Min mission:
Er at gøre synligt og usynligt handicap mere synligt
Hvad enten man har et usynligt handicap
eller synligt handicap, har vi også dagligt brug for at få vores behov dækket. Eks. en tur i supermarked eller til venner/familie mm. Desværre er det ikke altid sådan.
Maslows behovspyramide
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Maslows behovspyramide.
Den russisk-amerikanske psykolog Abraham
Maslow lavede i 1943 en grafisk fremstilling af de menneskelige behov i den såkaldte maslowske behovspyramide (se figuren). Hans påstand er, at behovene må opfyldes nedefra i pyramiden. Man må altså have dækket
behovet for mad, vand, varme osv., før man kan gå i gang med at dække behovet for fysisk og social sikkerhed.
Fysiske behov
Det nederste niveau i behovspyramiden rummer de basale behov som indtagelse af føde, vand og luft, men også behov
for søvn, fysisk bevægelse, udtømning af affaldsstoffer og sex. Sex indgår dog kun i forplantningsøjemed, ikke som en nydelse. Det er kort og godt behovet
for at opretholde og forsvare den menneskelige organisme. Først når disse behov er dækket, melder behovene på det næste niveau sig. Hvis man er meget sulten eller tørstig, tænker man ikke på andet, og man er ikke motiveret for at få tilfredsstillet andre behov.
Behov for sikkerhed
Det
næste niveau rummer de sikkerhedsmæssige og følelsesmæssige nødvendigheder som sikkerhed, tryghed, stabilitet, orden og beskyttelse mod vind og vejr, smerter og
andet ubehag og fravær af angst og frygt. Det kan være en person, der har prøvet sult og nød, og som nu
bruger megen energi og tid på at sikre sig og sin familie. Først når behovene på første og andet niveau er tilfredsstillet, kan man interessere sig for dem på næste niveau.
Sociale behov
Her finder
man de sociale behov for fællesskab, kærlighed, venskab
samt behovet for tilhørsforhold til enkeltpersoner og grupper. Det er også spørgsmålet om at føle sig accepteret af sine nære omgivelser, familie, naboer og arbejdskolleger, men også som borger
i samfundet.
Her drejer det sig om behovet for at blive elsket og anerkendt og indgå i positive relationer til andre mennesker. Som eksempel kan nævnes barnet, der har behov for at føle sig elsket af sine forældre. For en person
med psykisk funktionsnedsættelse gælder det, at han eller hun har behov for at føle sig anerkendt på trods af sin funktionsnedsættelse-.Dette indebærer fx en relation til det pædagogiske arbejde der er præget
af ligeværd og gensidig respekt.
Behov for agtelse
På dette niveau drejer behovene sig om agtelse,
selvrespekt, selvtillid, kunnen, anerkendelse,
status og værdighed. Disse behov bliver dog først påtrængende når behovene på de tre lavere niveauer er tilfredsstillet.
Behov for selvrealisering
På det øverste niveau har man kræfter til at få dækket behovene for at virkeliggøre sine mål, at realisere medfødte eller senere erhvervede evner, at opnå såkaldte højdepunktsoplevelser
eller åbenbaringer. Folk, som har fået dækket behovene på de fire foregående niveauer, er mennesker med skabende arbejde, der søger udfordringer, og som har trang til at udvikle og bruge deres evner.
Abraham Maslow
opfattede de tre nederste niveauer som såkaldte mangelbehov, der opstår, når organismen mangler noget. Disse mangler eller behov virker som drivkraft for processer, som foregår, indtil behovet er dækket. Disse behov kaldes også
homøostatiske, fordi de opstår, når personens homøostase/ligevægt er forstyrret, og fordi de forsvinder, når homøostasen er genoprettet.
De to øverste niveauer anså Maslow for at være fyldt af vækstbehov. Mangelbehovene kan mættes, og på den måde står de i modsætning til de to øverste behovsplaner, som ikke kan mættes. Mangelbehovene
er normalt de stærkeste, og det betyder, at behovene for selvhævdelse og for selvrealisering træder i baggrunden, hvis et eller flere af mangelbehovene ikke er dækket.
