninge
- sindslidende
- udsatte børn og
unge
- økonomisk udsatte
- ensomme
Formålet med rådet er:
- at give borgere med særlige sociale problemstillinger et lokalt talerør, der sikrer Køge Kommunes
opmærksomhed på denne borgergruppes interesser og synspunkter
- at det politiske niveau får et rådgivende organ på området
- at forelægge problemstillinger, initiativer og ideer for eksempelvis
forvaltningen og Social- og Sundhedsudvalget
- at skabe synlighed og opmærksomhed på borgere med særlige sociale problemstillinger og deres vilkår i Køge Kommune
- Øvrige udviklingsmål skal
det endelige udsatteråd være med til at definere.