Tilgængelighed for
kørestolsbrugere, folk med gangbesvær mm. Hvor mange steder er det muligt for dem at komme rundt. Eks. i Køge, hvor jeg bor, er det ikke helt muligt at gå på gågaden, da der er mange brosten. Disse
generer dem i kørestol. Handicapkonventionen siger om tilgængelighed: I konventionen står der: (Citat fra menneskerettighedernes institut).
Alt
skal være tilgængeligt for mennesker med handicap .
Det betyder:
Der må ikke være forhindringer for
at mennesker med handicap
kan være med.
Bygninger skal bygges
så
mennesker med handicap
kan komme
ind.
For eksempel skal skoler
og hospitaler bygges
så alle mennesker kan komme ind.
Eksempel:
Når der er trapper kan mennesker
som
sidder i kørestol ikke komme ind.
Derfor skal der ikke være trapper.
Institut for Menneskerettigheder mener:
Der findes mange steder i Danmark
hvor mennesker med handicap
ikke
kan komme ind.
Sådan skal det ikke være.
Derfor skal vi blive bedre til
at lave bygninger hvor alle
kan komme ind og være med.
I konventionen står der:
For eksempel:
- Busser
- Hjemmesider
- Biblioteker
- Museer
- Svømmehaller
Institut for Menneskerettigheder mener:
Når steder er tilgængelige
har alle mennesker mulighed
for at være med.
Er dit hjem tilgængelig for dine medmennesker, som har et fysisk handicap? Psykisk handicap, kan du rumme eks. èn med ADHD? Eller de pårørende, som har noget at slås
med, eks. kommunen. Sætter du dig og lytter til dem. Det er nemlig en stor hjælp. Vi pårørende bliver tit glemt.
Nu er jeg selv psykisk handicappet, og det er mine børn også, men jeg savner også forståelse
for, eks. når man er ude at handle, at det ikke er et uopdragent barn, men et barn med særligt behov.
Hvad siger man? Person med handicap eller handicappet person?
Jeg mener, at en person med handicap/særligt behov også
kan nogle ting, dog i begrænset omfang. Vi vil gerne inkluderes, men der er ikke taget højde for det enkelte menneskes behov. Nej vi bliver skåret over en kamp, er der retfærdigt?
Mange gange er medierne på dupperne,
når der sker et mord. De siger for eks: psykisk syg person, og så er vi skåret over en kam. Vi er mange, som er stille og rolige, men når man fortæller, at man har et psykisk handicap, bakker folk ud; for vi er jo farlige???!!!!!
Vi har jo nok et eller andet, vi er begrænset i at gøre. Nogle bruger briller, det er jo lidt af et handicap også, så hvad er et handicap?
Handicap
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et handicap
er en permanent fysisk eller psykisk sygdom eller funktionsnedsættelse.
Et handicap defineres som funktionsnedsættelser, der har konsekvenser for livsførelsen. Det skal
altså være en funktionsnedsættelse, der ikke helt kan kompenseres for og som dermed giver barrierer i samfundet.
Ca. hver femte dansker har en eller anden type funktionsnedsættelse. Man taler normalt om fysiske (mobilitetsproblemer)
og psykiske handicap (kognitive eller psykiske lidelser).
Hvad mener du, der er et handicap, funktionsnedsættelse eller begrænset?
Vi har en begrænsning/funktionsnedsættelse/udfordring, men vi har nogle ting, vi ikke kan,
men som vi gerne vil have muligheder for at blive inkluderet på de betingelser, vi nu har.
Er du en person med synligt/usynligt handicap og har brug for et forum, så meld dig ind i den forening som ved noget om det, du fejler. Tit er der
netværksgrupper eller samtalegrupper for både pårørende og handicappede. Vi har et stort netværk nu, fordi vi er i mange foreninger, som arrangerer ture, foredrag mm. Oplevelser som vi ikke selv ville kunne komme til. Vi er sammen
med andre ligesindede, så der bliver ikke lige set på os, hvis vi siger noget eller gør noget. Vi er sammen med ligesindede, men vi vil gerne være med i samfundet i det omfang, vi kan.
Har du svar på nogle af spørgsmålene,
så er du velkommen til at kommentere på min hjemmeside: www.plads-til-specielboern.dk, eller skype ingegreenvolder, mail honeybon.volder@gmail.com, eller kontakte mig på 22582103.
Inge
Green Volder